Som hos de klassiske Nikon SLR kameraer, kan Nikon Df leveres i Sort eller Sølv/Sort. I min egen samling af Nikon SLR kameraer dominerer de sorte udgaver, men nu da alle DSLR er sort, så vil jeg nok vælge Sølv/Sort udgaven af Nikon Df!
Som noget nyt, så forlyder det, at Nikon Df understøtter alle Nikon objektiver - også objektiver produceret før 1977, hvor Nikon introducerede AI-teknologien ("Automatic Maximum Aperture Indexing"). Dette er rimelig imponerende, og bliver spændende at prøve af i praksis. Mon ikke dette vil påvirke salget af ældre Nikon objektiver på eBay etc.!?
Nikon Df specifikationerne er fortsat behæftet med usikkerhed, men her er den foreløbige liste:
- Nikon F-fatning
- Pentaprism søger
- 16.2 MP 36x23,9 FX sensor
- AF system med 39-punkter
- Ingen video optagelse
- Formatvalg: 1:1, 3:2 og 16:9
- 1 SD kort plads
- 2016-pixel RGB billed sensor
- "Matskive" med 9-celler
- 3D color matrix metering II
- Standard ISO-område: 100-12,800 (nedre = ISO 50 / øvre = ISO 102.400)
- 5.5 fps med op til 100 skud (JPG/NEF?)
- 3.2" LCD skærm
- Expeed 3
- EN-EL14 batteri
- Størrelse: 143.5 x 110 x 66.5 mm
- Vægt: 765 gram
Kommentarer
Send en kommentar