Gæste blogger - Per Laursen - har erhvervet sig et AF-S Nikkor 80-400mm f/4.5-5.6G ED VR (hos NikonPhotoExpert.com) og har skrevet denne fyldige anmeldelse.
Her en lille anmeldelse, med focus på nogle af de lidt åbne spørgsmål der florerer på diverse fora.
Der er skrevet mange anmeldelser af mennesker, der - som jeg - har brugt den gamle 80-400mm AF for år tilbage. Ret beset er det nok det eneste optik, der ikke er værdig i nogen sammenlignende test.
Jeg har skullet finde en afløser for min Sigma 120-300mm f/2.8 OS. Det er ret beset en umuglighed udfra rent optiske parametre! Den er skarp som en fast 300 mm f/2.8, lysstærk med mulighed for 168-420mm f/4 og 240-600mm f/5.6 med mine APO TC'er. Imod taler en langsommere og mindre præcis AFS (HSM) og vægten på ca. 3,5 kg!
Subjektiv granskning af billeder taget med Nikkor 80-400mm AFS og Sigma 120-300mm med Sigma TC 1.4 APO viser meget sammenfaldende ydelse. Sigma 120-300mm alene er dog en klasse over den nye Nikon i alle discipliner - udtaget AF-hastighed og AF-præcision. Dette - sammenholdt med vægten, som jeg for knap to år siden negligerede - har gjort udslaget! Man får ingen gode naturfotos hvis det optiske vidunder står derhjemme.......
Her er 3 billeder af hjorte taget på fuld blændeåbning og ved ret lave lukkertider !!!:
Kort fortalt er Nikon AFS 80-400mm N et super alsidigt, skarpt, velstabiliseret, hurtigt fokuserende, solid og veludstyret optisk instrument. Skarpheden er enestående fra 80-300mm og uventet skarp fra 300-400mm. Optikken er anvendelig fra fuld blændeåbning f/4.5-5.6 - dog som enhver anden optik bedre lukket 1 til 1.5 blænde ned. Blænde f/7.1-13 er optimalt. Diffraktionsbegrænsningen træder teoretisk ind ved f/8 på en D800 (og allerede ved f/6.8 på en D7100!). Dette er dog kun en rettesnor, idet pixeltætheden ikke er den eneste parameter! Brændvidden spiller også ind, i hvert fald i praksis, så ved 400mm er f/9-11 optimal og f/13-14 er super selvom skarpheden nok er vekslet lidt til DYBDE-skarphed.
Her er 2 billeder taget med Sigma 120-300mm f/2.8 som sammenlignings reference:
Her er 2 billeder taget med Nikon AF-S 80-400mm f/4.5-5.6:
Der er skrevet mange anmeldelser af mennesker, der - som jeg - har brugt den gamle 80-400mm AF for år tilbage. Ret beset er det nok det eneste optik, der ikke er værdig i nogen sammenlignende test.
Jeg har skullet finde en afløser for min Sigma 120-300mm f/2.8 OS. Det er ret beset en umuglighed udfra rent optiske parametre! Den er skarp som en fast 300 mm f/2.8, lysstærk med mulighed for 168-420mm f/4 og 240-600mm f/5.6 med mine APO TC'er. Imod taler en langsommere og mindre præcis AFS (HSM) og vægten på ca. 3,5 kg!
Subjektiv granskning af billeder taget med Nikkor 80-400mm AFS og Sigma 120-300mm med Sigma TC 1.4 APO viser meget sammenfaldende ydelse. Sigma 120-300mm alene er dog en klasse over den nye Nikon i alle discipliner - udtaget AF-hastighed og AF-præcision. Dette - sammenholdt med vægten, som jeg for knap to år siden negligerede - har gjort udslaget! Man får ingen gode naturfotos hvis det optiske vidunder står derhjemme.......
Her er 3 billeder af hjorte taget på fuld blændeåbning og ved ret lave lukkertider !!!:
1/160 sek. ved f/5.6, 400mm, ISO 800
1/80 sek. ved f/5.6, 400mm, ISO 640
1/125 sek. ved f/5.6, 400mm, ISO 500
Her er 2 billeder taget med Sigma 120-300mm f/2.8 som sammenlignings reference:
Sigma 120-300mm/2.8 OS+Sigma 1.4X TC f/7.1 - altså 420 mm
Sigma 120-300mm/2.8 OS+Sigma 2x TC f/8 - altså 600 mm
Her er 2 billeder taget med Nikon AF-S 80-400mm f/4.5-5.6:
1/2000 sek ved f/8, 400mm, ISO400
1/125 sek ved f/5, 120mm, ISO1000
Autofokus er den største overraskelse. Den er LYNENDE hurtig, låser spontant og ultra præcist uden hunting (også med TC 1.4) selv i forbløffende svagt lys. Det er uden tvivl Nikons hurtigste zoom, incl. 70-200mm f/2.8 AFS II, og kommer tæt på de langt hurtigere primes. Jeg har selv haft 70-200mm AFSII og 400mm/2,8AFS, så jeg har erfaringerne at lægge til grund.
