Gå videre til hovedindholdet

D800 test foto

Jeg er skiftet fra Nikon D300 til Nikon D800. Flere af mine fotovenner er ligeledes gået fra enten D300 eller D700 til D800. Selve betjeningen føles meget hjemmevant, så her er der ikke de store overraskelser. Det er i kameraets præstationer de store omvæltninger skal findes. Lad mig slå en ting fast med det samme. D800 er ikke et kamera for begyndere. Her er det bedre at købe et Nikon D3200, Nikon D5100 eller Nikon D7000. For det første er Nikon D800 ikke et billigt kamera - så er det bedre at bruge penge på et af de førnævnte kameraer samt et godt objektiv. For det andet så fordrer D800, at du virkelig har indsigt i grundliggende (analoge) fotografiske principper, anvender kvalitetsobjektiver samtidig med at du har indsigt i hvorledes de digitale enheder i D800 udnyttes optimalt. For mig er det lidt som at starte forfra. D800 afløser ikke blot D300 og giver mig 3 gange så stor en opløsning, men er et helt andet kamera på så mange fronter, at efteråret skal anvendes til at udforske hver eneste funktion. Så I kan se frem til en special sektion på min blog helliget Nikon D800. Er der blandt læserne andre D800 ejere, der gerne vil være gæsteskribenter, send mig en mail.

Skal du som professionel fotograf købe Nikon D800 eller Nikon D800E?! Det spørgsmål er jeg stødt på et par gange. Mit umiddelbare bud - uden selv at have testet D800E men med baggrund i hvad jeg kan støve op på nettet - er, at med mindre du (eller dine kunder) har meget specielle behov, så vil et D800 kunne løfte opgaven, hvorfor merprisen til et D800E kan anvendes til bedre objektiver eller yderligere relevant udstyr.

Når jeg kommer hjem fra ferie om 2 dage, så står der et Nikon AF-S 24-70mm f/2.8 og venter på mig. Det bliver vildt spændende at se hvorledes dette objektiv præsterer på et D800.

I mellemtiden har jeg taget følgende foto med et AF-S Micro 60mm f/2.8. Der er anvendt et Velbon GEO N830 karbon stativ med Velbon QHD-72D kuglehoved.  Nikon D800 udløses med trådudløseren Nikon MC-36 og funktionen Mup er valgt for at minimere enhver form for rystelser.

Eksponeringsdata: 1/80 sek ved f/14, 0EV, ISO 100. Filen fylder 34MB efter konvertering fra NEF til DNG og måler 7360x4912. I LR4 har jeg eksporteret til JPEG, 1000x1000, 72dpi, 100% kvalitet. Der er ikke foretaget nogen form for redigering.


Her er et stærkt forstørret udsnit.


Jeg er imponeret over opløsningen og kvaliteten - specielt i skyggeområderne.

Men selvom opløsningen, kvaliteten og skarpheden er imponerende, så er det fortsat muligt at forbedre skarpheden i LR4. Jeg har anvendt følgende indstillinger i "Detail" sektionen: Amount (50),  Radius (1.2), Detail (40), Masking (10), Luminance (20), Detail (50), Contrast (0), Color (25) og Detail (50).



Jeg er ikke klar over om denne forbedring i skarpheden kan sidestilles med hvorledes billedet ville være hvis det var taget med en D800E, men det er sikkert en god tilnærmelse. Hvorledes skarpheden øges i LR4 er et god eksempel på hvorledes et foto fra et D800 skal håndteres anderledes end et fra et D300.

Kommentarer

  1. Kan du uddybe hvad du mener med "For det andet så fordrer D800, at du virkelig har indsigt i grundliggende (analoge) fotografiske principper"?

    Tænker du på ting som komposition?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jacob,

      Jeg kan forsøge. Et kamera som D800 er det første digitale kamera, der med en sensor opløsning på 36 MP, giver fotografer mulighed for at producere en digital fil med samme stoflighed og dynamisk toneomfang, som det var muligt at skabe med et analogt kamera og film. Hvis du i dag tager et s/h 24x36mm negativ og skanner det med de bedste skannere, så vil det skabe en fil der er langt større i pixel antal og GB end hvad digitale DSLR kameraer indtil nu har kunnet skabe. Med D800 er vi for første gang ved at nærme os denne opløsning. Derfor giver D800 meget rutinerede (og ofte fotografer med en analog baggrund) mulighed for at arbejde manuelt med alle indstillinger og eksponeringen. Som analog fotograf var du ikke begunstiget med en skærm bag på kameraet, og du var tvunget til at vide ALT om eksponering (og eksponeringstrekanten) for at skabe et brugbart billed med et stort toneomfang og ingen udbrændte områder.
      Vh
      Lars

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test - hukommelseskort

En læser har spurgt mig hvilket type hukommelseskort man skal vælge til Nikon D3100. Det er et meget relevant spørgsmål, som jeg vil forsøge at belyse og besvare her. D3100 kan tage både almindelige fotos og video. Som udgangspunkt, så er hastigheden på hukommelseskortet afgørende, hvis du tager mange fotos i en sekvens. Nikon D3100 kan "kun" tage 3 fotos i en sekvens og dermed kan du anvende et standard hukommelseskort. En anden faktor er størrelsen på den hukommelsesbuffer kameraet er udstyret med. Jo større hukommelsesbuffer i kameraet jo flere fotos kan kameraet gemme før disse skrives til hukommelseskortet. Så det er også en faktor der spiller ind. Endelig betyder det også meget hvor store billedfiler du arbejder med. Er kameraet indstillet til at fotografere i raw, så fylder filerne mest og dermed er der flere data per foto, der skal skrives til buffer og kort. Optager du i jpg, så fylder filerne mindre og data behandles derfor hurtigere. I mit eget Nikon D300 a

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e

Personaleportrætter til en virksomhedshjemmeside

Nikon D810, AF-S 105mm, 1/60 sek ved f/2.8, ISO 64 Det er absolut ikke en kedelig opgave, at fotografere personaleportrætter til en hjemmeside. Ofte sker det i en rigtig god atmosfære med plads til kollegialt drillerier. Min opgave er at sikrer et produktionsmiljø, der giver plads til dette og lader mig instruere modellen sekunder før billedet bliver taget. Efter den indledende dialog med kunden på telefon/mail, tager jeg ud til adressen og besigtiger lokalerne. Jeg foretrækker, at lave personaleportrætter, der afspejler deres arbejdsmiljø i baggrunden. Billederne til dette blog indlæg er taget hos en revisor, og jeg har forsøgt at afspejle deres erhverv med den valgte baggrund (masser af mapper med regnskaber). Men selvfølgelig kan kravet til fotoet også være en hvid eller tonet baggrund - og så klarer vi også dette. Min opsætning er rimelig simpel. To lyskilder - en sæt Elinchrom D-Lite IT 2/4 enheder med henholdsvis en Elinchrom Deep Silver paraply og en Elinchrom EL-str