Gå videre til hovedindholdet

Nikon D5100 anmeldelse

Så er det tid til at se på Nikon D5100 – kameraet der placerer sig imellem Nikon D3100 og Nikon D7000, og dermed skal finde sin egen berettigelse i forhold til det populære Nikon D3100 ”begynder” spejlreflekskamera og det avancerede Nikon D7000 ”seriøs amatør” spejlreflekskamera.


Her er en tabel over de væsentligste forskelle mellem D3100, D5100 og D7000:



Nikon D5100 minder meget om Nikon D3100 i sit fysiske udtryk. Det er kun en anelse bredere og dybere – vi taler om få millimeter – primært pga. den fleksible skærm, der vipper ud fra kamerahuset i en vinkel på 180 grader og kan rotere 360 grader om sin egen akse.


Og netop skærmen er en af de store forskelle mellem D3100 og D5100 - både fordi du kan placere LCD-skærmen på Nikon D5100 som du vil, hvor den på Nikon D3100 (og Nikon D7000) sidder fast. Desuden er opløsningen på fulde 921.000 pixels på Nikon D5100 mod 230.000 pixels på Nikon D3100. Opløsningen er altså 4 gange større og LCD skærmen er dermed langt mere anvendelig på Nikon D5100.

Næst på listen over væsentlige forskelle er sensoren. Nikon D5100 og Nikon D7000 har den samme sensor med hele 16.2 MP - den højeste opløsning på en DX-sensor idag.

Jeg har med vilje placeret forskellen i sensor opløsningen efter forskellen i LCD-skærmopløsningen, idet jeg mener hovedparten vil have større gavn af  en bedre LCD-skærm end et par millioner pixels mere på sensoren. På mit eget Nikon D300 har jeg "kun" 12 MP - længe nok til en flot og skarp A3 forstørrelse.

Så kommer vi til HD filmoptagelse. På Nikon D5100 kan du filme med en opløsning på 1920x1080 pixels med 30 billeder per sekund (30fps / MPEG-4 AVCHD / H.264 komprimering). Dette er hurtigere end de 1920x1080 pixels med 24 billeder per sekund som Nikon D3100 tilbyder. Er det et stort problem? Jeg synes det ikke, men der er sikkert nogle af læserne der vil mene noget andet (I er velkommen til at kommentere på artiklen her :-) ). Nikon D5100 byder på autofokusering i Live View og videooptagelse med en ansigtsgenkendelsesfunktion, der kan genkende op til 35 ansigter i en scene.

Når vi nu er ved autofokusering, så er Nikon D5100 udstyret med AF-S objektivfatning, hvilket betyder, at hvis du ønsker at kameraet skal fokusere for dig, så skal du anvende objektiver med indbygget autofokuseringsmotor (AF-S). Nikon D5100 har ikke den såkaldte "skrue" i objektivfatningen (nederst til venstre i foto 2), der gør det muligt at lade kameraet styre autofokuseringen med et objektiv uden fokuseringsmotor (screw drive objektiver), hvor kameraets "skrue" griber fat i skruehovedet (markeret med rødt) for derved at foretage fokusering. Nå - det var et lille sidespring :-)



Et par andre interessante egenskaber hos Nikon D5100 er, at den automatisk kan skabe et HDR (High Dynamic Range) foto i kameraet. Du skal altså ikke hjem i billedredigeringsprogrammet og strikke et HDR-billed sammen. Desuden kan Nikon D5100 optage med nattesyn (Night Vision) - hvorved du kan filme og fotografere i mørke - optagelsen bliver i sort/hvid og meget høj ISO (102.400), men det kan bruges! Det kommer jeg også til at teste. Disse to egenskaber har Nikon D3100 ikke.

Der er 4 portudgange på både D3100 og D5100. GPS, HDMI og MIC er de samme, men hvor der på D3100 er et standar D3100 USB-udgang er det på D5100 et mere avancerer USB med A/V-understøttelse.

Kameraet jeg har til test er standard versionen med AF-S DX Nikkor 18-55mm f/3.5-5.6G VR objektivet. Denne kombination er absolut en god startkonfiguration. Personligt er jeg ikke begejstret for standard objektivet. Forvrængningen er markant, og det er heller ikke det skarpeste jeg har set. Men det er billigt og du er i gang. Personligt vil jeg vælge 18-105mm versionen og dertil købe 35mm f/1.8 eller 40mm f/2.8.


