Gå videre til hovedindholdet

Nikon D750


Nikon D750 er en realitet. Du kan se alle specifikationerne her hos nikon.dk. Jeg har endnu ikke modtaget mit eksemplar til test, så i dette indlæg vil jeg causere over Nikon D750. Apropros så betyder "at causere" at tale eller skrive i en let, underholdende og ofte meget subjektiv stil :-)


Var D750 ventet? Absolut! Alle der beskæftiger sig med Nikon til dagligt - både som skribent, sælger eller fotograf var klar over, at der skulle noget nyt til for at håndtere følgende udfordringer:
  • D600 "støv/olie plet" problematikken
  • D800/D800E alder og to-variant produktions/prissætning/kommunikations udfordring
  • Flere skifter til full frame (FX)
D610 var en midlertidig løsning, der alligevel ikke løste problemet - renommeet have taget skade. Nikon har valgt at behold D610 i sortimentet som "entry FX model" i prosumer segmentet. Det er nu fornuftigt nok - det er et super kamera.


Det er dyrt at producere to versioner af samme kamera, og skulle lagerføre, markedsføre og prissætte disse. Og selvom D800 er et fantastisk kamera (jeg har selv et), så har det nogle år på bagen og en opdatering var tiltrængt. Derfor er D810, som jeg vil skrive om i et andet indlæg, et længe ventet kamera til det professionelle marked. Og hvor D800 var toppen af prosumer FX-segmentet og D800E  var "entry" i det professionelle FX-segment, så har Nikon nu valgt at gøre D810 til et selektivt produkt, der kun kan sælges af de få forhandlere, der sælger til professionelle fotografer ( i Danmark er der tre af disse).

Nikon D800 fortsætter - og med rette - da det er et fedt kamera. D800E udfases hurtigt, da D810 tager over her. Personligt tror jeg ikke, at Nikon holder liv i D800 særlig længe. De færreste i prosumer segmentet har brug for 36MP (med AA-filter), og kan sagtens "nøjes" med de 24MP (med AA-filter), som D750 tilbyder. De professionelle vil vælge D810.

Så et realistisk 2015 FX-line up set således ud (priserne er hentet hos en af de professionelle forhandlere):
  1. D610 - 12.495
  2. (D800 - 16.870)
  3. D750 - 17.595
  4. D810 - 25.995
  5. D4S - 47.375
Jeg har udeladt Nikon Df, da det er et specialkamera, og ikke passer ind i denne sammenligning.

Nå - lad os se lidt på D750. Ergonomisk er der sket få men vigtige ændringer. Grebet skulle være bedre har holde om og skærmen på bagsiden kan nu vippes for mere behagelig betragtningsvinkler. Knapper etc. sidder hvor de plejer - pånær en enkelt. D750 minder meget om D610, men da huset er konstrueret i både karbonfiber og magnesium materialer, så vil jeg antage, at det føles mere solidt. Det skulle ligeledes være tætnet således, at der ikke trænger støv og fugt ind.




Her har jeg sat de tre kameraer - D610, D750 og D810 op med de primære specifikationer:



Prisforskellen er 5.000 kr mellem D610 og D750. Hvad får du for de eksta 5.000 kr. og betyder det noget for den gennemsnitlige hobby fotograf, der gerne vil fotografere med FX-sensor?

Du får et bedre AF-system, en bedre lysmåler, et større ISO-område, en bedre LCD-skærm og bedre videospecifikationer.

Hvis jeg ser på fotodelen alene, så er det især AF-systemet jeg hæfter mig ved. Da jeg arbejdede med D610, så var de 39 AF-punkter pakket tæt i centrum af søgeren det punkt, der irriterede mig mest i forhold til f.eks. mit D800.


Nikon D750 har arvet 51 AF-punkt systemet (Multi-CAM 3500FX) fra D800/D800E/D810, men - som den skarpe læser bemærker, så står der et "II" bag ved Multi CAM 3500 for D750.


