Nikon D810, AF-S 105mm, 1/60 sek ved f/2.8, ISO 64
Det er absolut ikke en kedelig opgave, at fotografere personaleportrætter til en hjemmeside. Ofte sker det i en rigtig god atmosfære med plads til kollegialt drillerier. Min opgave er at sikrer et produktionsmiljø, der giver plads til dette og lader mig instruere modellen sekunder før billedet bliver taget.
Efter den indledende dialog med kunden på telefon/mail, tager jeg ud til adressen og besigtiger lokalerne. Jeg foretrækker, at lave personaleportrætter, der afspejler deres arbejdsmiljø i baggrunden. Billederne til dette blog indlæg er taget hos en revisor, og jeg har forsøgt at afspejle deres erhverv med den valgte baggrund (masser af mapper med regnskaber). Men selvfølgelig kan kravet til fotoet også være en hvid eller tonet baggrund - og så klarer vi også dette.
Min opsætning er rimelig simpel. To lyskilder - en sæt Elinchrom D-Lite IT 2/4 enheder med henholdsvis en Elinchrom Deep Silver paraply og en Elinchrom EL-strip monteret. Mit kamera - Nikon D810 med det lækre AF-S 105mm f/1.4E ED objektiv - er monteret på stativ (Velbon GEO N830) for at kunne fiksere opstillingen, og det hele styres med en Elinchrom Skyport udløser (modtagere er indbygget i lamperne). Jeg har flere objektiver med i tasken - bl.a AF-S 24-70 og AF-S 70-200, så det er muligt at vælge det bedste objektiv afhængig af de fysiske opstillingsbegrænsninger på lokationen. På gulvet har jeg placeret en gul post-it, så det er tydeligt hvor modellen skal stå. Jeg har bedt dem om at dreje kroppen en anelsen til venstre samtidig med at de ser ind i objektivet.
Nikon D810, AF-S 105mm, 1/60 sek ved f/2.8, ISO 64
Jeg laver altid både en farve og s/h udgave af fotoet, og typisk 2-3 billeder per model - dvs. 4-6 billeder per model. Alle får mulighed for at se billederne bag på kameraet, og være med til at udvælge. Ofte bliver nogle billeder slettet, og vi skyder nogle nye - før den endelige godkendelser kommer :-)
Udfordringen i efterbehandlingen er at sikrer en nogenlunde ensartet hud tone i farvebillederne. Ofte bliver jeg også mødt med forskellige ønsker til den overordnede toning af et foto, så det passer ind i farvepaletten på hjemmesiden. I dette tilfælde skulle de dog være naturlige og varme i tonen.
Filerne afleveres i jpg til web-masteren via DropBox, og herefter kan der komme ønsker fra web-masteren, der medfører yderligere arbejde med at tilpasse billederne.
I forbindelse med arbejdsopstillingen noterer jeg afstandsmålene samt alle data fra kameraet, så det er muligt at lave en nøjagtig identisk opstilling, når kunden ansætter nye medarbejdere.
Hvis kunden ønsker det, laver jeg også et gruppefoto. Det er ofte noget de ansatte sætter pris på.
I kan se det færdige resultat hos revisionsfirmaet Hartzberg+ her og her.
Manuel Fokus | Du er kun et klik væk fra dit bedste foto | larskirsteinphoto.com
Kommentarer
Send en kommentar