Alle hjælpefunktioner er tip-top, konstruktionen solid i letvægtsmaterialer af høj kvalitet og en fornøjelse at håndtere qua den lave vægt.
1/2500 sek ved f/5.6, 400mm, ISO800
1/160 sek ved f/8, 400mm, ISO400
Crop af ovenstående
Endnu tættere crop
1/100 sek ved f/8, 400mm, ISO400
Crop af ovenstående
Endnu tættere crop
Jeg har berørt anvendelsen af telekonvertere. Generelt går jeg ikke af vejen for at bruge gode konvertere på GODE OPTIKKER!!! Det kræver god teknik og udstyr, der matcher kravene til den reducerede lysstyrke og nedsatte AF-hastighed. For 80-400mm AFS's vedkommende kræver det et kamerahus med sensitivitet svarende til -2 EV - dvs. mulighed for lysmåling ved f/8 i forbindelse med TC 1.4. Med TC 2.0 er lysstyrken faldet til f/11 og dermed også muligheden for normal søgerbaseret AF-funktion - men men - der andre muligheder. Jeg har i den anledning ( og til lidt video ) investeret i Carry-Speed VF-3 LCD-viewfinder. Med den er det bekvemt/nemt at fokusere i Live View, ikke mindst når man skal fokusere med skærmen med 400-800mm brændvidde. Der er jo den finesse som de fleste ikke udnytter eller er vidende om - nemlig den helt ubesværede og ultra præcise sensorbaserede AF-funktion, der fungerer problemfrit ved både f/11 og f/16!
Jeg har derfor udforsket den nye optik, ikke bare med to forskellige 1.4x konvertere fra hhv. Sigma og Nikon, men også med Nikon TC 20EIII. Kort fortalt er det en brugbar løsning, man kan udforske hvis man har lyst til at optimere relationerne mellem høj-iso formående kamerahuse, effektiv VRII og kun f/11-16 som anvendelige f-værdier og reelt kun f/16 er skarp og i praksis diffraktionhæmmet en anelse ved 800mm på D800!
Da modtog optikken, havde jeg kun Sigmas 1.4x APO TC til rådighed (2x konvertere har jeg også i form af ovennævnte Nikon version og så Sigma's 2x APO). Erfaringsmæssigt er Sigmas 1.4X APO-TC væsentlig skarpere end Nikon's aldrende TC 1.4 AF-I (det er samme optik i AF-I og AF-S modellerne ligesom nomenklaturerne E og II kun er graveringer eller maling uden praktiske for og bag-dele!). Senere fik jeg så fingrene i en TC 1.4 AF-I (den fjerde i rækken), og blev atter bekræftet i, at Nikon's 1.4x TC trænger til en vist nært forestående opgradering. For TC 20 EIII-as's vedkommende, var det en dramatisk forbedring i forhold til II-versionen. Jeg drømmer om en ED-model a'la TC 1.25x, der følger med Nikkor 800mm f/5.6 AFS FL.
Så vil den opmærksomme læser nok undre sig over, at jeg ikke bare bruger Sigma's superskarpe apocromat ( Sigma-ED :) ). Det er fordi, det er synd for den hyper-hurtige AFS-unit i den nye 80-400mm. Optikken "microhunter" dvs. manglende evne til at låse på motiver uden veldefineret kontrast og i bedste fald først efter 1-2 sekunder.
Med Nikon's 1.4x og 2.0x TC er AF forbavsende hurtig og uventet præcis. Med den rette teknik og blændevalg er billedkvaliteten fin. Med lidt blid efterbehandling er der ikke en levende sjæl, der kan se spor fra anvendelsen af TC i et A3 print.
Den sidste test fastlægger præcist optikkens reelle brændvidde ved AF-nærgrænsen 1.75 m ( 1.5 m manuelt ). Reelt kan mit eksemplar fokusere til 1.5 m også med AF-on! Det er jo en epidemi blandt moderne højtydende zooms med IF, at brændvidden falder drastisk i takt med, at der fokuseres mod nærgrænsen - noget mange går helt i baglås over. Selv synes jeg også, at det er falsk varebetegnelse og et irritationsmoment. Eksempelvis er Nikkor 70-200mm AFS-II målt til kun at have 130 mm brændvidde ved nærgrænsen og med eksempelvis DX-optikken 18-200mm er det vist helt til grin.
