Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra februar, 2011

Excel regneark til lead tracking

Den amerikanske fotograf Leeann Maria har udviklet et elegant regneark til at holde styr på alle de henvendelser om jobs, som den den aktive fotograf modtager. Du kan hente regnearket her . Share |

Nikon Tips # 16: Kan man låse det primære kommandohjul?

Det kan man! Via den magiske knap "L" på D3, men desværre ikke på andre modeller. Læs mere om dette ved at gå til siden "Nikon Tips". Share |

AF-S Nikkor 35mm f/1.4G test

AF-S Nikkor 35mm f/1.4G er Nikon's første 35mm f/1.4 i over 40 år! (anden udgave blev lanceret i 1969 - IS udgaven). Derfor er jeg super spændt på at teste dette objektiv. Desværre bliver jeg nødt til at teste objektivet på mit D300 (DX) og ikke et D700 eller D3 (FX), da jeg endnu ikke ejer et full frame spejlreflekskamera. Det er et dyrt objektiv, da konstruktionen og den optiske kvalitet er helt i top. Prisen ligger på ca. 12.500 kr. Dette objektiv er et af de mest fortrukne objektiver for fotojournalister. Jeg vil ikke anbefale at investere i dette objektiv med mindre man har et FX kamera, idet  et AF-S DX Nikkor 35 mm f/1.8 G objektiv specielt udviklet til et DX kamera, vil være en langt mere fornuftig investering (ca. 1.600 kr.). En 35mm brændvidde svarer til en faktisk brændvidde på 52.5 mm på et DX kamera. På et FX-kamera vil man gruppere dette objektiv som et vidvinkel objektiv med største/hurtigste blændeåbning på f/1.4 (mindste blændeåbning er f/16). Objektiv

Interview med fotojournalist Jan Grarup

Nikon Danmark har lagt et videointerview med fotojournalisten Jan Grarup ud på YouTube. Det interessante i dette interview er efter min mening - ud over nogle fantastiske fotos - at Jan udelukkende anvender fast brændvidde mellem 24-85mm og at han stiller fokus manuelt, idet det er hurtigere end den automatiske fokus, hvilket jo er afgørende, når det er sekunder der tæller for at fange det rette øjeblik som fotojournalist. Udsagn af Jan Grarup:  "Zoom objektiver gør som udgangspunkt fotografer dovne". Share |

D4 designes af Giorgetto Giugiaro

Dette er et rygte, men sikkert et af de mere valide rygter, idet Giorgetto Giugiaro ikke er en hvilken som helst italiensk desginer. Han har nemlig stået bag designet af F3, F4, F5, F6 og D3 fra Nikon! Så sandsynligheden for, at Giorgetto Giugiaro også står bag den kommende D4, er meget høj. Share |

Nikon 7000 applet til iPhone, iPad og iPod.

En "Complete Reference Guide to Nikon DSLR 7000" er udviklet til iPad, iPhone og iPod ejere. Jeg har ikke selv prøvet denne, men hører gerne om andres erfaringer. Dette program kan hentes på Apple App Store og koster $6.99. Share |

Opgradering til D90 og D5000

Nikon har udsendt en vigtig opgradering til D90 og D5000. Denne opgradering korrigerer den såkaldte "distortion effect" og "pincushion effect" under fotooptagelse og editering af fotoet i kameraet. Distortion: Forvrængning - typisk i "tønde (barrel)" eller "pude (pincushion)" effekt. Læs mere her. Opgraderingen kan hentes her. Share |