Dette er rent faktisk en forbedring af udgaven der findes i D810, hvilket jo er bemærkelsesværdi når D810 netop er lanceret. Dette "II" betyder, at D750 AF-systemet er mere følsom - ned til -3 EV - hvilket betyder, at D750 giver bedre AF-træfsikkerhed under vanskelige lysforhold end D810 og D4S! For nogle fotografer betyder dette meget mere end de ekstra 12 MP i sensor opløsning! Ellers er AF-systemet hos D750 identisk med AF-systemet hos D810.

Ser vi på lysmåleren, så tilbyder D750 en væsentlig opgradering ift. D610. Lysmåleren i D750 svarer til den vi finder i D800/D800E/D810 og giver flere fordele. Dette er ofte en teknisk egenskab, som er svær at forstå for mange, der sammenligner kameraer før et køb eller opgradering.


En RGB-sensor med større opløsning (91.000 punkter ift. 2.016 punkter) gør kameraet i stand til at foretage en mere avanceret analyse af motivet - herunder at kunne spotte ansigter så matrix lysmålingen finindstilles til at vægte eksponeringen i ansigtet højere end resten af motivet/scenen, eller udelukkende at fokusere direkte på ansigtet. Desuden er det nu muligt at foretage spotmåling i det valgte fokuspunkt.
Og en anden smart egenskab er 3D sporing/fokusering. Normalt er det ved AF-C muligt at følge et ansigt/motiv i 2D-planet, men med 3D fokusering tilføjes dybde-planet. Og med den større opløsning kan en RGB-sensor "se" flere detaljer på motivet, hvilket gør sporingen mere præcis, såedes at fokus kan holdes selv om motivet bevæger sig.

Så alene af disse to årsager - 1) AF-System og 2) Lysmåling vil jeg påstå at ekstra 5.000 kr. er givet godt ud. Men uden disse to forbedringer er D610 fortsat et fantastisk kamera, som især fotografer, der opgraderer fra D3x00, D5x00 og til dels D7x00, vil værdsætte.

Ser vi på video delen, så tilbyder D750 også nogle klare forbedringer over D610, hvis du virkelig går meget op i video. Hvis du ikke gør det, og video kun er et "sjovt" supplement til det at fotografere, så skal du ikke tillægge disse forbedringer den store værdi. Men hvis du er seriøs interesseret i at skyde video, så er det, at du nu kan justere blænden under optagelse, optage i stereolyd, checke for udbrændte områder (Zebra striber funktionen), optage simultant til HDMI/hukommelseskort, sætte auto ISO-justering i M-tilstand,  og at du kan skyde i HD-SLR video 1080p/60 - virkelig nogle kvaliteter, der berettiger de ekstra 5.000 kr.


Nikon D750 har indbygget WiFi, som det lille ikon på siden indikerer. Det er jo meget smart. Ikke noget jeg selv anvender, men mange andre synes det er praktisk at kunne sende en fil afsted til de forskellige sociale medier eller til en klient direkte fra kameraet. 


En LCD-skærm der kan vippes, er noget vi normalt forbinder med billigere "entry" kameraer. Men det er jo noget pjat, da vi alle har prøvet at stå i situationer, hvor det ville være rart at kunne vippe skærmen - og faktisk kun i en retning (ud/op/ned). Denne skærm benytter energibesparende RGBW teknologi, der ikke dræner batteriet så meget som tidligere skærme.

Den indbyggede flash på D750 er praktisk og slet ikke så uanvendelig som mange tror Husk, at du kan skrue ned for flash styrken på den indbyggede flash, hvorefter den er velegnet til udfyldningslys.
Men ellers fungerer den indbyggede flash som "commander" for en gruppe af eksterne flash enheder. Den maksimal flash synkroniseringshastighed er 1/200 sekund.

Nikon D750 anvender det ligeledes nye MB-D16 batterigreb samt Nikon EN-EL15 batterier.

