Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten Camera Raw

Importer RAW-filer fra D750

Er der noget mere irriterende, at anskaffe sig et nyt kamera for så blot at konstatere, at man ikke kan læse RAW-filerne, idet Adobe endnu ikke har opdateret deres Adobe Camara Raw konverter (ACR). Det gør Adobe een gang i kvartalet, så hvis du har anskaffet et kamera i den forkerte ende af et kvartal kan du risikere at skulle vente op til 2-3 måneder! Dog udarbejder Adobe ofte en beta version (release candidate) af ACR og DNG Converter . Den nuværende version hedder 8.7. Jeg har installeret begge blot for at konstatere, at jeg kun kunne indlæse et billede af gangen i Adobe CC før det lukkede ned. Derfor åbnede jeg Nikon Capture NX-D . Det er gratis, og faktisk et ganske godt program! Her kan I se, at alle D750 raw-filerne er synlige i folderen på SD-kortet, hvor jeg vil importere dem fra. Men fidusen er, at jeg ikke importerer dem, men blot konverterer dem til TIFF-formatet, og gemmer i en ny folder på min HD. Det tager ca. 25 sekund per foto, og det er helt ok for ...

Nikon D4 - en ny arbejdshest for de professionelle fotografer

Ingen tvivl om, at Nikon D4 er det nye top kamera hos Nikon. Med lanceringen af både Nikon D4 og D800 har Nikon virkelig differentieret markedet i den tunge ende af det professionelle kameraer. Nikon D4 er et kamera målrettet til professionelle presse-, sport- og eventsfotografer. Og lanceringen skete kort tid efter at Canon smed sit EOS 1DX på markedet og i god tid før OL 2012 i London, så pressebureauerne har tid til at udskifte kameraer. Nikon D4 tager arven op efter det populære Nikon D3, der i sig selv var en "game changer" i kameraindustrien på grund af den gode ISO-ydelse fra 50 til 25.600 samt 9 billeder i sekundet. Det var med Nikon D3, at Nikon tilbageerobrede en større markedsandel af det professionelle segment, hvor Canon i alt for mange år havde fået lov til at dominere. Efterfølgeren D3S forbedrede disse egenskaber med et ISO interval fra 50 til 102.400, muligheden for at editere RAW-filer i kameraet og en 1.2x beskæringstilstand, der gav en større ...

Hvorfor fotografere RAW + JPEG samtidig?

Alle Nikon spejlreflekskameraer har mulighed for at lagre dine billeder i "digital negativ" formatet - RAW eller i "digital fremkaldt" formatet - JPEG. Disse indstillinger finder du i menuen på dit kamera. På det Nikon D5100 jeg tester i øjeblikket, skal du først i "Optagemenu". Her vælger du "Billedkvalitet" og i den nu fremkomne menu, kan du vælge mellem formaterne: NEF (RAW) + JPEG fine NEF (RAW) + JPEG normal NEF (RAW) + JPEG basis NEF (RAW) JPEG fine JEPG normal JPEG basic Selv fotograferer jeg næsten altid i NEF (RAW). Men hvorfor skulle du vælge f.eks. NEF (RAW) + JPEG fine indstillingen?  Først skal vi slå fast, at kameraet ikke tager to billeder i hvert sit format, men kun eet billed som så lagres i to formater. Selv "begynder" spejlreflekskameraerne Nikon D3100 og Nikon D5100 er udstyret med en rigtig god billedsensor, der opfanger ultra mange "lys" informationer når du tager et billed. Alle disse lys-...

Gør det korrekt i kameraet - ex. med D300

Da vi fotograferede med film gjorde vi os store anstrengelser for at få en korrekt komposition og eksponering. Først senere - efter at filmen og billedet var fremkaldt - kunne vi bedømme vores arbejde med at indstille kameraet korrekt til den givne situation. Idag er det så meget nemmere - vi skyder og tager et kik på skærmen. Er vi ikke tilfredse, så er det bare at skyde videre indtil vi opnår det foto vi gerne vil have. Skyd Slet Skyd Slet - Ups der var den vist..... Men alligelvel kommer vi ofte hjem med fotos, der ikke er korrekt eksponeret, komponeret, har forkert hvidbalance eller er uskarp. Vi giver os ofte ikke tid nok, når et motiv skal fotograferes! Selvom vi benytter et digital SLR, så er det vigtigt, at vi tænker over hvordan kameraet indstilles mest optimalt for at fotografere motivet uden at der efterfølgende er behov for mere end en ganske minimal redigering. Det er sværere end man tror, men det er en rigtig god øvelse for at lære kunsten at eksponere korrekt. I d...

