Et af de svære spørgsmål jeg har stillet mig selv den seneste tid er følgende: Skal jeg investere i et Nikon D850 eller skal jeg købe mere kvalitetsglas til mit D810? Valget faldt på mere kvalitetsglas. Så i sidste uge kunne jeg tilføje et AF-S Nikkor 70-200mm f/2.8E FL ED VR til sortimentet. Mere om det længere nede i artiklen. I denne weekend har hustruen og jeg været på et lille weekend ophold, hvor turen først gik til Møns Klint (hvor jeg testede mit AF-S 12-24mm f/2.8), over Stege hvor vi fik en dejlig frokost i Det Gamle Bryggeri til Bandholm Hotel , hvor vi overnattede (de har nogle gode weekend tilbud). Dagen efter gik turen til Dodekalitten , som jeg gerne ville fotografere med det nye 70-200mm. Desværre var vejret ikke helt med os, og det regnede en del, da vi gik ud til skulpturen og under vores ophold der. Dodekalitten (græsk "Tolvstenen") er et kunstprojekt, hvor 7-9 meter høje stenfigurer og elektroakustisk musik sammen giver beskueren en unik...
Artikler, tips og rådgivning omkring fotografering. Skrevet af Lars Kirstein - autodidakt fotograf.