Gå videre til hovedindholdet

Lowepro Pro Runner BP 450 AW II


Når man har fotograferet, både som seriøs amatør og semi professionel en del år, så er udstyrslisten vokset betragteligt. Jeg kan ikke længere nøjes med en standard fotorygsæk og har indtil nu været tvunget til at fordele udstyret over flere tasker etc.

Derfor gik jagten ind på en stor fotorygsæk med plads til alt udstyr, som en fotoopgave måtte kræve. Her medtager jeg ikke udsyr til studieoptagelser. Dette udstyr fragter jeg i en Metz Megastudio Trolley T-100.

Lowepro Pro Runner BP 450 AW II bestod testen. Jeg kan medbringe rigtig meget udstyr (se listen nedenfor hvad jeg som standard har med). Desuden er den behagelig at bære - selv med stor vægt - idet vægten fordeles over skulder, ryk og hofte. Det er muligt at indstille vægtfordelingen ved hjælp af diverse stropper på bære- og støtteelementer. Lad mig vise dig detaljer fra denne monster rygsæk:



På forsiden er der to praktiske yderlommer, hvor du kan opbevare mobiltelefon, nøgler, pen, notesbog, hukommelseskort, batterier og andet udstyr som du gerne vil kunne komme til hurtigt. I de to stropper monteres nemt et fotostativ. Der følger et praktisk stift stof-etui med, som du monterer på det nederste af fotostativbenene, så de ikke slår mod hinanden, når du vandrer løs.


Selvfølgelig kan du have både en kompakt PC, en tablet og en ekstern harddisk med. Der er masser af plads og beskyttelse til dette vitale udstyr i den første inderlomme.


Så kommer vi til master rummet. Hold da op hvor du bare kan stoppe denne rygsæk med udstyr. Den sluger alt!
Der er selvfølgelig masser af rumdelere med. Polstringen er tæt, men fortsat fleksibel, så den nemt tilpasser sig dit udstyr. Hele konstruktionen er ekstrem solid, og der er ingen tvivl om, at denne rygsæk kan tåle rigtig mange tæsk og udsættelse for alle former for vejrelementer, mens dit udstyr er fuldt beskyttet.


Her har jeg fjernet første lag af udstyr, så I kan se, hvor dybt master rummet er.


I bunden af master rummet er en stor praktisk aflang beholder, som du nemt kan tage ud. Her har jeg diverse kabler, hukommelseskort, kamerabatterier etc.


Der findes en praktisk lomme på den ene side, hvor du f.eks. kan have en mobiltelefon, lysmåler (som i mit tilfælde), en drikkedunk eller et lille stativ. Du kan også indsætte dit visitkort.


Solide skulder stropper og hoftestøtte er nødvendigt med den vægt, du kan ende med at skulle transportere. Men rygsækken er meget behagelig at vandre med. Jeg oplever ikke, at den skurer nogen steder eller på anden måde skaber små bære gener.


I bunden finder du et regnslag.


Et solidt bærerhåndtag på siden gør det muligt at bære rygsækken som en taske, hvilket er praktisk i mange tilfælde, hvor det ikke lige er muligt at svinge rygsækken om på ryggen.

Her er det udstyr jeg medbringer i Lowepro Pro Runner BP 450 AW II:

  • Nikon D800
  • Sigma AF 70-200mm f/2.8
  • Nikon AF-S Nikkor 14-24mm f/2.8
  • Nikon AF-S Nikkor 60mm f/2.8
  • Sigma AF 50mm f/1.4 ART
  • Nikon AF Nikkor 20mm f/2.8
  • Nikon AF Nikkor 50mm f/1.4
  • Nikon ME-1 mikrofon
  • JOBY Ultra Sling Strap
  • Nikon SS-SD9 batteripakke - 2 styk
  • Nikon SB-900
  • Nikon SB-910
  • Nikon SC-29 TTL kabel
  • Nikon MC-36A fjernbetjening
  • Nikon GP-1 GPS
  • Hama mikrofon
  • Joby Gorilla Pos SLR
  • Metz Mecalight LED-480
  • Metz Mecalight LED 320
  • Metz Mecalight LED 160
  • Metz Mecalight farvefiltre
  • Pocket Wizard Flex TT5 - 2 styk
  • Pocket Wizard Mini TT1
  • Pocket Wizard AC3
  • SB-9x0 farvefiltre
  • SB-9x0 flashfod
  • Lenspen Original
  • Rocket Blower
  • Joby Griptight til mobiltelfon
  • Color Checker Passkort
  • Masser af AA-batterier, kamerabatterier
  • Maser af hukommelseskort
  • En Macbook Pro
  • En iPad
  • En ekstern HD
  • Et rejsestativ
Hvis du har behov for at transportere en del fotoudstyr og samtidig beskytte det maksimalt, så kan jeg varmt anbefale Lowepro Pro Runner BP 450 AW II. Nu har jeg anvendt denne rygsæk i flere måneder og på mange fotoudflugter og fotoopgaver. Den er bare praktisk!

Prisen er 1.775 kr. hos photodanica.com, hvor du også kan se en produktvideo og flere billeder.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e...

Nikon D5100 anmeldelse

Så er det tid til at se på Nikon D5100 – kameraet der placerer sig imellem Nikon D3100 og Nikon D7000 , og dermed skal finde sin egen berettigelse i forhold til det populære Nikon D3100 ”begynder” spejlreflekskamera og det avancerede Nikon D7000 ”seriøs amatør” spejlreflekskamera. Her er en tabel over de væsentligste forskelle mellem D3100, D5100 og D7000: Nikon D5100 minder meget om Nikon D3100 i sit fysiske udtryk. Det er kun en anelse bredere og dybere – vi taler om få millimeter – primært pga. den fleksible skærm, der vipper ud fra kamerahuset i en vinkel på 180 grader og kan rotere 360 grader om sin egen akse. Og netop skærmen er en af de store forskelle mellem D3100 og D5100 - både fordi du kan placere LCD-skærmen på Nikon D5100 som du vil, hvor den på Nikon D3100 (og Nikon D7000) sidder fast. Desuden er opløsningen på fulde 921.000 pixels på Nikon D5100 mod 230.000 pixels på Nikon D3100. Opløsningen er altså 4 gange større og LCD skærmen er dermed langt...

Personaleportrætter til en virksomhedshjemmeside

Nikon D810, AF-S 105mm, 1/60 sek ved f/2.8, ISO 64 Det er absolut ikke en kedelig opgave, at fotografere personaleportrætter til en hjemmeside. Ofte sker det i en rigtig god atmosfære med plads til kollegialt drillerier. Min opgave er at sikrer et produktionsmiljø, der giver plads til dette og lader mig instruere modellen sekunder før billedet bliver taget. Efter den indledende dialog med kunden på telefon/mail, tager jeg ud til adressen og besigtiger lokalerne. Jeg foretrækker, at lave personaleportrætter, der afspejler deres arbejdsmiljø i baggrunden. Billederne til dette blog indlæg er taget hos en revisor, og jeg har forsøgt at afspejle deres erhverv med den valgte baggrund (masser af mapper med regnskaber). Men selvfølgelig kan kravet til fotoet også være en hvid eller tonet baggrund - og så klarer vi også dette. Min opsætning er rimelig simpel. To lyskilder - en sæt Elinchrom D-Lite IT 2/4 enheder med henholdsvis en Elinchrom Deep Silver paraply og en Elinchrom EL-str...