Nu har jeg ikke testet dette objektiv, men jeg gætter på, at den primære opgraderingsårsag for Nikon er at lancere en version, der er billigere at producere og som vil sælge bedre pga. den lavere vægt og mindre størrelse.
Objektivet er 30% lettere (vejer nu 550 gram) og er 21 mm kortere (nu 99mm). Det er jo godt. Men for at opnå dette har Nikon været tvunget til at reducere antallet af glas elementer (nu 16 elementer i 12 grupper / før 19 elementer i 14 grupper). Der er fortsat tre asfæriske (aspherical) og tre ekstra lav spredningsglas (Extra-Low Dispersion (ED-glas)). Hvad dette gør ved den optiske kvalitet, kan jeg ikke udtale mig om, men mon ikke det fortsat er et skarpt all-round telezoom! Der er også sket et fremskridt i produktionen af glaselementer - specielt mht. kvaliteten af "belægningerne" coating.
Dog har Nikon reduceret antallet af blændelameller fra 9 til 7, og det er en klar kvalitetsforringelse i mine øjne, da det påvirker kvaliteten af bokeh (de cirkulære "ude af fokus" lyspunkter i baggrunden).
Ligeledes har Nikon øget den største blændeåbning ved 300 mm fra f/5.6 til f/6.3 - igen en kvalitetsforringelse. Men argumentet her er, at fordi de moderne kameraer er bedre til at håndtere digital støj ved højere ISO-værdier, så er det “ok” at reducere i værdien af den største blænde. Jeg er ikke enig. Den mindste blændeåbning er ligeledes reduceret fra f/22-32 til f/22, hvilket påvirker effekten af den maksimale dybdeskarphed.
Filter størrelsen er reduceret fra 77 mm til 67 mm på grund af den mindre diameter på glaselementerne. Igen en forringelse.
Alle andre specifikation er ens.
Min konklusion før jeg har testet objektivet. Køb den gamle udgave!
Jeg vil anskaffe dette objektiv til test, og smide det på et D3300. Så lad os se hvad min konklusion bliver herefter :-)
Kommentarer
Send en kommentar