Et nærliggende spørgsmål er nu, om merprisen på ca. 8.000 kr. for et D810 sammenlignet med D750 kan retfærdiggøres? Nikon D750 ligner måske D610, men kameraet har arvet næste alle egenskaber fra D810. Så når vi ser bort fra de åbenlyse forskelle i den større sensor, udeladelsen af AA-filteret og nogle få mindre åbenlyse (men muligvis afgørende egenskaber), så vil jeg sige, at D750 er et fantastisk spændende kamera. Så her har Nikon begået en lille genistreg. Mange professionelle fotografer og måske de fleste hardcore D800 semiprofessionelle fotografer, vil købe/opgradere til D810. Men selvom jeg hører til den sidste gruppe, og også tjener penge som fotograf, så overvejer jeg seriøst D750 som mit kamerahus nummer 2. Jeg er meget tilfreds med mit D800 (og kan varmt anbefale at købe det, nu når prisen er blevet attraktiv), men jeg har behov for et ekstra kamerahus og her står valget nu mellem D750 og D810. De mange fotografer jeg har talt med, som har købt et D810 hus (som opgradering fra D800), har alle givet mig følgende argument som det primære:

36 MP sensor uden AA-filter.

Nikon D750 forventes i butikkerne den 23. september til en markedspris på 17.595 inkl. moms for kamera hus og 21.995 inkl. moms for kamerahus og AF-S NIKKOR 24-85mm f/3.5-4.5G ED VR.

Sammenlignligt kamera hos Canon er Canon EOS 5D Mark III.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e

Nikon D5100 anmeldelse

Så er det tid til at se på Nikon D5100 – kameraet der placerer sig imellem Nikon D3100 og Nikon D7000 , og dermed skal finde sin egen berettigelse i forhold til det populære Nikon D3100 ”begynder” spejlreflekskamera og det avancerede Nikon D7000 ”seriøs amatør” spejlreflekskamera. Her er en tabel over de væsentligste forskelle mellem D3100, D5100 og D7000: Nikon D5100 minder meget om Nikon D3100 i sit fysiske udtryk. Det er kun en anelse bredere og dybere – vi taler om få millimeter – primært pga. den fleksible skærm, der vipper ud fra kamerahuset i en vinkel på 180 grader og kan rotere 360 grader om sin egen akse. Og netop skærmen er en af de store forskelle mellem D3100 og D5100 - både fordi du kan placere LCD-skærmen på Nikon D5100 som du vil, hvor den på Nikon D3100 (og Nikon D7000) sidder fast. Desuden er opløsningen på fulde 921.000 pixels på Nikon D5100 mod 230.000 pixels på Nikon D3100. Opløsningen er altså 4 gange større og LCD skærmen er dermed langt mer

Personaleportrætter til en virksomhedshjemmeside

Nikon D810, AF-S 105mm, 1/60 sek ved f/2.8, ISO 64 Det er absolut ikke en kedelig opgave, at fotografere personaleportrætter til en hjemmeside. Ofte sker det i en rigtig god atmosfære med plads til kollegialt drillerier. Min opgave er at sikrer et produktionsmiljø, der giver plads til dette og lader mig instruere modellen sekunder før billedet bliver taget. Efter den indledende dialog med kunden på telefon/mail, tager jeg ud til adressen og besigtiger lokalerne. Jeg foretrækker, at lave personaleportrætter, der afspejler deres arbejdsmiljø i baggrunden. Billederne til dette blog indlæg er taget hos en revisor, og jeg har forsøgt at afspejle deres erhverv med den valgte baggrund (masser af mapper med regnskaber). Men selvfølgelig kan kravet til fotoet også være en hvid eller tonet baggrund - og så klarer vi også dette. Min opsætning er rimelig simpel. To lyskilder - en sæt Elinchrom D-Lite IT 2/4 enheder med henholdsvis en Elinchrom Deep Silver paraply og en Elinchrom EL-str