Her er to billeder. Det første foto er den uredigerede RAW-fil og det andet foto er med mine redigeringer i Lightroom. En JPEG-version fra kameraet vil placere sig et sted imellem disse. Tryk på et af billederne og så kan du med piletasterne bevæge dig mellem version 1 og 2 og se forskellen (bemærk perspektivforvrængningen).



Nikon D5100 er et kompakt kamera og når jeg normalt fotograferer med Nikon D300, så virker Nikon D5100 "klein". Jeg har svært ved at få et ordentlig greb med venstre hånd og min lillefinger får ikke fat om grebet men "ryger under kameraet" fordi grebet kun giver plads til tre fingre (voksen størrelse).
Alle knapper sidder godt placeret og er nemme og hurtige at nå. Men jeg mangler en ISO-knap. Det er irriterende at man skal ind i menuen for at justere ISO - noget som jeg ofte gør.


Der er et lille rundt mærke midt i grebet. Det er den infrarøde port, som gør det muligt at kommunikere med en trådløs udløser. Meget praktisk, har Nikon også placeret en tilsvarende infrarød port på bagsiden af kameraet (lige under "menu" knappen). De tre små huller over D5100 logoet er den indbyggede mikrofon.

Her ser vi Nikon D5100 fra oven. De fem små huller i venstre side er den indbyggede højtaler. Tær ved "On/Off" knappen sidder den røde "Film" knap. Det er en meget logisk placering. Lige i nærheden sidder "Info" knappen, der også anvendes til at tænde/slukke LCD-skærmen. I forbindelse med "Programhjulet" er "Live View (Lv)" placeret - atter en god placering.

Nå - lad os se på "Programhjulet", idet er tilføjet et par nye funktioner- "Effects" og "Scene".

Den første funktion der springer i øjnene er "Effects". Her finder du følgende syv effekter, hvor kameraet er forud indstillet, så du blot skal fokusere og skyde.
  1. Nattesyn
  2. Farveskitse
  3. Miniatureffekt
  4. Selektiv farve
  5. Silhuet
  6. High key
  7. Low key
Alle disse effekter kan også skabes i Photoshop Elements, men det er ulige smartere, at Nikon D5100 har disse effekter indbygget. Dermed ikke sagt, at du ikke fortsat får behov for at efterbehandle i f.eks. Elements.

Da jeg luftede Lucca kl. 22.00 i aftes benyttede jeg lejligheden til at skyde nogle billeder på "Nattesyn. Vi bor i Lyngby, så der er en del gadebelysning, men jeg fandt også steder hvor den eneste belysning var lys fra vinduerne i huset. Der er 6 billeder. De hentet ind i Lightroom uden nogen form for efterbehandling. Jeg forsøgte at tilføre støjreduktion, men der var ikke nogen synlig effekt selvom jeg øgede til 100%. Men nu skal vi også huske på, at disse billeder er skudt på maksimal ISO (102.400) - her er støjreduktion mere af teoretisk interesse end et reelt værktøj.






Her er et eksempel på farveskitse effekten. Det er min ipod på skrivebordet. Ikke specielt kreativt - men det viser effekten :-) Bearbejdningen foregår rimelig hurtigt i kameraet - ca.. 15 sekunder for dette foto.


Her er et eksempel på High Key og Low Key effekten. Et "normal" foto er også indsat, så I kan vurdere effekten. Igen er det blot et hurtigt eksempel med en lille gipsfigur i min stue som motiv. Rækkefølgen er High Key, Low Key, Normal. Her er der ingen nævneværdig forsinkelse, idet billedet ikke skal bearbejdes af kameraets CPU før det lagres, men blot eksponeres med forskellig lukketid af kameraet.





Jeg vil overlade testen af de øvrige effekter til læseren. Der er ikke en "Guide" funktion på Nikon D5100, hvorved Nikon signalerer, at Nikon D5100 er til mere øvede fotografer en målgruppen for Nikon D3100.

På grund af hængslet til LCD skærmen, så er kolonnen af knapper i venstre side - som vi er vænnet til - flyttet til andre steder på kameraet. Det kræver en smule tilvendelse, når man nu er vant til at f.eks. Menu knappen sidder øverst i ventre hjørne bag på kameraet. Menu knappen er nu ikke flyttet så langt væk og "OK" knappen sidder egentlig også meget logisk midt i "Multivælgeren". Zoom knapperne (Forstørrelsesglas icon med henholdsvis et "+" eller et "-" tegn) sidder godt placeret på højre side af skærmen. Det virker ganske naturligt, fordi man normalt ændrer greb når kameraet skal ned under øjen højde og vinkles så det er muligt at se skærmen. Det ændrede greb bringer tommelfingeren i en naturlig position til at betjene zoom-knapperne. Dette er ikke en triviel observation, idet det er en af de mest anvendte bevægelser - at flytte kameraet ned for at betragte skærmen og zoom ind på en detalje i billedet.

