Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten Nikon D5000

AF-punkt af krydstypen

Alle Nikon kameraer har en søger hvori du kan se et antal fokuspunkter. Disse kaldes for AF-punkter, hvor AF står for AutoFocus. Arbejder du i AUTO tilstand, så er det kameraet der vælger fokuspunkt. Arbejder du i A, S, P eller M tilstand, så kan du selv vælge hvilket AF-punkt du anvender til at indstille fokus på motivet. Det valgte AF-punkter lyser op i rødt, og du kan vælge et AF-punkt aktivt ved at benytte multivælgeren på bagsiden af kameraet. Kameraet anvender et AF-modul med betegnelsen Multi CAM efterfulgte af et nummer og en formatangivelse. Her ser du Multi CAM 3500FX modulet, der sidder i det nye Nikon D4 og Nikon D800/E. Afhængig af dette modul har kameraet et antal AF-punkter og af disse et antal AF-punkter af den såkaldte "krydstype". Når et kamera skal stille skarpt/opnå fokus, så søger AF-modulet - via det valgte AF-punkt efter kontraster i mellem lys og mørke. Hvis området under AF-punktet er uden kontrast - f.eks en hvid væg, så har kameraet svært ved...

Kabeludløser til Nikon

Er du interesseret i at fotografere med kamera på stativ og langsom lukketid (f.eks. makro, landskaber, skumringstiden etc.) så er det en idé, at anskaffe en kabeludløser, så du kan "trykke" på udløseren på kameraet uden at røre selve kameraet og dermed risikere at introducere rystelser. Dette er også relevant hvis du tager landskabsbilleder og anvender "mirror up" teknikken, hvor spejlet løftes op inden eksponeringen, så den potentielle rystelse forårsaget af spejlets normale bevægelse også elimineres. Er du ejer af et af følgende Nikon kameraer - Nikon D3000, D3100, D5000, D5100, D7000, D90 og D4, så kan du anvende Nikons prisbillige kabeludløser - MC-DC2 . Jeg har netop fået 5 hjem på lager, og du kan bestille dem via nikonphotoexpert.com - prisen er kun 185 kr. + forsendelse.

Opgradering til D90 og D5000

Nikon har udsendt en vigtig opgradering til D90 og D5000. Denne opgradering korrigerer den såkaldte "distortion effect" og "pincushion effect" under fotooptagelse og editering af fotoet i kameraet. Distortion: Forvrængning - typisk i "tønde (barrel)" eller "pude (pincushion)" effekt. Læs mere her. Opgraderingen kan hentes her. Share |

Nikon D400 - en nødvendig opgradering

Hvor D300 og D3 virkelig skabte et stærkt momentum for Nikon i 2008, så har Canon ikke sovet i timen og med EOS 7D har Canon lanceret en skrap konkurrent til D300s. Hos PhotographyBay har de set på ISO-ydelsen hos Nikon D300s og Canon EOS 7D. Desværre falder denne ISO  sammenligning ud til Canon's fordel når ISO er større eller lig ISO 1600. Da prisforskellen mellem disse to kameraer er ganske lille (ca. 10.000 kr. per kamera) og Canon desuden har en billedsensor (CMOS) med en opløsning på 18 mio pixel (mod D300S's 12.3 mio pixels), så er det på tide, at Nikon lancerer den længe ventede D400. Læs desuden PhotographyBay's Nikon D5000 vs. Canon Rebel T1i – ISO sammenligning . Share

Kommer der snart nye Nikon kameraer?

Jeg var lige et smut inde på fotogrossisten Goecker's web butik, og her findes kun få Nikon modeller på lager. Følgende Nikon modeller er på lager: D3X, D5000 og D3000 Det giver god mening. D3X er fortsat topmodellen og skal ikke udskiftes foreløbig. D5000 er nok det bedst sælgende all-round Nikon DSLR i øjeblikket og Nikon D3000 er prissat meget attraktivt, og sælger derfor også godt som et oplagt "begynder" DLSR. Følgende Nikon modeller er ikke på lager: D3s, D700, D300S og D90. Desuden har Nikon netop forlænget deres rabatprogram i USA for fjerde gang. Programmet omfatter følgende modeller Nikon D700, D300S og D90. Mit gæt er, at der annonceres afløsere for D700, D300S og D90 i forbindelse med den  kommende Photokina messe den 21-26. september. Desuden lanceres der muligvis en opgradering af Nikon D3000. Med hensyn til Nikon D3S er jeg usikker, men en opgradering med større megapixel opløsning (til 16 MP) er en mulighed. Share

