Gå videre til hovedindholdet

Foto Tips

Generel fototeknik

Dybdeskarphed (DoF)

1/500 sek ved f/5.6 - D800 med AF-S 60mm f/2.8 Micro

Jeg er fascineret af begrebet DoF (Depth of Field) - dybdeskarphed. Det er et kreativ readskab, som enhver fotograf skal beherske. Og med muligheden for at se sit foto på kameraets skærm, er der gode muligheder for at vurdere om man har opnået en optimal dybdeskarphed.

Men lad mig uddybe begrebet en anelse.

Dybdeskarphed er tæt forbundet med blændeværdien (aperture), som ofte ligestilles/sammenlignes med f-stop værdien. Blænden er konstrueret af et antal overlappende lameller (ofte 7 eller 9), der udgør et hul, som kan udvides og sammentrækkes. Størrelsen på blænden (hullet) kontrollerer hvor meget lys, der passerer igennem objektivet og rammer kameraets sensor. Størrelsen på blænden beskrives som en f-værdi, der står nederst i kameraets søger. I gamle dage havde objektivet en ring med f-stop værdier på, hvorfor udtrykket f-stop og blændeværdi oftes blandes sammen. Lad os benytte udtrykket blændeværdi, da et "stop" kan opnåes på andre måder end blot via blænden.

Nå - tilbage til "tommelfinger reglen". Jo større mængden lys, som blændeåbningen lader komme igennem, jo smallere er dybdeskarpheden - og omvendt.

Sneglen på billedet er ikke større end 3 mm, og jeg er meget tæt på med mit AF-S 60mm f/2.8G Micro objektiv. Hvis du betragter billedet meget nøje, fremgår det, at fokusplanet (se senere) ligger lige foran sneglen og den første 1/3 af sneglen. Det er meget afgørende for dette motiv, hvor fokusplanet placeres. Hvis den yderste spids på sneglen var ude af fokus, ville det ødelægge billedet. Jeg valgte en blænde f/5.6. Havde jeg valgt en blænde f/2.8, som objektivet kan levere, så ville fokusplanet ikke være "bredt" nok - måske kun 0.5mm. Havde jeg valgt en større blænde - f.eks. f/32 - ville for meget at sneglen, forgrunden og baggrunden komme i fokus og "forstyrre" helhedsindtrykket. Dermed kan "tommelfinger reglen" udtrykkes som følgende:

Stor blændeåbning = lille f-stop (f/1.8) = lille dybdeskarphed
Lille blændeåbning = stor f-stop (f/32) = stor dybdeskarphed

Forstil dig hvor svært det var for mange år siden, da vi fotograferede med film, og ikke kunne se resultatet før filmen var fremkaldt. Da var det ofte nødvendigt at skyde mange billeder af samme motiv på forskellige blændeværdier, for at være sikker på at få "det gode foto".

Fokusplanet er den del af dit foto, som er i fokus. Tommelfingerreglen her er, at når du har fastlagt dit fokuspunkt og stillet skarpt, så vil 1/3 af fokusplanet ligge foran fokuspunktet og 2/3 af fokusplanet ligge bag fokuspunktet.


Korrekt fokus ved landskabsbilleder
Hvordan opnår man størst dybdeskarphed ved landskabsbilleder, således at alt fra motivet til uendeligt er i fokus? Forestil dig, at du står ved bredden af en stor sø med bjerge i baggrunden. En flot gammel båd ligger trukket op på bredden og det er dit motiv. Så du vil naturligvis gerne fokusere på båden, men hvor skal du stå for at sikrer, at både båden og den flotte sø med bjergene i baggrunden er i fokus?

Den typiske fejl er at man stiller skarpt ud på horisonten og regner med, at alt andet fra kameraet ud til horisonten så bliver skarpt. Det er ikke tilfældet.