Jeg har med milimeters præcision beregnet 80-400mm AFS til at have en brændvidde på 333mm ved nærgrænsen (1.5 m).
Med Canon's fremragende 77mmØ 500D Acromat (meget dyr forsatslinse med to elementer) monteret, er det en let sag at fotografere et målebånd ( se de afbillede filer ) på hhv. uendeligt (80 cm fra filmplanet resulterende i et gengivelsesforhold på 1:1.2) hhv. ved nærgrænsen (65 cm fra filmplanet resulterende i et gengivelsesforhold på 1:1.45).
Bemærk: Hvis man ønsker at bruge optikken som en ultra alsidig macro-optik (som jeg har gjort i flere år sideløbende med deciderede makro-optikker) får man både den største forstørrelsesgrad og den bedste arbejdsafstand hvis man arbejder med optikken nær uendeligt! Ved mindre forstørrelsesbehov giver det selvfølgelig mest mening, at gå ned på 300, 200 eller måske 105mm brændvidde medførende et lille løft i billedkvalitet. Kvaliteten, der er opnåelig med den aparte konstellation, matcher nemt klassiske makro optikker - tro mig...
Tripodmount: Nikon burde have udeladt den medfølgende "light-version" og ladet et tilbøb ( á la 70-200mm f/4 ) være af en bedre kvalitet. Det er en udmærket befæstigelse men ingen ordentlig støtte. Jeg bruger kun monopod hvis ikke håndholdt, så jeg piller normalt ringen af som det første.
Modlysblænde: Ingen adgang til greb. Det er fysisk helt umuligt at bevæge zoomringen det mindste med modlysblænden i "reverse" stilling. Det vænner man sig til, selvom funktionen kunne være handy i nogle situationer.
Manglende adgang til pol-filter ( Sony 70-400mm! ): Den nye Sony 70-400mm har en smart åbning ved modlysblændens monteringsanordning, der muliggør betjening af pol-filter med modlysblænden in-situ - bravo!
Nikons anstrengelser for at redesigne 80-400 mm optikken er lykkedes til fulde. Optikken er super skarp i hele zoomområdet. Flere ED-elementer og SuperED-elementet, som jo kun tidligere er anvendt i 200mm f/2, sørger for optimal opløsning, god kontrast, mættede farver og minimal farvespredning. Bokehen (kvaliteten af sløringen ude af focus) er forbavsende god, den relativt lave lysstyrke taget i betragtning. Strølys og spøgelsesbilleder er nærmest umuligt at fremprovokere, selv i direkte modlys med solen i frontlinsen eller i søgerbilledet. Nanocoatning "N" er effektivt!
VR II - den optiske billedstabilisering af anden generation, er ufattelig effektiv. Enkelte reviews antyder en mindre effekt end de lovede 3-4 lukkertrin ved 400mm. Det er dog slet ikke tilfældet for mit eksemplar, idet jeg føler at søgerbilledet er sømmet fast, når AF og VR aktiveres ved et let tryk på kameraets udløserknap.
1/250 sek ved f/10, 400mm, ISO1000
Så vil den opmærksomme læser nok undre sig over, at jeg ikke bare bruger Sigma's superskarpe apocromat ( Sigma-ED :) ). Det er fordi, det er synd for den hyper-hurtige AFS-unit i den nye 80-400mm. Optikken "microhunter" dvs. manglende evne til at låse på motiver uden veldefineret kontrast og i bedste fald først efter 1-2 sekunder.
Med Nikon's 1.4x og 2.0x TC er AF forbavsende hurtig og uventet præcis. Med den rette teknik og blændevalg er billedkvaliteten fin. Med lidt blid efterbehandling er der ikke en levende sjæl, der kan se spor fra anvendelsen af TC i et A3 print.
Den sidste test fastlægger præcist optikkens reelle brændvidde ved AF-nærgrænsen 1.75 m ( 1.5 m manuelt ). Reelt kan mit eksemplar fokusere til 1.5 m også med AF-on! Det er jo en epidemi blandt moderne højtydende zooms med IF, at brændvidden falder drastisk i takt med, at der fokuseres mod nærgrænsen - noget mange går helt i baglås over. Selv synes jeg også, at det er falsk varebetegnelse og et irritationsmoment. Eksempelvis er Nikkor 70-200mm AFS-II målt til kun at have 130 mm brændvidde ved nærgrænsen og med eksempelvis DX-optikken 18-200mm er det vist helt til grin.
Jeg har med milimeters præcision beregnet 80-400mm AFS til at have en brændvidde på 333mm ved nærgrænsen (1.5 m).
