Gå videre til hovedindholdet

Nikon D7200 versus Nikon D7100


OK - forrige artikel var grundlæggende Nikon's egen pressemeddelelse. Her er der anvendt mange ord for at lancere Nikon D7200, men lad os lige koge det hele ned til de få men markante forskelle, der eksisterer mellem Nikon D7200 og Nikon D7100.

Nikon D7100 er fortsat et super kamera, og markedsprisen er hos flere forhandlere under deres indkøbspris, så det er nu du kan gøre en god handel! Jeg håber følgende artikel kan hjælpe dig med at beslutte, om det skal være det nye Nikon D7200 eller det nuværende Nikon D7100.




  • Begge kameraer anvender en 24 MP sensor - det er ikke den samme sensor, da D7200 har 24.2 MP og D7100 har 24.1 MP. Dette gør ingen forskel, så det er ikke sensor der afgør hvilket kamera du skal vælge
  • D7200 anvender Expeed 4 processor, hvor D7100 har Expeed 3. Dette betyder, at D7200 kan arbejde med et større naturligt ISO-område, og gør mange processer i kameraet hurtigere. Det sidste har ikke den store betydning, når i en direkte sammenligning, men har betydning for hvor hurtigt D7200 arbejder. Men udvidelse af det naturlige ISO-område er en vigtig egenskab, hvis du fotograferer ofte under dårlige lysforhold eller ofte skal vælge en hurtig lukkehastighed (sportsfotografering) og derfor vælger auto-ISO på en fast lukkehastighed (f.eks. 1/1250 sekund). Billedkvaliteten bliver simpelthen bedre.
  • D7200 har et naturligt ISO-område på 100-25.600, hvor D7100 har et naturligt ISO-område på 100-6.400. Dette er en vigtig forskel.
  • Der er ingen forskel på søgeren (Penta prisme med 100% dækning)
  • Der er ingen forskel på skærmen (1.229.000 pixels på 3.2") - ingen touch skærm
  • Et område hvor D7200 virkelig skiller sig ud - er hvordan kamera kobler op til omverdenen. På D7100 skal du investere i en Nikon WU-1A adapter for at komme på et trådløs netværk, men denne funktion er nu indbygget i D7200. Ligeledes har D7200 den nye NFC teknologi, der gør det muligt at sende et foto til f.eks. en Smartphone (ligeledes med NFC) blot ved at lade de to enheder røre ved hinanden. D7100 er ikke udstyret med NFC. Det er ligeledes muligt at fjernstyre D7200 via en smart enheder med en passende app. Jeg har svært ved at se dette som en afgørende forskel, men det afhænger meget af hvad du fotograferer, hvor du fotograferer og hvor hurtigt du skal dele hvad du fotograferer.
  • D7200 bør byde på et hurtigere og mere responsivt autofokus system, idet D7200 er udstyret med Multi-Cam 3500 II, der også finde i de professionelle Nikon kameraer - f.eks. D810. AF-punkterne er centreret omkring midten af søgeren, men i "crop" tilstand vil AF-punkterne dække hele søgeren! Både D7200 og D7100 har 51 AF-punkter, hvoraf de 15 er af kryds typen, og det centrale AF-punkt fungerer helt op til f/8, hvilket gør begge kameraer velegnet til at anvende teleobjektiver med tele-konvertere (hvor den største blænde, hvor AF fungerer automatisk, hurtigt bevæger sig op mod f/8).
  • Lige som D750 og D500 tilbyder D7200 "Picture Control 2.0", der gør det muligt at optage video i "Flat" tilstand, der sikrer et større dynamisk omfang på video.
  • Antallet af billeder på een batterioplad er udvidet fra 950 (D7100) til 1.150 (D7200. Det er muligt at optage 80 minutters video på een opladning. For mange betyder dette ikke det store - for nogle gør det. Det er altid smart at tilkøbe et ekstra batteri (Nikon EN-EL14a).
Det var de primære forskelle. Skulle jeg træffe et valg, så vil jeg vægte det større naturlige ISO-område samt det mere responsive AF-system højt, da jeg går op i at få skarpe fotos med minimal digital støj i alle situationer.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e...

Nikon D5100 anmeldelse

Så er det tid til at se på Nikon D5100 – kameraet der placerer sig imellem Nikon D3100 og Nikon D7000 , og dermed skal finde sin egen berettigelse i forhold til det populære Nikon D3100 ”begynder” spejlreflekskamera og det avancerede Nikon D7000 ”seriøs amatør” spejlreflekskamera. Her er en tabel over de væsentligste forskelle mellem D3100, D5100 og D7000: Nikon D5100 minder meget om Nikon D3100 i sit fysiske udtryk. Det er kun en anelse bredere og dybere – vi taler om få millimeter – primært pga. den fleksible skærm, der vipper ud fra kamerahuset i en vinkel på 180 grader og kan rotere 360 grader om sin egen akse. Og netop skærmen er en af de store forskelle mellem D3100 og D5100 - både fordi du kan placere LCD-skærmen på Nikon D5100 som du vil, hvor den på Nikon D3100 (og Nikon D7000) sidder fast. Desuden er opløsningen på fulde 921.000 pixels på Nikon D5100 mod 230.000 pixels på Nikon D3100. Opløsningen er altså 4 gange større og LCD skærmen er dermed langt...

Personale portrætter hos PWC i Ringsted

Når opgaven består i at fotografere 85 ansatte hos PWC i Ringsted, så skal den planlægges godt for at selve fotograferingen bliver effektiv. Opgaven endte med at tage blive løst over 3 dage. Der blev skudt over 1.500 billeder. På billeder ser I min opstilling. Et hovedlys samt et sidelys til at lysne venstre side af ansigtet. For hver person skulle der skydes et "miljø" portræt, hvor personen står i kontorlandskabet. Herefter skulle der skydes et "headshot" på hvid baggrund. Jeg anvendte den samme lys opstilling for både miljø og headshot, men flyttede en hvid baggrund ind bag personen ved headshot samt anvendte en Speedlight bag personen til at lyse baggrunden op. Til miljø fotoet anvendte jeg stativ og til headshot fotoet skød jeg håndholdt. I begge tilfælde med AF-S 70-200mm f/2.8E ED VR. Redigering blev foretaget primært i Lightroom. Dog måtte jeg over i PhotoShop, når der var reflekser fra lyskilderne i brillerne, som skulle fjernes. Til hver...