Efter lanceringen af Nikon D4S er rygterne om en opgradering af Nikon D800 begyndt at svirrer. Og det er jo helt naturligt, idet D800 jo har været på markedet et stykke tid nu, og sagtens kan tåle samme form for mild opgradering, som var tilfældet med D4S. Vi kan vel forvente os, at AA-filteret fjernes (så D800 og D800E smelter sammen), at den nye EXPEED4 billedprocessor installeres og AF-systemet opdateres svarende til D4S. Jeg ser især frem til en bedre ISO-præstation. Priserne på D800 er så skredet til 16.995 kr. fra 18.995 kr. I en lang periode lå D800 prissat til 17.995 kr., men nu er den altså faldet igen, hvilket betyder, at forhandlerne sælger med tab med mindre de har fået en god "volumen" pris fra Nikon. Så mon ikke det kan tolkes som om Nikon er ved at varme op til lanceringen af D800S hen over sommeren. Dermed kan vi vel også forvente, at D800S bliver prissat til 19.995 kr. ved lanceringen.
Artikler, tips og rådgivning omkring fotografering. Skrevet af Lars Kirstein - autodidakt fotograf.