For at opnå fuld kontrol over det område der vil være i fokus, er der nogle få kameratekniske grundregler der skal respekteres:
  1. Anvend altid den lavest blænde (højeste f/værdi)
  2. Monter kameraet på et stativ og værd omhyggelig med billedkomponeringen (tid har du nok af)
  3. Slå anti vibration fra (VR hos Nikon)
  4. Anvend et objektiv med lille maksimal brændvidde (xx mm tallet) - vidvinkel
Når dette er på plads, skal du finde den korrekte hyperfocal (H) afstand - fra nu af benævnt som H-afstandspunktet.

H-afstandspunktet er det punkt hvorfra man opnår den mest optimale dybdeskarphed (DoF) kaldes. Hvis man fokuserer objektivet på H-afstandspunktet, vil alt et stykke foran H-afstandspunktet og alt efter H-afstandspunktet være i fokus.


Udtrykket "et stykke foran H-afstandspunktet" dækker over den halve fokusafstand (den halve afstand fra objektivet til H-afstandspunktet) til uendeligt.

H-afstandspunktet er nemt at finde med et såkaldt prime objektiv (altså med fast brændvidde - f.eks 35mm), hvis de er af ældre dato og har de nødvendige markeringer der gør det muligt ved at dreje fokusringen, at stille uendelighedssymbolet overfor den blænde der anvendes, hvorefter H-afstanden kan aflæses.

På zoom-objektiver uden hyperfocal markering, skal denne afstandspunktet beregnes! Til dette anvendes en lille formel:



H er hyperfocal afstanden i millimeter, "f" er maksimum brændvidden på objektivet og F er blænden. "CoC står for "Circle of Confusion", som er en fast værdi på 0,033 for FX-formatet (35mm film) og 0,020 for DX-formatet.

Hvis jeg monterer mit 50mm f/1.4D objektiv på et Nikon D300 og vælger en blænde på f/16, så beregnes den hyperfocale afstand således: H = 50*50 / (16 * 0,020) = 3125 mm eller 3,125 meter. Monteret på et Nikon D700 vil værdien være 5280 mm / 5,28 meter.
Så nu ved jeg, at med mit D300 vil alt fra ca. 1.5 meter (3,1 meter / 2) til uendeligt vil være i fokus!

Hvis jeg monterer mit 12-24mm f/4G objektiv på et Nikon D300 og vælger blænde på f/16, så beregnes den hyperfocale afstand således: H = 24*24 / (16 * 0,020) = 1800 mm / 1,8 meter. Monteret på et Nikon D700 vil værdien være 1091 mm / 1,091 meter.

Lad os holde fast i H-afstandspunktet på 1,8 meter. Du fokuserer nu objektivet på et objekt der er 1.8 meter fra dig. Nu ved du, at alt som befinder sig 0.9 meter fra dig til uendeligt vil være i fokus.

Det er ikke praktisk at stå med lommeregneren ude i feltet. Derfor findes der flere måder at finde H-afstandspunktet på. Du kan selv beregne de forskellige H-afstandapunkter for de objektiver du vil anvende hvor det kun er for et udvalg af lave blændeværdier (høj f-tal) som du skal beregne H-afstandspunktet for.

Du kan også finde disse tabeller på nettet ved hjælp af Google.

Du kan også hente et lille program til din iPhone (eller andre Smart Phones). Jeg anvender et program til iPhone der hedder f/8 Dof Calcukator.


Billedstørrelsen "Large" i JPEG og MegaPixel kontra MegaByte
Hvis du skyder i JPEG og i "Optagemenu"/"Shooting" (det lille kameraikon) menu har sat "Billedkvalitet"/"Image Size" til "Fine", så har du desuden mulighed for at vælge en "Billedstørrelse"/"Image Size".