Nikons D5000 vinder Gold DIWA Award

International gruppe af uafhængige eksperter hædrer det digitale spejlreflekskamera Nikon D5000 Organisationen af brancheeksperter hos Digital Imaging Websites Association ( DIWA ) gennemgår digitale billedprodukter, hvor der både udføres testning på DIWA-laboratoriet, og DIWA-medlemmer i ni medlemslande evaluerer mere end 200 forskellige kriterier. Under testning af D5000 var medlemmerne særligt imponerede over brugervenligheden, den praktiske LCD-skærm med variabel vinkel, som giver brugerne mulighed for at tage billeder fra alle vinkler, og muligheden for at optage HD-video – og dertil kommer stillbilleder i den velkendte Nikon-kvalitet. DIWA-panelet udtalte: “Nikon D5000 skiller sig ud fra de fleste kompakte digitale spejlreflekskameraer takket være den nyskabende billedteknologi og brugervenligheden. Den praktiske LCD-skærm med variabel vinkel giver brugerne mulighed for at optage fra alle vinkler, og Live View-indstillingen giver digital fotografering en ekstra dimension....

ISO test mellem Nikon D5000 og Canon Rebel T1i

I denne artikel, der er del II i en længere artikel serie, kan du læse om en ISO sammenligning mellem Nikon D5000 og Canon Rebel T1i. Til sammenligning er der også medtaget et Nikon D700 og et Canon 5D Mark II. Dermed illustreres også hvor meget mere ISO-ydelse man får for ekstra 15.000 - 20.000 kroner, som de de professionelle kamerahuse koster mere end amatør udgaven. Ikke overraskende klarer Nikon D5000 sig godt i forhold til Canon Rebel T1i. Og D700 er klart bedre end Canon 5D Mark II. Men læs hele artiklen på Photography Bay Canon Rebel T1i vs. Nikon D5000 Review - ISO Comparison Part II og døm selv.

Nikon updaterer Camera Control Pro 2

Nikon har udgivet en opdateret version af Camera Control Pro 2, som anvendes til at fjernstyre et kamera. Version 2.5.0 understøtter nu også det nyeste kamera D5000. Desduden er mindre programfejl i både Windows og Mac versionen blevet rettet. Hent Windows udgaven her Hent Mac udgaven her

Nikons D5000 – nyt perspektiv på dine billeder

Jeg har valgt at gengive Nikon's pressemeddelelse nedenfor i en lettere redigeret udgave. Jeg forventer at teste D5000 selv og vil da give mit personlige synspunkt. Umiddelbart ser D5000 ud til at være mere interessant en D60 og må forventes at afløse dette kamera. Desuden indeholder D5000 mange af de kvaliteter som D90 er blevet virkelig godt kendt for. Jeg vil gå så langt til at sige, at D5000 er mere et familiekamera, hvor D90 er starter kameraet for den seriøse amatørfotograf, der sætter pris på at kunne anvende objektiver uden indbygget motor (da D90 har "in-body autofocus"), høj opløsning på lcd-skærmen for hurtig kvalitetstest "on-location" (D90 har 3"/920.000 pixel som D300, mod kun 2.7"/230.000 pixel hos D5000). Desuden er jeg ikke den store tilhænger af en drejelig og vippebar lcd-skærm, der jo mister noget af sin funktionalitet når kameraet er placeret på et stativ for optimal billedkontrol og kvalitet. Sidst men ikke mindst, så giver søge...

Nikon D5000

Der svirer rigtig mange rygter om nye Nikon DSLR kameraer på nettet i øjeblikket. De seneste drejer sig omkring Nikon D5000, der skal fungere som et nyt "entry level" eller indstigningskamera for de som ønsker at fotografere med digitale spejlreflekskameraer og samtidig også ønsker at skyde video i HD-kvalitet. På Nikon Rumors kan I se nogle produktfoto af Nikon D5000 samt de første specifikationer.