Ur fotografering

Der sker ikke meget på Nikon fronten i øjeblikket, så jeg vil benytte lejligheden til at vise noget af mit arbejde, samt beskrive processen bag. En af mine gode venner ejer et unikum ur, som han selv har designet. Urværket er baseret på et Urban Jürgensen design og selv urkassen er i platin. Det er derfor et meget værdifuldt ur og meget af ejerens personlighed reflekteres i dette ur. Når vi nu taler om refleksion, så er det absolut sværeste ved at fotografere et ur (eller smykker generelt) at refleksionen er 99%. Derfor er det nødvendigt at placere uret i en lukket beholder, der lader naturligt dagslys skinne igennem på en ensartet facon. Et lystelt er velegnet og jeg har købt et CL Light Shed 80x80x80 cm lystelt. Dernæst skal en lyskilde introduceres. I mange tilfælde er det tilstrækkeligt med det naturlige dagslys, men det er også muligt at anvende konstant lys (200-400W per lyskilde) og oplyse lysteltet fra henholdvis venstre og højre side samt fronten. Den største udfordrin...

Fremkaldelse af film

De der følger min blog regelmæssigt ved, at jeg har to analoge kameraer - et Nikon FE og et Olympus OM 2n . Jeg er netop startet med at skyde film igen og har afleveret den først rulle - en Ilford FP4 Plus til fremkaldelse hos de gode folk hos Laboratoriet i Nannasgade . Efter en grundig søgning på nettet, så faldt valget på Laboratoriet i Nannasgade, fordi de anvender en Refrema filmfremkalder og søgning på lignende services i udlandet overbeviste mig om, at Refrema er en af de bedste filmfremkaldere til sort/hvid, som er mit foretrukne filmmedie. Desuden har de en overskuelig hjemmeside med god vejledning samt acceptable priser. Den fremkaldte film modtog jeg i en stiv pap kuvert med en tydelig markering af, at indholdet er fotografisk og derfor ikke må bøjes. Selve negativerne var desuden lagt i en standard hvid kuvert. Det er også muligt at afhente materiale direkte hos Laboratoriet i Nannasgade, hvor der er også tid til en god snak om analog fotografering. Da jeg sids...

Produktfotografering

Jeg har fået en lille opgave at fotografere nogle kosmetikprodukter til en plakat. Det er traditionelle fugtighedscremer, der kan købes på apoteket. Opgaven lyder på at placere produktet på en baggrund der understøtter produktet. Her er det oplagt at vælge et tema med vand eller en blomst (fugtighed og skønhed). Baggrundsfotoet skal skabe fokus på produktet og der skal tilføjes en rød streg som er en del af firmaets "visual identity". Der skal tilføjes tekst senere. Den store udfordring var at undgå reflekser fra sol, flash eller baggrundsbelysningen i produkterne hvis overflade enten var glas eller hård plastik. Først forsøgte jeg med en indendørs opstilling hvor den naturlige baggrundsbelysning kom igennem nogle hvide gardiner. Med en SB-900 flash forsøgte jeg at skabe den nødvendige rest belysning. Men reflekser var der mange af. Efter flere forskellige opsætninger indendørs endte jeg op udenfor, hvor det lykkes at skabe et blødt lys ved at gøre følgende: Placere p...

Sort/Hvid Portræt

Lige siden mine analoge dage, hvor jeg selv fremkaldte Ilford film og anvendte Ilford papir, har jeg været begejstret for portrætter i sort/hvid. Om du arbejder i Elements, Lightroom eller CS, så er det muligt at lave flotte s/h konverteringer i RAW-editoren. Følgende foto er taget på Nikon Flash School kurset som jeg har beskrevet tidligere. Når man skal have størst sandsynlighed for at tage et godt billed med flash, så er her nogle grundindstillinger der kan anbefales. Sæt "Flash sync speed" til 1/320 sekund (Auto FP (Focal Plane)) Sæt "Flash shutter speed" til 30 sekund På kameraet indstilles flash til "Rear" Anvende "Manual" tilstand på flash (og M på kameraet) Sæt kameraet på laveste ISO  I et andet indlæg skal jeg komme ind på hvorfor det er smart med disse indstillinger - især nr. 1, 2 og 3. Jeg har et Nikon D300 og laveste ISO er 200. Men jeg kan vælge tre indstillinger lavere - L0.3, L0.7 og L1.0. Den sidste indstill...

Adobe har opdateret Lightroom og Camera Raw

Adobe har opdateret Lightroom til version 3.4 og Camera Raw til version 6.4. De nye versioner understøtter en del nye kameraer - herunder Nikon D5100. Desuden er der tilføjet yderligere objektiv profiler. For Nikon er dette følgende objektiver: Nikon AF-S DX NIKKOR 18-105mm f/3.5-5.6G ED VR  Nikon AF-S DX VR Zoom-NIKKOR 55-200mm f/4-5.6G IF-ED  Nikon AF-S Micro NIKKOR 60mm f/2.8G ED  Nikon AF-S NIKKOR 24-120mm f/4G ED VR  Tethered kamera kontrol (fjernstyring af kamera via PC) er nu muligt for Nikon D7000. Desuden er en række småproblemer i LR3 korrigeret. Du kan se den fulde liste over rettelser her . Share |

Har du prøvet "Picture Control Settings"?