Både Nikon D3100 og Nikon D5100 er ikke udstyret med et lille display vindue øverst på kameraet og er i stedet udstyret med en knap til en "i-menu" (i-menu på henholdsvis Nikon D3100 og Nikon D5100).




Aktiveres denne knap ændrer menuvinduet på LCD-skærmen karakter, således at det nu er muligt at ændrer en masse indstillinger i kameraet blot ved at trykke frem på Multivælgeren, trykke OK ved den funktion der skal ændres og så atter anvende Multivælgeren til at ændre indstilling. Det fungerer forbløffende nemt og bliver hurtigt en rutine.

Programhjulet har også en "Scene" funktion. Atter er der tale om en række forprogrammerede kameraindstillinger, der passer godt til et given motiv. Her er listen og jeg vil overlade det til jer læsere, som ejet et Nikon D5100, at teste disse "Scene" indstillinger. Her er listen:

  1. Kæledyrsportræt
  2. Levende Lys
  3. Blomsterflor
  4. Efterårsfarver
  5. Mad
  6. Aftenportræt
  7. Aftenlandskab
  8. Fest/Indendørs
  9. Strand/Sne
  10. Solnedgang
  11. Skumring/Morgengry

Nå - lad os komme videre til et andet områder, der er meget relevant for billedkvaliteten - nemlig styring af digital støj ved stigende ISO-værdier.

Her er 6 billeder taget fra en hegnspæl (mit stativ) hvor ISO værdien stiger i følgende trin: 100, 200, 400, 800, 1600 og 3200. Billederne er hentet ind i Lightroom og kun tilført AutoTone, da billedformatet var RAW. Objektivet står på 39 mm og blænde f/13. Lukketiden stiger fra 1/20, 1/40, 1/80, 1/160, 1/320 til 1/640 sekund ved de forskellige ISO-trin. For hvert ISO-trin startes der med et forstørret udsnit og derefter billedet i fuld størrelse. Klik på det første billed og kør dem igennem i fremviseren. Detaljerne bliver mere kornet og utydelig som ISO-værdien stiger.







Jeg er ikke tilfreds med den digitale støjreduktion (står på "normal" i kameraet), som vi ser her. Allerede ved ISO 400 er den digitale støj udtalt, og ved ISO 3200 vil jeg mene at den digitale støj er så udtalt, at det er ødelæggende for motivet. Som tidligere nævnt, så har disse billeder ikke undergået støjreduktion i Lightroom eller fået tilført skarphed. Ingen tvivl om, at AF-S 18-55 mm objektivet heller ikke hjælper på billedkvaliteten, men det kan ikke eliminere den kendsgerning, at digital støj allerede optræder ved ISO 400 og er meget udtalt over ISO 800.

Indbygget HDR-funktion:
Mit første forsøg med den indbyggede HDR funktion gik ikke som forventet - ment på en positiv måde. Nu var mit motiv ikke særligt spændende og det dynamiske toneomfang ikke stort, men jeg havde forventet et langt mere HDR-aktiv resultat.
Det primære formål var ikke at lave et typisk HDR-foto med masser af farver og spræl, men at se om HDR-funktionen kunne anvendes til at fremhæve flere detaljer i områder med skygger. Og det viser mine tre fotos at HDR-funktionen faktisk kan, uden at billedet virker "HDR-agtig". Dette vurderer jeg som en klar fordel ved Nikon D5100.




Jeg har ikke foretaget nogen form for efterbehandling. Billederne er hentet direkte fra kameraet ind i Lightroom og ubehandlet sendt til denne artikel. HDR-funktionen er kun aktiv i JPEG-format, da billedbehandlingen foregår i kameraet. Lidt irriterende skal HDR-funktionen aktiveres mellem hver optagelse. Jeg ville ønske, at denne funktion kunne låses, så der kan fokuseres på at ændre HDR-indstillingerne mellem hvert foto. Der kan vælges mellem 1, 2 eller 3 EV (eksponeringsforskelle). I ovenstående billeder arbejder jeg med 3EV. Desuden kan udjævningen sættes til Høj, Normal og Lav. Jeg har valgt Normal. Denne funktion skal jeg arbejder mere med for at kunne vurdere effekten. Men som det ses på de tre billeder, så er skyggeområderne under buskene blevet klart bedre eksponeret og flere detaljer træder frem uden, at det virker unaturligt. Solen står lavt i horisonten og giver derfor en markant modlys, hvilket er med til at gøre eksponeringen mere vanskelig for kameraet.

