600mm, 1/640 sek ved f/8.0, ISO 400, 0EV
600mm, 1/640 sek ved f/8.0, ISO 400, 0EV, Redigeret
I sidste weekend var jeg et smut på Langeland, og fik her lejlighed til at teste Sigma AF 150-500mm Sport objektivet.
Objektivet kræver et solidt stativ - især i blæsevejr. Et D800 med dette objektiv monteret er en vind følsom størrelse. Jeg anvendt mit særdeles solide Velbon GEO N830, der har nogle solide pikke i bunden af hvert ben, der er praktiske at "kaldes frem" når stativet skal placeres solidt i mulden.
Mobilfoto
Den samlede kampvægt af D800 med dette objektiv er ca. 4 kg, så det kan ikke anbefales at anvende en almindelige kamerarem. Jeg anvender en JOBY Ultra Sling Strap (se forrige artikel).
Mellem zoom ringen og fokus ringen sidder en meget smart "Lock" knap, der sikrer, at objektivet ikke folder sig ud langsomt ("kryber"), når du har det hængende over skulderen.
Både fokus ringen og zoom ringen er tilpas brede og behagelige nemme at dreje med en svag modstand, der giver en præcis manuel fokusering.
Der var ikke så mange fugle at fotografere, men jeg lykkedes da at følge et par rovfugle og opleve auto fokus i aktion. Med D800 sat på AF-C og 3D fokuspunkter, så arbejder dette objektiv meget hurtigt, og selv meget små motiver i søgeren fanges med mange skarpe billeder som resultat.
Jeg er imponeret over skarpheden. Hvis man husker på tommelfinger reglen om, at lukkehastigheden skal være lig eller hurtigere end 1/brændvidden (f.eks. 1/640 ved en brændvidde på 600mm), så får du skarpe skud. Men selv med en langsommere lukketid bliver billederne ofte skarpe pga. den gode Optiske Stabilisering (OS), der også byder på indbygget accelerometer, der fungerer både horisontal og vertikal, og hjælper med skarpeskud, når man følger et hurtigt bevægende motiv som f.eks. en fugl.
Her er et foto taget håndholdt. Ganske imponerende. Jeg har ikke tilføjet skarphed i post.
600mm, 1/400 sek ved f/6.3, ISO 100, 0EV, Redigeret
Følgende to billeder viser zoom effekten fra 150mm til 600mm. Desværre var jeg ikke helt opmærksom på lukkehastigheden ved 600mm, så billedet er ikke så skarpt som det kunne være. Der er ikke tilføjet skarphed, og selv med den langsomme lukkehastighed leveres der et acceptabelt resultat.
150mm, 1/320 sek ved f/7.1, ISO 100, 0EV
600mm, 1/160 sek ved f/7.1, ISO 100, 0EV
Lad mig slutte af med endnu et foto af de vilde heste på Langeland. Sigma AF 150-600mm Sport er et dejligt objektiv at arbejde med, og billedkvaliteten er bare god.
Du kan læse en meget omfattende test af dette objektiv hos Camera Labs (der er 4 faneblade, som du vælger helt i bunde af artiklen).
Kommentarer
Send en kommentar