Gå videre til hovedindholdet

Hvad er godt på Nikon D5500?


Som jeg skrev i forrige indlæg, så er der ikke stor forskel på D5300 og D5500. Men der ER forskel på nogle væsentlige områder, som jeg her vil fremhæve.

Sensoren er den samme 24.2 MP APS-C men hos D5500 er den uden OLPF-filteret (det filter har mange navne). Det vil sige, at billederne vil være skarpere direkte fra kameraet, og har mindre behov for at få tilført øget skarphed i et billedbehandlingsprogram. Det er klart en fordel.

D5500 kan skyde 5 billeder per sekund i en sekvens, hvor D5300 kun kan skyde 3 billeder (FPS = Frames Per Second). Det er klart en fordel, hvis du fotograferer motiver, der bevæger sig hurtigt - f.eks. sport, fugle etc. Det er klart en fordel.

Det naturlige ISO-område er udvidet fra 100-12.500 på D5300 til 100-25.600 på D5500. Det vil sige at H1 (High 1) og H2 (High 2) indstillingerne er forsvundet, og D5500 vil derfor levere en bedre digital støjhåndtering ved høje ISO-værdier end D3300. Det er klart en fordel.

For første gang har Nikon udstyret et kamera med en berøringsfølsom skærm, der oven i købet kan roteres og vippes (det kunne den nu også på D5300). Men at skærmen er gjort berøringsfølsom betyder sikkert, at Nikon har indbygget nogle nye funktioner i operativsystemet såsom fokusering på det punkt man udpeger på skærmen og en meget nemmere navigation i menusystemet. Der er sikkert også andre betjeningsfunktioner, der nu kan justeres blot ved at røre på skærmen. Det er klart en fordel.

En lille føler under søgeren kan "se" når du sætter øjet op til søgeren, og vil herefter slukke LCD-skærmen bag på kameraet, hvis den er tændt, så lyset herfra ikke giver genskin op i søgeren. Det er klart en fordel.

D5500 er også en anelsen mindre og lettere - men det er marginalt.


Det er de primære forskelle. Der er ikke ændret på AF-systemet. D5500 tilbyder fortsat 39 AF punkter, hvoraf de 9 er af krydstypen. Video er fortsat på 1920x1080/60p, hvilket er fuld HD og standard. Der er fortsat Auto ISO-udjævning ifm. videooptagelse. Og du kan fortsat ikke skifte blænde i Live View under videooptagelser.

Der er fortsat indbygget WiFi og mulighed for at tilslutte Nikon GP-1A GPS enheden (ekstraudstyr).

Samtidig med D500 har Nikon lanceret en opdatering af AF-S Nikkor 55-200mm f/4.5-5.6 VR objektivet.

Nikon D5500 tilbyde i flere "KIT" versioner. Priserne er Nikon's anbefalede markedspriser.
  • D5500 hus: 6.595 kr. inkl. moms
  • D5500 hus inkl. 18-55mm VR II: 7.495 kr. inkl. moms
  • D5500 hus inkl. 18-55mm VR II + AF-S DX NIKKOR 55–200mm f/4–5.6G ED VR II: 9.195 kr. inkl. moms
  • D5500 hus inkl. 18-55mm VR II + 55-300mm VR: 10.095 kr. 
  • D5500 hus inkl. 18-105mm VR: 8.295 kr. inkl. moms
  • D5500 hus inkl. 18-140mm VR: 9.195 kr. inkl. moms
Hvis du overvejer at investere i dit første spejlrefleks (DSLR)-kamera, så vil jeg anbefale at se på kittet med AF-S 18-140mm objektivet. Det giver dig størst alsidighed, hvor du både kan fotografere landskaber (18mm) og zoom ind på detaljer på en storbysferie (140mm).

Men jeg vil også anbefale, at du investerer i et objektiv med fast brændvidde på 35mm  (AF-S 35mm F/1.8G), og træner i den klassiske disciplin af skabe den optimale komposition i kameraet ved bevist at tage stilling til hvordan motivet skal "beskæres" i kameraet og så fysisk bevæge dig i forhold til motivet indtil du har opnået en flot komposition. At anvende en zoom har en tendens til at gøre dig "sjusket" som fotograf. Du flytter dig ikke fra din egen position men zoom blot og/eller beskære i efterbehandlingen. Det er ikke at være kritisk overfor kompositionen der jo er en uhyre vigtig element i hvor virkningsfuldt dit færdige billede bliver. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e...

Nikon D5100 anmeldelse

Så er det tid til at se på Nikon D5100 – kameraet der placerer sig imellem Nikon D3100 og Nikon D7000 , og dermed skal finde sin egen berettigelse i forhold til det populære Nikon D3100 ”begynder” spejlreflekskamera og det avancerede Nikon D7000 ”seriøs amatør” spejlreflekskamera. Her er en tabel over de væsentligste forskelle mellem D3100, D5100 og D7000: Nikon D5100 minder meget om Nikon D3100 i sit fysiske udtryk. Det er kun en anelse bredere og dybere – vi taler om få millimeter – primært pga. den fleksible skærm, der vipper ud fra kamerahuset i en vinkel på 180 grader og kan rotere 360 grader om sin egen akse. Og netop skærmen er en af de store forskelle mellem D3100 og D5100 - både fordi du kan placere LCD-skærmen på Nikon D5100 som du vil, hvor den på Nikon D3100 (og Nikon D7000) sidder fast. Desuden er opløsningen på fulde 921.000 pixels på Nikon D5100 mod 230.000 pixels på Nikon D3100. Opløsningen er altså 4 gange større og LCD skærmen er dermed langt...

Munke klæder til tørre

At ligge ved stranden eller poolen er ikke min kop te. Men vi besluttede alligevel at tage et smut til Krabi i Thailand, for at få salg og varme. Men mine forhåbninger om gode fotomuligheder var ikke store. Men heldigvis er jeg gift med en meget aktiv kvinde, der hellere vil ud og vandre end at ligge og slikke sol (datteren på 17 år var ikke helt enig i denne prioritering - men fulgte dog med :-) ). Vi besøgte blandt andet et buddistisk tempel (Tiger Temple) og i de omkringliggende skove og klipper, fandt jeg dette motiv.  Munkene vasker deres tøj i hånden, og hænger det til tørre under et klippeudspring. Igen er det mit trofast Nikon Coolpix A ("kun" 16 MB DX), der er med på rejsen. Manuel Fokus | Du er kun et klik væk fra dit bedste foto | larskirsteinphoto.com