Video:
At lave video med Nikon D5100 er ligetil. Lv-knappen aktiveres og herefter trykkes på den røde optager knap, der er placeret lige bagved den normale udløserknap. En grøn firkant i centrum af billedrammen indikerer, at der er fokus. Er rammen rød, så er der ikke opnået fokus. Som den efterfølgende video tydeligt viser, så er det ikke helt ligetil både at panorere og zoome samt opnår fokus. Støjen fra zoom-funktionen er også meget tydelig på videoen, hvorfor jeg ikke vil tøve med at anbefale anskaffelse af en ekstern mikrofon Nikon ME-1, der vil eliminere disse "kamera-lyde" samt dæmpe vindstøj.



Mere følger snarest.....


Kommentarer

  1. Glæder mig til at læse resten.

    SvarSlet
  2. Hejsa,
    Så er der en opdatering af Nikon D5100 testen med et kik på HDR-funktionen og video-optagelse.
    Mh
    Lars

    SvarSlet
  3. Tusind tak, Lars. Jeg har spændt fulgt med - og tror jeg må overgive mig til D5100. Selvom jeg ikke er en særligt rutineret fotograf er det mit mål at blive det - så tænker at investere et sted, hvor jeg foruden kameret får smidt et fotokursus i nakken:-). Men jeg har lige et 1000 kroner spørgsmål, som du måske kan hjælpe med. Jeg har et "gammelt" men kun begrænset brugt Sigma zoom 100-300mm D 1:4,5/6,7 UC som jeg købte i sin tid til mit gamle Nikon F50. Ved du om dette zoom går med et D5100? - og om det er noget "gammelt forældet lort", eller stadigt noget som er værd at bruge sammen med de nye kameraer? Mvh Carita

    SvarSlet
  4. Hej Carita,
    Super at du kan lide min blog og indlægget her :-) Du kan godt anvende dit Sigma objektiv på et Nikon D5100. Jeg er ikke 100% sikker, men antager at AF (Autofocus) fortsat fungerer. Alternativt må du selv fokusere ved hjælp af fokusringen på objektivet. Det er absolut ikke noget problem når man først har fået det ind i fingrene. Det er ældre, ikke specielt lysstærkt og ikke særligt dyrt objektiv, så den optiske kvalitet er ikke i top. Men start ud med der og vurder billedkvaliteten. Nikon har flere moderne og ikke specielt dyre objektiver, der snildt kan levere bedre lysstyrke og kvalitet med samme zoom-område.

    Jeg kan desværre ikke tilbyde et fotokursus, så jeg må håbe, at jeg ser dig som kunde i min lille netbutik - nikonphotoexpert.com - når du skal have noget tilbehør :-) (Jeg kan anbefale den smart lille Lightscoop, der monteres i flash skoen og sender det skarpe flash lys op i loftet hvor der bliver returneret på dit motiv i en langt blødere udgave).

    Mange hilsner
    Lars

    SvarSlet
  5. Tusind tak for svar, Lars:-)

    ...uha, jamen jeg har skam siddet og luret på din lille pakkeløsning med tilhørende Lightscoop. Det lyder helt fantastisk, for jeg går næsten altid udenom blitz grundet det netop alt for kunstige/hårde lys. Så nu må vi lige se om jeg lykkes i jagten på både kamera og fotokursus (lige pt er der ikke meget på lager rundt omkring) eller om jeg vender tilbage til din butik med den helt store bestilling:-) Mvh Carita

    SvarSlet
  6. Hej og tak for anmeldelsen.
    Står i et valg omkring D5100 og Cannon EOS600D - tænker at det er det der skal være niveauet for noget seriøs og ikke prof fotografering. Har tidligere (analogt/FE2) benyttet Nikon, men Cannon virker tiltalende og velanmeldt. Overordnet virker de ens, men i detaljen meget forskellige og med væsenforskelle ting/features den ene vs den anden ikke kan/har. Hvad er forskellene og hvorfor skulle jeg fx vælge D5100 frem for 600D?
    Dertil, er tidspunktet det rette til at købe. Er der noget nyt på vej, fald i priserne...?
    Vh. Kasper

    SvarSlet
  7. Hej Kasper,

    Både Nikon D5100 og Canon EOS600D er et fornuftigt valg. Jeg er nok ikke den rette at spørge :-), da jeg i denne situation vil vælge Nikon - primært fordi D5100 har en anelse bedre RAW performance end EOS600D, som til gengæld har en bedre video performance end D5100 (men jeg går ikke så meget op i video).