Nikon D5100

Tilbage fra vinterferie til nye rygter på Nikon fronten. Vi venter alle på en afløser til D90/D5000, som kan placere sig imellem D3100 og D7000. Jeg gættede på modelbetegnelsen D6000, men nu ser det ud til, at Nikon vælger at opgradere D5000 til D5100. Mon der så fortsat kommer en model mellem D5100 og D7000? Næppe! Ifølge rygterne, så har D5100 arvet billedprocessoren fra D3100, hvilket giver god mening (14.2 MP). D5100 skal så tilbyde flere funktionaliteter end D3100, men fortsat være en lillebror til D7000. Jeg vil gætte på, at skærmen bliver på 3" (mod 2.7" på D5000) og fortsat kan vippes og vendes, som på D5000 (ikke muligt på D3100). Fuld HD (1080P) er givet og det "normale" ISO området øges sikkert til 6.400 fra ISO 3.200 på både D5000 og D3100. Expeed 2 billedbehandlingssystemet bør også være en del af D5100 (som på D3100) og antallet af fokuspunkter er sikkert placeret mellem 11 som hos D3100 og 39 som hos D7100. Mon der kommer indbygget GPS funktiona

En pro-fotograf fortæller om skiftet fra Canon til Nikon

Jeg er på skiferie i Italien og efter en god lang dag med masser af ski, er der tid til at surfe rundt og blive opdateret på mange af de internetsider og blogs jeg følger. Jeg har tidligere skrevet om fotografen David du Chemin og hans skift fra Canon til Nikon. Det seneste indlæg på hans blog er en ganske objektiv og "brand neutral" beskrivelse af dette skift efter nogle hårde ture i feltet med det nye Nikon grej og en samling af både Nikkor og Sigma objektiver. Læs om David's "After the shift" observationer. Share |

Nye Nikon Coolpix kameraer

Ved et uheld blev lanceringen af de nye Coolpix kameraer bragt på en hjemmeside 12 timer før den officielle lancering. Hjemmesiden fik hurtigt lukket linket, men Nikon Rumors var hurtigt ude og fik opsnappet nyheden. Derfor linker jeg direkte til Nikon Rumors, hvor I kan læse om de nye Coolpix kameraer, P300, P500, S9100, L120, S6100, S3100, S4100 og L24. Share |

Mit eget NIKON FE

Jeg har levet længe nok til at have fotograferet med analoge kameraer og selv fremkaldt mine film og billeder (jeg har skam stadigvæk mit mørkekammerudstyr). Som jeg skriver i min profil, så var mit første analog kamera af mærket Pentax. Senere skiftede jeg til Olympus og jeg har fortsat mit Olympus OM-2n kamera. Jeg har dog altid været facineret af Nikon - også da jeg fotograferede analogt, men de var for dyre for min sparsomme indtjening. Da jeg meget senere startede i den digitale fotoverden blev det med Nikon D70s og D300. Men jeg har ikke glemt mine analoge rødder, så derfor er trangen til at fotografere med rigtige film vokset i den senere tid. I sidste uge slog jeg så til og anskaffede et NIKON FE kamera - købt på Den Blå Avis. Prisen var 800 kr og kameraet så ud til at være i fin stand i annoncen. Dog blev jeg meget positivt overrasket da kameraet ankom og blev pakket ud. Ikke en skramme - ikke nogen form for slitage. Det er som nyt! Her er et par skud af kameraet. Nyd dett

Nikon Prestige Objektiv Sæt

En Belgisk fotoforretning - Photo Galerie - har lavet 100 kasser med tre lækre Nikon objektiver. Denne kasse markedsføres som "Nikon Prestige" og indeholder: AF-S 24mm f/1.4 AF-S 35mm f/1.4 AF-S 85mm f/1.4 Prisen er 4.999 € i et flot "limited edition" kasse. Et hurtigt check på PriceRunner gav følgende cirka pris i danske kroner: 26.000 - 29.000 for de to første. AF-S 85mm f/1.4 er ikke på PriceRunner radar'en endnu, men en pris omkring de 11.000 er et godt gæt. Så købt individuelt i DK ville disse tre objektiver koste et sted imellem 37.000 - 40.000 kroner. Hvem der bare havde 40.000 :-) Share |