Når man som jeg anvende rigtig meget tid i programmer som Nikon Capture NX2, Adobe Elements, Adobe Lightroom eller Adobe Photoshop, hvor mulighederne for at ændre i et foto næsten er uendelige, så glemmer man helt at det faktisk er muligt at bede kameraet om at gøre noget af dette arbejde ved at anvende funktionen "Picture Control Setting" eller "Set Picture Control" , som findes på de fleste Nikon kameraer. Skyder man desuden i RAW, så har man den fordel, at den editering som er foretaget i kameraet baseret på indstillingerne under "Set Picture Control", ikke er permanent, men kan ændres tilbage til det originale RAW foto inde i dit fotoredigeringsprogram. Dog ser dette kun ud til at virke med Capture NX2. Jeg kan ikke få det til at virke med Lightroom eller Photoshop CS. Hvis man vil anvende disse programmer, så skal fil-formatet JPG eller TIFF vælges i kameraet for at ovenstående virker (og så kan fotoet ikke ændres tilbage til den originale version...