    Hos dpreview.com har de teste Nikon D5100 og sammenlignet med CanonEOS600D. Hvis du går til side 22 i testen kan du direkte sammenligne Nikon D5100 og CanonEOS600D, og denne sammenligning viser, at disse kameraer er identiske på mange punkter og at det derfor i sidste ende er en smagssag med hensyn til vægt, design, betjening af kameraet og synspunkt på menulayout.

    http://www.dpreview.com/reviews/nikond5100/page22.asp

    Om det er det rette tidpunkt at købe?
    Jeg vil sige JA. Med det behov du har, så får du med både Nikon D5100 og Canon EOS600D nogle fantastiske kameraer, der sagtens kan stå model til dine fotografiske behov, også selvom de skulle udvikle sig dramatisk de kommende 2-3 år. Herefter kan du overveje at skifte til et mere professionelt spejlreflekskamera - men først når du er 100% klar over dine yderligere behov (f.eks sportfotografering, fuglefotografering etc.).

    Mange hilsner
    Lars

    SvarSlet
  8. Hej Lars
    Jeg har et nikon d90, som jeg har fået byttet grundet en f - fejl. den er opstået flere gange og er nu begyndt at komme igen, selvom jeg har fået skiftet kamerahus. øv. nu er spørgsmålet om jeg skal få mig et nyt d90 igen eller bytte det til et d5100. vi har ambitioner om at blive dygtigere, men pt bruger vi meget autoindstillingen. hvad vil du anbefale?
    Vh
    Birte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birte,

      Både Nikon D90 og Nikon D5100 er gode kameraer. Jeg ville vælge Nikon D5100, da D90 efterhånden har en del år på bagen og snart udgår. Med Nikon D5100 kan I også skyde video i bedste HD-kvalitet. Det bliver først rigtig skægt og spændende at fotografere, når man forlader AUTO indstillingen og skyder på enten S (lukkehastighed), A (blændeprioriteret) eller M (manuel).
      Nikon D5100 er et fantastisk godt kamera, da der er mange indstillingsmuligheder som I kan udforske - og det er også muligt at arbejde med flash fotografering.

      Jeg vill vælge et D5100 Kit med Af-S 18-105mm objektiv, da dette objektiv tilbyder både en acceptabel vidvinkel (18mm) og en rigtig god mellemdistance zoom (105mm) samt en god lysstyrke (f/3.5 ved 18mm).

      Se kameraet hos NikonPhotoExpert.com :-)

      Du kan også skrive til mig på larskirstein.andersen@gmail.com, så laver jeg et godt pakketilbud til jer.

      Mange hilsner
      Lars

      Slet
  9. Hejsa overvejer at købe et D5100. Kommer til at skulle bruge det til familiesammenkomster, bryllupper osv. Er det godt til at tage skarpe billeder af detaljer? (f.x brullupsbukket osv?) Har overhovedet ikke styr på det med kameraer, så godt være jeg spørger dumt Men kan man med det kamera gøre sådan at det i forgrunden fremstår skarpt og klart mens det i baggrunden, fremstår sløret/utydeligt og omvendt ? Og kan det tage billeder af bevægelse, fx. børn som hopper osv? Og hvad kalder mande ting jeg efterspørger på "kamera-sprog" :P ? Altså det med forgrund/baggrund er klart/sløret, og at fange det i bevægelse. Tænker bare så jeg kan læse på kameraerne om de har det jeg søger. for tit forstår jeg ikke de ting der står. (f.x IFCL osv)..

    SvarSlet
    Svar
    1. Det hurtige svar er "JA".