1/60 sek ved f/11, 400mm, ISO200
1/60 sek ved f/11, 400mm, ISO400
Tripodmount: Nikon burde have udeladt den medfølgende "light-version" og ladet et tilbøb ( á la 70-200mm f/4 ) være af en bedre kvalitet. Det er en udmærket befæstigelse men ingen ordentlig støtte. Jeg bruger kun monopod hvis ikke håndholdt, så jeg piller normalt ringen af som det første.
Modlysblænde: Ingen adgang til greb. Det er fysisk helt umuligt at bevæge zoomringen det mindste med modlysblænden i "reverse" stilling. Det vænner man sig til, selvom funktionen kunne være handy i nogle situationer.
Manglende adgang til pol-filter ( Sony 70-400mm! ): Den nye Sony 70-400mm har en smart åbning ved modlysblændens monteringsanordning, der muliggør betjening af pol-filter med modlysblænden in-situ - bravo!
1/200 sek ved f/13, 550mm, ISO200
Nikons anstrengelser for at redesigne 80-400 mm optikken er lykkedes til fulde. Optikken er super skarp i hele zoomområdet. Flere ED-elementer og SuperED-elementet, som jo kun tidligere er anvendt i 200mm f/2, sørger for optimal opløsning, god kontrast, mættede farver og minimal farvespredning. Bokehen (kvaliteten af sløringen ude af focus) er forbavsende god, den relativt lave lysstyrke taget i betragtning. Strølys og spøgelsesbilleder er nærmest umuligt at fremprovokere, selv i direkte modlys med solen i frontlinsen eller i søgerbilledet. Nanocoatning "N" er effektivt!
VR II - den optiske billedstabilisering af anden generation, er ufattelig effektiv. Enkelte reviews antyder en mindre effekt end de lovede 3-4 lukkertrin ved 400mm. Det er dog slet ikke tilfældet for mit eksemplar, idet jeg føler at søgerbilledet er sømmet fast, når AF og VR aktiveres ved et let tryk på kameraets udløserknap.
1/250 sek ved f/13, 550mm, ISO320
Som nævnt er AFS-modulet Nikons hurtigste til dato i en zoomoptik. AF-finetune er sat til -10 på min D800 og passer på 400 mm og hele vejen ned til 80 mm. AF låser extremt hurtigt og der er ALDRIG nogen hunting, heller ikke når udgangspunktet er langt fra fokus, og optikken søger effektiv efter focus i første hug - imponerende.
Optikken er godt bygget i metal og polycarbonat med gummiring omkring frontlinsen og vejrforsegling omkring bajonetfatningen. 1.6 kg lyder af meget, men for en 5X superzoom, der når 400 mm, er det nok det mest kompakte, der kan købes for penge. Med kun 20 cm's længde i "sammenfoldet stand (80 mm sikret med zoomlock-mulighed) og 23 cm's længde med TC14E påmonteret, fylder den ikke mere, end de fleste fototasker kan rumme - vel at mærke med 560mm inden for rækkevidde!
Stativfoden (tripodmount) er efter sigende for klejn. Mig er det uden forskel, for den blev afmonteret ved udpakningen, ligesom den lækre taske, der også ligger tilbage i Nikons nok største guldæske nogensinde!
Alle opgaver og tests er klaret til UG, og TC-14E er fuldt ud anvendelig ved f/11-16 - stadig med hurtig og præcis AF - selv i dårligt lys...
Det tegner til et varigt bekendtskab efter et par år med Sigmas 3.5 kg. tunge 120-300mm f/2.8OS (168-420mm f/4, 240-600mm f//5.6 ) som natur- og sports-optik.
Jeg er dermed dækket ind med tre Nikon optikker : 24-85VR, 105VR og nu 80-400AFS N.
Desuden har Sigma leveret de tre andre : 15-30EX DG, 35 f/1.4 og 85 f/1.4
Det bliver på flere måder en hård afsked med Sigmas fremragende 120-300mm f/2.8OS og dertil hørende konvertere, men vægten og den ukonstante AF er udslagsgivende.
Det tegner til et varigt bekendtskab efter et par år med Sigmas 3.5 kg. tunge 120-300mm f/2.8OS (168-420mm f/4, 240-600mm f//5.6 ) som natur- og sports-optik.
Jeg er dermed dækket ind med tre Nikon optikker : 24-85VR, 105VR og nu 80-400AFS N.
Desuden har Sigma leveret de tre andre : 15-30EX DG, 35 f/1.4 og 85 f/1.4
Det bliver på flere måder en hård afsked med Sigmas fremragende 120-300mm f/2.8OS og dertil hørende konvertere, men vægten og den ukonstante AF er udslagsgivende.
Kommentarer
Send en kommentar