1/500 sek ved f/5.6 - D800 med AF-S 60mm f/2.8 Micro Jeg er fascineret af begrebet DoF (Depth of Field) - dybdeskarphed. Det er et kreativ readskab, som enhver fotograf skal beherske. Og med muligheden for at se sit foto på kameraets skærm, er der gode muligheder for at vurdere om man har opnået en optimal dybdeskarphed. Men lad mig uddybe begrebet en anelse. Dybdeskarphed er tæt forbundet med blændeværdien (aperture), som ofte ligestilles/sammenlignes med f-stop værdien. Blænden er konstrueret af et antal overlappende lameller (ofte 7 eller 9), der udgør et hul, som kan udvides og sammentrækkes. Størrelsen på blænden (hullet) kontrollerer hvor meget lys, der passerer igennem objektivet og rammer kameraets sensor. Størrelsen på blænden beskrives som en f-værdi, der står nederst i kameraets søger. I gamle dage havde objektivet en ring med f-stop værdier på, hvorfor udtrykket f-stop og blændeværdi oftes blandes sammen. Lad os benytte udtrykket blændeværdi, da et "stop"
Artikler, tips og rådgivning omkring fotografering. Skrevet af Lars Kirstein - autodidakt fotograf.