      Sensoren i Nikon D5100 kan tage super skarpe billeder. Det afgørende er det objektiv du sætter på kameraet. Som standard leveres Nikon D5100 med et 18-55mm - et lille zoom objektiv. Det er et udemærket objektiv, men til dit formål vil jeg foreslå et objektiv med fast brændvidde (det er mm- tallet) - f.eks. et AF-S 35mm f/1.8. Dermed får du et objektiv, der er meget skarpt og med den høje blænde (lille f-tal) kan du sløre baggrunden, men det du fokuserer på står helt tydeligt. Desuden vil jeg anbefale en lidt større zoom - f.eks. AF-S 18-105mm f/3.5-5.6, der dækker et optimalt zoom område for de motivtyper du beskriver, er skarpt og rimeligt lysfølsomt.
      Med Nikon D5100, AF-S 35mm og AF-S 18-105mm får du en fantastisk pakke, der vil give dig nogle utrolig flotte billeder fra dag 1 af. Du vælger blot "Auto" programmet, så klarer kameraet resten. Når du er parat til det, så kan du vælge andre indstillinger på kameraet og udforske den fantastiske verden det er at fotografere med et kamera, hvor du har mange muligheder for kreativt at komponere dit billed. Og husk - Nikon D5100 kan også skyde video!

      Hvis du er interesseret, så kan jeg give dig et tilbud på sådan en pakkeløsning. Jeg har jo en lille Nikon specialiseret e-butik - nikonphotoexpert.com - og vil herfra kunne matche de priser du måtte finde andre steder. Skriv til mig på larskirstein.andersen@gmail.com - hvis du er interesseret :-)

      Til pakkeløsningen hører også et hukommelseskort og desuden vil jeg anbefale en lille fototaske med plads til kamera og to objektiver.

      Mange hilsner
      Lars

      Slet
  10. Hej Lars.

    Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre om en sådan pakkeløsning du omtaler ovenfor.. Står nemlig og skal købe et D5100.
    Må jeg kontakte dig på den mail du har skrevet tidligere?

    Hilsen Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise,
      Du må gerne skrive til mig på min mail :-)
      Jeg har faktisk et D5100 med 18-105mm på lager som vi sikkert kan finde en god pris på!
      Vh
      Lars

      Slet
  11. Hej Lars, Jeg vil høre om du evt. også har et tilbud til mig. Jeg har et Nikon D80 som jeg har været rigtig glad for. Jeg vil rigtig gerne opgradere til et D5100, og det ville være dejligt, hvis du kunne finde en pakkeløsning til mig. På forhånd tak.

    Venlig hilsen
    Mejbritt

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mejbritt,

      Selvfølgelig kan jeg lave et tilbud til dig :-)
      Skriv til mig på min mail: larskirstein.andersen@gmail.com så jeg får din retur mail, så skriver jeg en mail med mine forslag til nogle Nikon D5100 pakkeløsninger til dig.

      Du kan eventuelt også skrive hvad du kan lide at fotografere, så du guide mig lidt på vej.

      Vh
      Lars

      Slet
  12. Hej Lars
    Jeg overvejer at købe et Nikon d5100
    Jeg er i tvivl, om jeg skal købe Nikon d5100 kamerahus og så købe et objektiv ved siden af.
    Jeg skal gerne bruge kameraet til at tage familiebilleder til fester og til at tage makrobilleder.
    Jeg vil gerne høre hvad du synes er bedst.
    På forhånd tak
    Hilsen Viktoria

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Viktoria,

      Ja - det er jo et godt spørgsmål. Jeg vil ikke tøve med at anbefale D5100 med kit-objektivet AF-S 18-105mm. Med det objektiv får du både vidvinkel og et zoom-område, der dækker 80% af dit behov. Objektivet har faktisk fået gode anmeldelser, og tegner fint skarpt.
      Dermed ikke sagt, at du ikke også burde overveje et AF-S 35mm f/1.8G. Et sådan prime objektiv er altid skarpere end en zoom på samme brændvidde. Det er mere lysfølsomt, hvilket er en fordel hvis du gerne vil fotografere mennesker under ringe lysforhold (om aftenen, til koncerter, i byen, til fester etc.).

      Så det er de to objektiver jeg vil anbefale :-)

      Glædelig jul.

      Venlig hilsen
      Lars

      Slet
  13. Hej Lars,
    Jeg overvejer stærkt at købe D5100, som mit nye kamera til "samlingen". Valget står mellem det og det mere avancerede D7000 - da jeg er en relativt rutineret fotograf, vil jeg gerne have bedst mulig ud af oplevelsen, og selvfølgelig mine værker. Jeg bruger primært tid på portræt og natur - så hvad tænker du, jeg bør investere i?
    Dertil overvejer jeg en Sigma 70-300 mm f/ 4-5.6 DG OS.

    Venligst Laura Apol

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Laura,
      Ud fra dine fotografiske ambitioner, så vil jeg ikke tøve med at foreslå D7000. Dette kamera ligger lige på grænsen til de professionelle kameraer og giver dig stor indflydelse på hvordan du ønsker at eksponere dit billed - især hvis du gerne vil arbejde med flash eller studielys.
      Sig til hvis jeg skal hjælpe dig med et tilbud på dit næste kamera.

