Lige som man troede, at Nikon Capture NX2 var ved at være en saga blot, så lancerer Nikon en gratis beta version af Capture NX-D, der nu er optimeret til at konvertere NEF- og NRW-filformaet (RAW). Der er ingen tvivl om, at dette program, når det lanceres officielt, vil afløse Capture NX2.
Ud over RAW-filer kan programmet også bruges til justering af JPEG- og TIFF-filer.
Programmet er gratis, og det er muligt at komme med forbedringsforslag til Nikon.
Det tog ikke lang tid at installere programmet. Det startede hurtigt op, og fremvisningen af billederne fra en folder går meget hurtigt. Jeg hentede en NEF-fil - taget med mit gamle D70S i januar 2007 for at se hvordan programmet håndterer digital støj. Mit billede skulle kun have en 5% støjreduktion før resultatet var godkendt. Der er mange redigeringsmetoder (alle dem de fleste af os har brug for), og betjeningen virker logisk og intuitivt. Programmet er ikke på højde med Lightroom, men det er ikke langt fra.
Selvom jeg kun har leget ganske kort med programmet, samt redigeret et par filer, så er jeg ikke i tvivl om, at Nikon Capture NX-D er en god, brugervenlig og hurtig RAW-editor. Prøv programmet :-)
Kommentarer
Send en kommentar