På min D300 er disse tre størrelse angivet til:
  1. Large: 4288 x 2848 pixels; 12.2 MP (MegaPixels)
  2. Medium: 3216x2136 pixel; 6.9 MP
  3. Small: 2144x1424 pixel; 3.1 MP

På min D7000 er disse størrelser angivet til:
  1. Large: 4928 x 3264 pixels; 16.1 MP
  2. Medium: 3696x2448 pixel; 9.0 MP
  3. Small: 2464x1632 pixel; 4.0 MP
Hvis jeg sætter billedkvaliteten til "Fine" og billedstørrelsen til "Large", så er der plads til 735 fotos på mit 8GB hukommelseskort. Men hvis man multiplicerer 735 med 12.2MP, så giver dette ikke 8 GB. Det skyldes, at vi her blander MegaPixel og MegaByte!

En anden ting som mange undrer sig over er, at når disse 12.2MP fotos overføres til PC'en, så fylder de kun 5-7MB. Igen er det vigtigt at skelne mellem MP og MB.

Når man har valgt den maksimale billedkvalitet som et kamera kan levere, så har billedet en størrelse på udtrykt i MegaPixel (12.2 MP på D300 og 16.1 MP på D7000). Dette gælder så længe billedet befinder sig i kameraet og i ikke komprimeret tilstand. Hvis du vælger, at kameraet skal gemme billedet i jpeg-filformatet, så har du også bedt kameraet om at foretage flere justeringer af billedet mens det fortsat befinder sig i kameraet, OG du har fortalt kameraet hvilken komprimeringsstyrke du ønsker billedet gemt i på hukommelseskortet.

Lad mig tage mit eget D300 som eksempel. Når jeg sætter billedstørrelsen til "Large" på 4288 x 2848 pixel, så svarer dette til 12.2 MegaPixel. Hver pixel indeholder farve informationer for rød, grøn og blå (RGB). Hver farveværdi gemmes i en serie af 8 bits (de berømte 1 og 0 - f.eks. 0100 1101). Otte bits svarer til een byte og hukommelseskapacitet udtrykkes i antal bytes, hvor 1 GB svarer til 1,073,741,824 bytes.

For at danne et digital billed skal der gemmes 24-bit (for JPEG og TIFF) for hver pixel (8-bit for hver af de 3 grundfarver RGB). Den højeste billedkvalitet i et D300 er altså 4288 x 2848 x 3 = 36,636,672 bytes (37MB). Når du lader kameraet foretage justeringer på dit billed ("Optagemenu"/"Shooting" og "Set Picture Control"/"Indstil Picture Control"), så anvendes en metode der kaldes "demosaic". Herefter justeres billedet for de indstillinger du har sat i kameraet og herefter reduces billedet fra 16-bit til 8-bit for til sidst at blive komprimeret med en faktor 1:4 for at nå JPEG Fine formatet på 5,8 MegaByte.

Antal foto på et hukommelseskort er altid en cirka angivelse, men når der anvendes JPEG Fine Large, så skabes filer med en størrelse på 5,8 MB (MegaByte) og på et kort med 4 GB kan der være ca. 723 af disse foto når man har valgte "Size priority" under JPEG-komprimering. På et 8 GB kort, kan der være 1.446 foto! Men sætter du JPEG komprimeringen til "Optimal quality" så reduceres antallet af foto på et 8 GB kort til ca. 735 stk.)

Det er altså vigtigt at skeldne mellem Mega Pixel og Mega Byte!

Kommentarer

  1. I indlægget om dybdeskarphed står der: "H er hyperfocal afstanden i millimeter, "f" er maksimum brændvidden på objektivet", som jeg læser det skal den hyperfocale afstand ved et 18 - 200 mm zoomobjektiv , beregnes ud fra brændvidden 200 mm, uanset om der anvendes en anden brændvidde ved optagelsen. Er det korrekt? Det er tilsyneladende ikke i overensstemmelse med www.dofmaster.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jørgen,
      Det er et godt spørgsmål. Jeg har faktisk ikke kunnet finde en uddybning af dette mht. anvendelse af zoom-objektiver. Normalt er standard prime på under 50 mm de oplagte objektiver at skyde landskab med, og dermed relevante for en hyperbolsk afstandsberegning. Men logikken siger, at det må være den aktuelle brændvidde man har valgt, som skal danne grundlag for beregningen. Jeg stemmer derfor for, at vi ændrer "Maksimum" til "Faktisk" brændvidde.
      Venlig hilsen
      Lars