      Mange hilsner
      Lard

      Slet
  14. hej lars .
    jeg skal ud at købe et nyt kamera og har lidt varm på nikon D3100 men har så lige læst din anmeldelse om D5100 så nu er jeg lidt i tvivl. jeg er ikke nogen fotograf overhovedet men vil gerne ha et godt kamera som også er til at bruge og forstå hvad vil du anbefale mvh jan søndergaard

    SvarSlet
  15. Hej Jan,
    Ingen tvivl om, at D5100 giver dig flere muligheder end D3100. Men er du ny til spejlreflekskamera og den måde de kan indstilles (udover Auto, hvor kameraet bestemmer), så vil jeg anbefale at starte med D3100 og et AF-S18-105mm objektiv. Hvis du så får lyst til at dykke længere ned i de muligheder du har med et Spejlreflekskamera, så kan du tage springet til D5200 eller D7100.
    Vh Lars

    SvarSlet
  16. Hej lars
    tak for det hurtige og gode svar.Jeg kan se at der er mange priser på et d3100 kamera og at de er med et 18-55 mm objektiv er det bedre at købe huset for sig også et 18-105mm objektiv ved side af.giver et 18-105 mm objektiv et bedre zoom område end et 18-55mm mvh jan

    SvarSlet
  17. Hej Jan
    Hos nikonphotoexpert.com kan vi sælge Nikon D3100 med 18.105mm, en taske og et hukommelseskort til 4.195. Det er en super pakkeløsning.

    http://nikonphotoexpert.com/products/nikon-d3100-18-55mm-vr

    Jeg anbefaler altid at købe 18-105mm frem for 18-55mm, da det ekstra zoom-område giver dig større kreativ frihed til at komponere dit billed i søgeren uden selv at skulle flytte dig i forhold til motivet.

    Vh Lars

    SvarSlet
  18. hej igen lars
    håber ikke du bliver træt af alle mine spørgsmål.
    jeg har fundet et nikon d3100 med et 18-55 + 55-200+8gb kort og en taske til 4000,- er det helt hen i vejret.og jeg kan se at nogle optik hedder 18-105vr og andre bare 18-105 hvad er forskellen mvh jan

    SvarSlet
  19. Hej Jan,
    Det gør jeg ikke :-)
    En pris på 4000 for dette sær virker som en god pris.
    AF-S 18-105mm er et VR (Vibrationsreduktion), hvis VR ikke er medtaget, så er det en forglemmelse hos dem har skrevet annoncen.
    Vh Lars

    SvarSlet
  20. Hej Lars
    Er på ukik efter et nyt kamera. Har før haft et nikon 40dx(var det ikke det det hed...stjålet: (. Kikker lige nu på nikon 5200 med 18-105 på en pris der hedder ca 6000kr. Spg er 5100 og 5200 hvad er forskellen udover prisen. Derudover fotograferer jeg meget små modeller så kikker også lidt på en makro linse men er totalt novice så et par råd ville være toppen.
    mvh Rasmus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rasmus,

      D5200 er det perfekt valg for dig, og en mægtig opgradering ift D40. Den primære forskel mellem D5100 og D5200 er:

      Sensor opløsningen: 24 MP mod 16 MP
      Antal fokus punkter i søgeren: 39 FP mod 11 FP
      Antal billeder i sekundet: 5 mod 4
      Bedre flash styring
      Bedre video kvalitet
      Indbygget stereo mikrofon mod mono i D5100
      Opdateret billedbehandlingsprocessor

      Det var de væsentlige punkter.
      Du finder kameraet her i min e-butik:
      http://nikonphotoexpert.com/products/nikon-d5200

      Hvis du fotograferer små modeller, der ikke bevæger sig, og du dermed kan tillade dig at komme tæt på motivet, så vil jeg anbefale Nikon mindste makro objektiv - AF-S Micro Nikkor 40mm f/2.8G til 1.875 kr. hos nikonphotoexpert.com (http://nikonphotoexpert.com/products/af-s-dx-micro-nikkor-40mm-f-2-8g).

      Vh Lars

      Slet
  21. Hej Lars,
    Jeg vil høre, om du måske kan hjælpe mig med et lille problem, der har irriteret mig et stykke tid med nikon d5100.

