Gå videre til hovedindholdet

Nikon lancerer en række 100 års jubilæumsmodeller



Og det gør Nikon ved at lancere en række jubilæumsprodukter, der ikke byder på nye specifikationer men blot en opdatering af det ydre udseende. Desuden er produkterne påtrykt et 100-års jubilæumslogo. Selv 100-års dagen er den 25. juli 2017.

Siden Nippon Kogaku K.K. så dagens lys i 1917, har Nikon forsynet hele verden med unikke produkter, der har flyttet de teknologiske grænser for optik og præcision. Jubilæumssortimentet, der blandt andet bærer 100 års jubilæumslogoet samt særlige detaljer og finish, omfatter Nikons to topmodeller inden for digitale spejlreflekskameraer, det ultimative NIKKOR-objektiv i serien af teleobjektiver med f/2,8 som maksimumblænde, et særligt sæt bestående af tre NIKKOR-objektiver - "Kongerækken" - og jubilæumsudgaver af tre kikkerter.
En helt særlig samling af jubilæumsprodukter vil også være tilgængelig. Se Nikons 100 års jubilæumshjemmeside for yderligere oplysninger.


D5-modellen i 100 års jubilæumsudgave
D5-modellen er flagskibet blandt Nikons digitale spejlreflekskameraer. Denne udgave, der er selve indbegrebet af en topmodel, har en mørk, metalgrå finish og en indgravering, der vidner om Nikons bidrag til studiet og udforskningen af rummet. Et jubilæumshæfte med yderligere oplysninger om dette medfølger også.


D500-modellen i 100 års jubilæumsudgave
Med en metalgrå finish og jubilæumslogoet kombinerer 100 års jubilæumsudgaven elegance med fotografisk topkvalitet. Den leveres med en eksklusiv metalkuffert med logo og serienummer og kommer desuden med et særligt kamerahusdæksel og en læderrem, der ligeledes er forsynet med logoet.

NIKKOR 70-200E i 100 års jubilæumsudgave
Denne hyldestudgave af AF-S NIKKOR 70-200mm f/2.8E FL ED VR-modellen leveres med de individuelle glaselementer, der udgør objektivets indvendige funktioner, sammen med et særligt displaystativ og en kuffert, så man får en ægte oplevelse af, hvordan objektivet opnår sin karakteristiske gengivelse.

NIKKOR tredobbelt f/2,8 zoomobjektivsæt i 100 års jubilæumsudgave
NIKKOR-objektiver er selve synonymet for Nikons optiske teknologier. Dette jubilæumssæt omfatter de tre zoomobjektiver med maksimumblænde på f/2,8, der bedst repræsenterer NIKKORs navn – vidvinkelzoomobjektivet AF-S NIKKOR 14-24mm f/2.8G ED, normalzoomobjektivet AF-S NIKKOR 24-70mm f/2.8E ED VR og telezoomobjektivet AF-S NIKKOR 70-200mm f/2.8E FL ED VR. Det samme jubilæumsserienummer er indgraveret på alle tre objektiver.

WX 7x50 IF og WX 10x50 IF-modellerne i 100 års jubilæumsudgave
På disse udgaver af den nye WX-kikkertserie med ultrabredt synsfelt (WX 7x50 IF, WX 10x50 IF) er et eksklusivt serienummer indgraveret på toppen af centralakslen, mens jubilæumslogoet er trykt på bunden af kikkertens centralaksel samt på en eksklusiv WX-læderrem, der følger med som et supplement til den rem, der sædvanligvis medfølger. Det samlede antal af disse kikkerter er begrænset til 100 (7x50 og 10x50 kombineret).

8x30 E II-modellen i 100 års jubilæumsudgave
Dette er en jubilæumsudgave af Nikons 8x30E II-model – en kikkert med et traditionelt og klassisk design, der er anvendt og elsket af mange i alle år siden dens lancering. Denne udgave kommer med jubilæumslogoet og har en eksklusiv metalgrå finish. Den leveres også med en særlig rem og taske.

100 års jubilæumsprodukter

100 års jubilæumsudgave af Nikon Model I som krystalmodel
En smuk krystalreproduktion af den første, ikoniske Nikon-kameramodel i 35 mm-format fra 1948, skabt af verdens førende krystalproducent Swarovski*.

Pinsamling
Denne samling af pins gengiver Nikons mest historiske og populære produkter samt firmalogoets udvikling gennem det sidste århundrede.

Kamerarem
Fremstillet udelukkende af det bedste italienske læder, der bliver bedre med tiden og i takt med, at det anvendes.

Nikon F-kamera i miniatureudgave
Det historiske Nikon F, Nikons første topmodel og kameraet, der satte standarden for spejlreflekskameraer over hele verden, er reproduceret nøjagtigt og troværdigt i denne model i 1/2-skala.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e...

Nikon D5100 anmeldelse

Så er det tid til at se på Nikon D5100 – kameraet der placerer sig imellem Nikon D3100 og Nikon D7000 , og dermed skal finde sin egen berettigelse i forhold til det populære Nikon D3100 ”begynder” spejlreflekskamera og det avancerede Nikon D7000 ”seriøs amatør” spejlreflekskamera. Her er en tabel over de væsentligste forskelle mellem D3100, D5100 og D7000: Nikon D5100 minder meget om Nikon D3100 i sit fysiske udtryk. Det er kun en anelse bredere og dybere – vi taler om få millimeter – primært pga. den fleksible skærm, der vipper ud fra kamerahuset i en vinkel på 180 grader og kan rotere 360 grader om sin egen akse. Og netop skærmen er en af de store forskelle mellem D3100 og D5100 - både fordi du kan placere LCD-skærmen på Nikon D5100 som du vil, hvor den på Nikon D3100 (og Nikon D7000) sidder fast. Desuden er opløsningen på fulde 921.000 pixels på Nikon D5100 mod 230.000 pixels på Nikon D3100. Opløsningen er altså 4 gange større og LCD skærmen er dermed langt...

Munke klæder til tørre

At ligge ved stranden eller poolen er ikke min kop te. Men vi besluttede alligevel at tage et smut til Krabi i Thailand, for at få salg og varme. Men mine forhåbninger om gode fotomuligheder var ikke store. Men heldigvis er jeg gift med en meget aktiv kvinde, der hellere vil ud og vandre end at ligge og slikke sol (datteren på 17 år var ikke helt enig i denne prioritering - men fulgte dog med :-) ). Vi besøgte blandt andet et buddistisk tempel (Tiger Temple) og i de omkringliggende skove og klipper, fandt jeg dette motiv.  Munkene vasker deres tøj i hånden, og hænger det til tørre under et klippeudspring. Igen er det mit trofast Nikon Coolpix A ("kun" 16 MB DX), der er med på rejsen. Manuel Fokus | Du er kun et klik væk fra dit bedste foto | larskirsteinphoto.com