      Slet
    2. Hej Lars!
      Tak for dine kommetarer. Jeg er enig med dig i, at kort brændvidde er super til landskab, men hyperfocal-afstanden gælder jo også for andet end landskaber. Zoom objektiver, som fx 18 - 200 mm, er dejligt generelt anvendelige fx på udflugter og ferier, hvor fotografering og kameraeudstyret ikke er i centrum. Jeg håber derfor, at Nikon læser dette og træder ind med det rigtige, og gerne uddybende, svar.
      Venlig hilsen
      Jørgen

      Slet
  2. Hej igen Lars!
    Jeg studsede lidt over, at hyperforcalafstanden i dit eksempel for 50 mm f/1.4D objektivet er kortere når monteret på D300 end på D700. Den korrekte værdi ved D300 er ca. 7,8 m, og for D700 ca. 5,3 m ved en CoC værdi på 0,03 mm. Men vi mangler stadig at få en forklaring på hvordan zoomobjektiver beregnes.
    Venlig hilsen
    Jørgen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jørgen,

      Jeg vil tror, det skyldes crop faktoren på 1.5 at gøre.

      Vh
      Lars

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e

Nikon D5100 anmeldelse

Så er det tid til at se på Nikon D5100 – kameraet der placerer sig imellem Nikon D3100 og Nikon D7000 , og dermed skal finde sin egen berettigelse i forhold til det populære Nikon D3100 ”begynder” spejlreflekskamera og det avancerede Nikon D7000 ”seriøs amatør” spejlreflekskamera. Her er en tabel over de væsentligste forskelle mellem D3100, D5100 og D7000: Nikon D5100 minder meget om Nikon D3100 i sit fysiske udtryk. Det er kun en anelse bredere og dybere – vi taler om få millimeter – primært pga. den fleksible skærm, der vipper ud fra kamerahuset i en vinkel på 180 grader og kan rotere 360 grader om sin egen akse. Og netop skærmen er en af de store forskelle mellem D3100 og D5100 - både fordi du kan placere LCD-skærmen på Nikon D5100 som du vil, hvor den på Nikon D3100 (og Nikon D7000) sidder fast. Desuden er opløsningen på fulde 921.000 pixels på Nikon D5100 mod 230.000 pixels på Nikon D3100. Opløsningen er altså 4 gange større og LCD skærmen er dermed langt mer

Sådan virker et cirkulært polariseringsfilter

Et filter som alle fotografer bør have i fototasken, er det såkaldte cirkulære polariseringsfilter . Det er muligt at gøre meget ved et foto i et fotoredigeringsprogram såsom Lightroom, men den effekt, som et cirkulært polariseringsfilter udøver, er svær at imitere digitalt. Der findes to type polariseringsfilter - liniær og cirkulær. Normalt er det kun det cirkulære polariseringsfilter, der anvendes af fotografer, idet disse kan skrues på objektivet. Et cirkulært polariseringsfilter består af en fast del og roterende del. Den faste del tager det upolariserede lys og polariserer det linært, hvorefter den roterende del filtrerer det nu liniære polariseret lys til cirkulær polariseret lys. Dette sidste trin sikrer også, at autofokus og lysmåling fungerer korrekt, hvilket er den primære årsag til, at der hovedsaglig kun anvendes cirkulære polariseringsfiltre i forbindelse med digitale kameraer. Et cirkulært polarisationsfilter udfører tre følgende funktioner: Gør himlen mørk