Gå videre til hovedindholdet

AF-S DX NIKKOR 16-80MM F/2.8-4E ED VR


I mange år har DX-folket haft adgang til AF-S 18-105mm / AF 18-140mm objektiverne. Monteret på et DX-kamera gav dette en faktisk brændvidde på 27-157.5mm henholdsvis 27-210mm. Ganske interessant zoom-område - især i den lange ende. Men oftes anvendes den korte ende, da dette er typiske rejseobjektiver, og man ønsker at fange de store scenarier. Dette fordrer en god vidvinkel, og her er 27mm ikke dårligt, men heller ikke rigtig godt. 

Derfor introducerer Nikon nu et nyt objektiv, der giver 2mm (3mm) mere i den korte ende, så den faktiske brændvidde nu er 16mm (24mm). Det lyder ikke af meget, men det er det. Desuden afkortes zoom funktionen i den lange ende til 80mm, hvilket ofte er mere end rigeligt til de motiver - ofte mennesker eller genstande - der er lige omkring en selv.

Den maksimale blænde er også øget fra f/3.5-5-6 til f/2.8-4. Og det er denne ændring, der er med til at øge prisen på objektivet. På den korte brændvidde 16mm er objektivet lysstærkt med en maksimal blænde på f/2.8. I den lange ende på 85mm er objektivet lysstærkt med en maksimal blænde på f/4. Det er ganske flot. Skulle jeg strande på en øde ø, og kun må medtage eet objektiv til mit D800, så vil jeg vælge det midterste objektiv i kongerækken - AF-S 24-70mm f/2.8. Der er ingen tvivl om, at Nikon har været inspireret af klassikeren AF-S 24-70mm f/2.8 til FX-folket, da de udviklede AF-S 16-80mm (24-120mm) f/2.8-4 til DX-folket. Derfor tror jeg, at dette objektiv vil blive eftertragtet - upåagtet den høje vejledende markedspris på 9.195 kr. inkl. moms

Objektivet er - til modsætning af AF-S 24-70mm - også udstyret med vibrationsreduktion VR, der skulle give en fordel på 4-blændetrin, hvilket vil øge sandsynligheden for skarpe billeder ved lange lukketider.

Det er det første DX-objektiv, der er udstyret med en række af Nikons teknologiske løsninger til professionel brug, heriblandt en elektromagnetisk blænde og beskyttende fluorbelægning, samt Nikons meget roste nanokrystalbelægning.

Objektivet forventes i handel medio juli, og vi har allerede afgivet ordre på flere enheder til photodanica.com samt til test på nikonnyt.dk.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e...

Nikon D3100 test - hukommelseskort

En læser har spurgt mig hvilket type hukommelseskort man skal vælge til Nikon D3100. Det er et meget relevant spørgsmål, som jeg vil forsøge at belyse og besvare her. D3100 kan tage både almindelige fotos og video. Som udgangspunkt, så er hastigheden på hukommelseskortet afgørende, hvis du tager mange fotos i en sekvens. Nikon D3100 kan "kun" tage 3 fotos i en sekvens og dermed kan du anvende et standard hukommelseskort. En anden faktor er størrelsen på den hukommelsesbuffer kameraet er udstyret med. Jo større hukommelsesbuffer i kameraet jo flere fotos kan kameraet gemme før disse skrives til hukommelseskortet. Så det er også en faktor der spiller ind. Endelig betyder det også meget hvor store billedfiler du arbejder med. Er kameraet indstillet til at fotografere i raw, så fylder filerne mest og dermed er der flere data per foto, der skal skrives til buffer og kort. Optager du i jpg, så fylder filerne mindre og data behandles derfor hurtigere. I mit eget Nikon D300 a...

Notre Dame med Nikon Coolpix A

Coolpix A, 1/25 sek, f/3.5, ISO 1600 Når jeg tager på korte weekend ture til udlandet, så er det ofte mit lille Nikon Coolpix A kamera, der følger med. Det er udstyret med en DX-sensor med "kun" 16MP, og det faste objektiv er virkelig skarpt. Menu-strukturen er velkendt fra de normale Nikon DSLR kameraer, og mange kontrolfunktioner kan justeres direkte via diverse knapper på kameraet - lidt som et rangefinder. De viste billeder er selvfølgelig efterbehandlet i Lightroom - men da det er muligt at skyde i RAW med Nikon Coolpix, så er der mange data og ofte et stort dynamisk område at arbejde med - specielt i skyggerne. Coolpix A, 1/20 sek, f/4.5, ISO 1600 Nikon Coolpix A er ikke længere i Nikon's sortiment, men jeg vil alligevel anbefale, at anskaffe det som et godt rejsekamera. Coolpix A, 1/25 sek, f/4.5, ISO 1600 Coolpix A, 1/320 sek, f/8.0, ISO 100 Billederne blev taget i februar 2018. Manuel Fokus | Du er kun et klik væk fra dit bedste fo...