    Jeg kan ikke så det mine manuelle indstillinger på lcd-skærmen, der bliver ved med bare at vise auto billedet. Så jeg bliver nødt til at tage et billede, hvorefter jeg kan se om blænden eksempelvis er for høj. Det er lidt et problem, når jeg filmer, da jeg således kun kan bruge auto, da filmen bliver som vidst på skærmen (når jeg stiller blænden sker der altså intet).

    Er det noget, du tilfældigvis ved, hvordan jeg kan lave om, så jeg kan se mine manuelle indstillinger?

    Mvh. Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke,

      Hmmm - en noget kryptisk beskrivelse. Hvis du sætter kameraet til A-program (Aperture) - og ikke Auto, kan du så ikke se ændringer på blænde etc. når du stiller på disse?
      Har du eventuelt forsøgt med et "Reset"?

      Vh Lars

      Slet
  22. Hej Lars
    Vil høre om du kan give et godt råd?
    Jeg skal til Peru for at trekke i bjergene og en smut ind i Amazonas med familien. Jeg overvejer at købe D5100 pakketilbudet men er kommet i tvivl om det er smarter at købe en D5100 med en 18-105VR linse? Eller alternativt en D3200 med en 18-105VR linse.
    Det skal siges at jeg ikke er den mest øvede fotograf samt at jeg forventer også at skulle benytte video funktionen.
    Ellers tak for en masse gode råd og input gennem din blog.
    Mvh.
    Ken

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ken,

      Det lyder som en spændende tur!

      Her ville jeg vælge D5100 kittet.
      http://nikonphotoexpert.com/products/nikon-d5100-pakketilbud

      Med de to med følgende objektiver får du både et objektiv (18-55mm) der giver dig vidvinkel og mulighed for at komme tæt på motivet, og med 55-200mm objektivet kan du langt bedre zoome ind på dyr og fjerne motiver, end med et 18-105mm.
      Den fleksible skærm på D5100, der kan vippes og drejes, vil også vise sig handy når du skal optage video under lidt anderledes vilkår end dem du møder hjemme i Danmark.

      Husk også at købe 1-2 ekstra batterier med (EN-EL14) så du ikke løber tør for strøm.

      Desuden kan jeg anbefale det lille, ultra lette og fleksible stativ Joby Gorilla Pod, så du kan hænge kameraet fra et træ eller montere det på de mest vanskelige steder.
      http://nikonphotoexpert.com/products/joby-gorillapod

      Dette lille rejsestativ hjælper dig med at undgå rystede billeder, samt gøre det muligt for dig, at komme med på billedet.

      Kameraet kan du udløse med den lille infrarøde fjernbetjening Nikon ML-L3 (du kan også spare denne og anvende kameraets indbyggede timer).
      http://nikonphotoexpert.com/products/ml-l3-infrarod-fjernbetjening

      Sidst - men ikke mindst - vi jeg anbefale, at du køber et ekstra hukommelseskort - f.eks 16GB. Det vil være surt at miste et fantastisk motiv, fordi dit første kort er fyldt op med billeder og video, eller du ligefrem er så uheldig at kortet bliver defekt eller forsvinder.

      http://nikonphotoexpert.com/products/sandisk-sdhc-ultra-30mb-s-class-10

      Vh
      Lars

      Slet
    2. Hej Lars
      Jeg var "næsten" kommet til samme resultat men er nu helt sikker. Tak for de gode råd og indspark.
      Vh.
      Ken

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e

Personaleportrætter til en virksomhedshjemmeside

Nikon D810, AF-S 105mm, 1/60 sek ved f/2.8, ISO 64 Det er absolut ikke en kedelig opgave, at fotografere personaleportrætter til en hjemmeside. Ofte sker det i en rigtig god atmosfære med plads til kollegialt drillerier. Min opgave er at sikrer et produktionsmiljø, der giver plads til dette og lader mig instruere modellen sekunder før billedet bliver taget. Efter den indledende dialog med kunden på telefon/mail, tager jeg ud til adressen og besigtiger lokalerne. Jeg foretrækker, at lave personaleportrætter, der afspejler deres arbejdsmiljø i baggrunden. Billederne til dette blog indlæg er taget hos en revisor, og jeg har forsøgt at afspejle deres erhverv med den valgte baggrund (masser af mapper med regnskaber). Men selvfølgelig kan kravet til fotoet også være en hvid eller tonet baggrund - og så klarer vi også dette. Min opsætning er rimelig simpel. To lyskilder - en sæt Elinchrom D-Lite IT 2/4 enheder med henholdsvis en Elinchrom Deep Silver paraply og en Elinchrom EL-str