Når man som jeg anvende rigtig meget tid i programmer som Nikon Capture NX2, Adobe Elements, Adobe Lightroom eller Adobe Photoshop, hvor mulighederne for at ændre i et foto næsten er uendelige, så glemmer man helt at det faktisk er muligt at bede kameraet om at gøre noget af dette arbejde ved at anvende funktionen "Picture Control Setting" eller "Set Picture Control" , som findes på de fleste Nikon kameraer. Skyder man desuden i RAW, så har man den fordel, at den editering som er foretaget i kameraet baseret på indstillingerne under "Set Picture Control", ikke er permanent, men kan ændres tilbage til det originale RAW foto inde i dit fotoredigeringsprogram. Dog ser dette kun ud til at virke med Capture NX2. Jeg kan ikke få det til at virke med Lightroom eller Photoshop CS. Hvis man vil anvende disse programmer, så skal fil-formatet JPG eller TIFF vælges i kameraet for at ovenstående virker (og så kan fotoet ikke ændres tilbage til den originale version...

Adobe opdaterer til Lightroom 2.5 & Camera Raw 5.5

Adobe har opdateret Photoshop Lightroom til version 2.5 og Camera Raw til version 5.5. Både Lightroom og Camera Raw understøtter nu Nikon D300S og Nikon D3000. Desuden inkluderer CameraRaw opdateringen også korrektion for sensorer med "non-conventional color filter arrays". Jeg er ikke klar over hvad dette sidste punkt betyder, og en google søgning gav mig ikke nogen svar. Er der nogen blandt læserne der kan give en forklaring? Klik her for at hente Adobe Photoshop Lightroom v2.5 (Windows) Klik her for at hente Adobe Photoshop Lightroom v2.5 (Mac) Klik her for at hente Adobe Camera Raw v5.5 (Windows) Klik her for at hente Adobe Camera Raw v5.5 (Mac)

Nikon RAW (.NEF) Codec 1.6.0 frigivet

NEF Codec er et program, der gør det muligt at arbejde med Nikon Nikon RAW (.NEF) fotos på samme lette måde som JPEG og TIFF fotos. Ændringer: 1) Understøtter NEF (RAW) fotos taget med D3X. 2) En fejl der opstod når man valgte i Windows Explore valgte “Details” visningen i en folder med RAW fotos. Jeg får faktisk en fejl meddelelse når jeg forsøger at installere programmet. Samme fejlmeddelelse gives når jeg forsøger at afinstallere den forrige version. Det er et problem med min Vista opsætning og ikke selv NEF Codec programmet. Hvis de er en af læserne der kender en løsning på denne problemstilling, så hører jer gerne herom! Programmet kan hentes her: NEF Codec Download

Vignettering

Fagudtrykket "vignettering" dækker over fire former for vignettering: 1) Mekanisk-, 2) Optisk-, 3) Naturlig- og 4) Pixel-vignettering (som udelukkende forekommer ved digital fotografering). Vignettering er en optisk fejl, der betyder, at lyset aftager i intensitet fra centrum af fotoet mod hjørnerne. Igen hænger pris og ydelse sammen. På billige objektiver er denne fejl meget udpræget - på meget dyre objektiver er den næsten elimineret. Er mest fremtrædende på vidvinkel objektiver. Visuelt ser det ud som de fire hjørner på fotoet er mørkere end resten af fotoet. Objektivets optik lader sinpelthen mere lys passere i centrum af optikken end i yderkanten. Dermed er fejlen også mere tydelig, når man har valgt en fuld blændeåbning (lav f-værdi). Ofte kan fejlen elimineres ved at vælge en lavere blænde (højere f-værdi). Vignettering kan rettes i både RAW-konverteringen og i billedbehandlingsprogrammet. Vignettering er ikke altid af det onde og kan anvendes bevist som en forstær...

Kromatisk aberration

Dette fagudtryk dækker over en visuel farvefejl forårsaget af optik. Selv meget dyre objektiver kan producerer optiske fejl. Heldigvis kan flere af disse fejl korrigeres i de fleste billedbehandlingsprogrammer, så som Photoshop. Ofte kan fejlen også rettes direkte i det RAW konverteringsprogram man anvender (Camera RAW). Kromatisk aberration er en farvefejl, der ses som en ofte blålig eller lilla farve langs kanter med høj kontrast. Denne fejl opstår, fordi farver afbøjes med forskellige vinkler af optikken i objektivet. På meget dyre objektiver er dette problem næsten elimineret, men på alle standard og de fleste semi-professionelle objektiver eksisterer kromatisk aberration fortsat. Især i hjørnerne af fotoet, kan optikken forårsage afbøjningsfejl af lyset (skyldes krumningen af glassets overflade, der tager til mod hjørnerne af fotoet). (LK) Wikipedia - Chromatic aberration

Firmware opgradering til D3

For nyligt frigav Nikon en nye opdatering - ver. 1.1. - af styresystemet i D3 (firmware). Denne er nu trukket tilbage fra markedet på grund af flere små fejl der havde indflydelse på billedkvaliteten. Specielt hvis man skyder lange serier på 9 billeder per sekund (9 fps = frames per second) i 14-bit raw tilstand, vil et eller flere af disse foto have problemer i form af en forskydende og overlappende effekt. Hvis du ikke har opgraderet så undlad det. Hvis du har opgraderet, så indstil kameraet til maksimal 8-fps og/eller 12-bit raw tilstand. Den tilrettede version er nu klar her