Gå videre til hovedindholdet

Nikon D3300 versus Nikon D3200


På hvilke områder adskiller Nikon D3300 sig i forhold til Nikon D3200 - og er det en markant forskel - eller kan di lige så godt snuppe et billigt Nikon D3200 mens de fortsat kan købes?

Det spørgsmål vil jeg forsøge at besvare med udgangspunkt i nedenstående sammenligning (data er taget fra Nikon.dk).



Lad os starte med det fysiske produkt først. Nikon D3300 er mindre og lettere end D3200, og er dermed fortsat et af de mindste og letteste spejlreflekskameraer på markedet. Jeg synes dette er en positiv udvikling (og nødvendig), idet det er en konkurrence parameter overfor spejlløse kompaktkameraer med fast objektiv. Nikon D3300 er et systemkamera med mulighed for at anvende hele Nikon's Nikkor objektiv arsenal (og objektiver fra Tamron, Sigma, Samyang etc.), hvilket er en mega fordel over de kompakte kameraer. Dertil kommer, at spejlreflekskameraer bare er så mange klasser bedre end de fleste kompaktkamera og mobiltelefoner, når det kommer til autofokusering og fotografering under vanskelige lysforhold.


Der er ikke sket noget nævneværdigt på layout af tryk- og drejeknapper.

Nikon D3300 leveres med et nyt kit objektiv - AF-S 18-55mm f/3.5-5.6 VRII - som er mere kompakt end forgængeren - igen med til at styrke det kompakte helhedsindtryk.

Nikon D3300 er udstyret med en ny billedprocessor - fortsat på 24MP - men uden lavpasfilter, hvilket give skarpere billeder i forhold til D3200. Så det er et plus. Desuden er billedprocessoren opdateret fra Expeed 3 til Expeed 4, så den kan stå mål med de forbedrede specifikationer.

Lad mig være ærlig. Nikon D3300 er en naturlig evolution fra Nikon D3200 og Nikon D3100. Men så længe Nikon D3200 og D3100 er på markedet, så vil hovedparten af målgruppen fortsat kunne opfylde alle deres fotografiske behov med enten et D3100 eller D3200. Det lyder måske som en hård dom, men lad mig uddybe dette.

Jeg fotograferede i mange år med en DX-sensor på 12 MB og monteret lavpas filter. Mine billeder blev skarpe og kunne uden problemer printes i A3+ størrelse. Er 24 MP bedre? Ja da - men er det strengt nødvendigt - nope. Dog giver den større billedfil mere data at beskære, men som fotograf skal vi jo altid bestræbe os på, at komponere billedet således, at beskæring ikke er nødvendig!

Billedfremføringshastigheden er øget fra 4 fps til 5 fps. Er det en væsentlig fordel. Nope.

ISO-intervallet er øget fra 200-6.400 til 100-12.800. Det er da en fordel, men for hverdagsfotografering har det ikke den store betydning.

Der er dukket nogle panorama billedformater op, og det er da også en sjov ting. Men igen må jeg konkludere, at dette ikke en signifikant egenskab i forhold til fotografering i de normale billedformater.

Video billedfrekvensen ved højeste opløsning er også forberet en anelse. Er du meget interesseret i video, så kan dette være en forbedring du vægter højt. For almindelig dagligdags videooptagelse betyder det ikke noget.

Søgeren er blevet en anelse større, men er fortsat lille. Så hvis du vil have en større søger, så skal du opgradere til FX (full frame).

Ingen tvivl om, at Nikon D3300 er et dejligt og fremfor alt kompakt og let system kamera. Men hvis du kan spare et par tusindelapper på at købe et Nikon D3200, så vil jeg seriøst overveje det og anvende de ekstra penge til et ekstra objektiv eller et godt stativ og flash.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e...

Nikon D5100 anmeldelse

Så er det tid til at se på Nikon D5100 – kameraet der placerer sig imellem Nikon D3100 og Nikon D7000 , og dermed skal finde sin egen berettigelse i forhold til det populære Nikon D3100 ”begynder” spejlreflekskamera og det avancerede Nikon D7000 ”seriøs amatør” spejlreflekskamera. Her er en tabel over de væsentligste forskelle mellem D3100, D5100 og D7000: Nikon D5100 minder meget om Nikon D3100 i sit fysiske udtryk. Det er kun en anelse bredere og dybere – vi taler om få millimeter – primært pga. den fleksible skærm, der vipper ud fra kamerahuset i en vinkel på 180 grader og kan rotere 360 grader om sin egen akse. Og netop skærmen er en af de store forskelle mellem D3100 og D5100 - både fordi du kan placere LCD-skærmen på Nikon D5100 som du vil, hvor den på Nikon D3100 (og Nikon D7000) sidder fast. Desuden er opløsningen på fulde 921.000 pixels på Nikon D5100 mod 230.000 pixels på Nikon D3100. Opløsningen er altså 4 gange større og LCD skærmen er dermed langt...

Munke klæder til tørre

At ligge ved stranden eller poolen er ikke min kop te. Men vi besluttede alligevel at tage et smut til Krabi i Thailand, for at få salg og varme. Men mine forhåbninger om gode fotomuligheder var ikke store. Men heldigvis er jeg gift med en meget aktiv kvinde, der hellere vil ud og vandre end at ligge og slikke sol (datteren på 17 år var ikke helt enig i denne prioritering - men fulgte dog med :-) ). Vi besøgte blandt andet et buddistisk tempel (Tiger Temple) og i de omkringliggende skove og klipper, fandt jeg dette motiv.  Munkene vasker deres tøj i hånden, og hænger det til tørre under et klippeudspring. Igen er det mit trofast Nikon Coolpix A ("kun" 16 MB DX), der er med på rejsen. Manuel Fokus | Du er kun et klik væk fra dit bedste foto | larskirsteinphoto.com