Gå videre til hovedindholdet

Nye kameraer fra Nikon til efteråret?

Hvad mon efteråret bringer af Nikon nyheder? Nikon lancerer traditionelt nye produkter i efteråret (september), som forhåbentlig kan være klar til julesalget.

Der kommer helt sikkert een eller flere DSLR lanceringer fra Nikon. Mange spekulerer på, om der kommer en Nikon D400 - en opgraderet DX i pro-hus med bedre/flere specifikationer end D7100. Jeg er uenig, idet D400 så ville kaniballisere D7100 salget. D

Sådan ser det nuværende DSLR sortiment ud:

DX:
Nikon D3200
Nikon D5200
Nikon D7100

FX:
Nikon D600
Nikon D800
Nikon D800E
Nikon D4

Desuden sælger de ældre modeller - D3100, D5100, D7000 og D3X fortsat, men det er absolut på sidste vers....

Så hvor skal Nikon sætte ind med nye lanceringer på DSLR-området?

Mit gæt er en opdatering af D600 (Nikon har netop sænket prisen), så en D600 uden Low Pass Filter samt andre mindre opdateringer er en klar mulighed.

Desuden kommer der en D4X, som afløser for D3X, med enten en sensor fra D800E eller en 24MP uden Low Pass filter.

En absolut "dark horse" kunne være en D500 - en neddroslet D600, idet Nikon har en prismæssig udfordring i prislejet mellem D7100 og D600. Der er ingen tvivl om at tendensen går i retning af full frame FX-kameraer, så det er et spørgsmål om at få dem ned i pris så det brede marked åbner sig. Og med muligheden for en opgraderet D600, så er en D500 til et pris punkt omkring 10.000 absolut en mulighed.

På objektivsiden bør vi også forvente nogle nye modeller på FX-siden, idet de nuværende modeller i Kongerækken (AF-S 14-24mm f/2.8, AF-S 24-70mm f/2.8 og AF-S 70-200mm f/2.8) og for dyre for mange D600 ejere. Derfor tror jeg på en ny vidvinkel og en ny standard zoom med enten variabel største blænde over zoom området eller fast blænde (f/4), som hos AF-S 70-200 f/4.
Nikon mister en del salg til andre objektivproducenter (f.eks. Tamron) når vi taler vidvinkel og standard zoom (se bl.a min sammenlignende test mellem Tamron 24-70mm f/2.8 og Nikon AF-S 24-70mm f/2.8, hvor en prisforskel på 5.000 kr. er markant for målgruppen).

Desuden tror jeg, at Nikon har noget oppe i ærmet, når vi tale om spejlløse range-finder modeller. Men det er blot en vild spekulation fra min side.

Men hvad mener I kære læser?

Kommentarer

  1. Jeg synes Nikon har dummet seg når de valgte å gjøre serie 1 kameraene med så liten sensor. Om de hadde klart å produsere et kamera med egenskapene fra serie 1, med en DX sensor, så tror jeg det ville bli en sukses.
    Nå har de riktignokk lavet coopix A. Men der kan man ikke bytte objektiv.

    SvarSlet
  2. Jeg tror du har kigget forkert i krystalkuglen med hensyn til D400.

    Hvis du ser på deres lineup, så er der jo intet i semipro mellem det efterhånden ikke helt nye D800 og det ældgamle D300s.

    Ved at slukke for D700 har man netop gjort plads til et mellemklasse-hus i semipro-rækken, så man kan lukke med for D300s, der helt sikkert ikke sælger mere, men kun holdes i live af taktiske årsager.

    24 gode Mpix på cropped sensor (uden AA-filter) vil have samme nøjagtig opløsning og billedmæssige kvalitet som D800E !

    Jeg tror ikke det kommer til at påvirke salget af 7100'eren, da det trods alt er klassen lavere.
    Tvært imod tror jeg, at det kan lokke mange potentielle D7100-kunder til at slippe 3-4 Kilo mere, for et virkelig godt hus !

    Teorien om en skrabet version af D600 (i form af D500) tror jeg heller ikke på. D600 er i forvejen en skrabet version af D800.

    Jeg er enig i, at fremtiden tilhører full-frame. Men - DX-linser er stadig de mest udbredte, og man kan ikke forvente at folk bare smider dem væk, fordi der nu skal stå FX på alt.

    Derimod er der rigtig god mening i, at holde på de kunder, som har tasken fuld af 'gode' DX-linser (eller endog FX, der jo typisk yder deres ypperste i midten) der jo ikke rigtig du'r på FX, forlænge deres liv, og liste dem over på FX med et topklasse-hus i DX-formatet, der bare skriger på det bedste glas som penge kan købe..
    - og som givetvis bliver Nikons sidste i rækken.

    ..Jesper Nørgaard

    SvarSlet
  3. Nikon 1 kameraerne er faktisk en meget stor succes. Mener at have læst at J1 er det mest solgte spejlløse kamera i Japan.

    Jeg mener personligt, at 1-serien er et genialt påfund og sensorstørrelse i forhold til output er i særklasse.

    Mvh. Anders

    SvarSlet
  4. Ja, det stemmer det er en success i Japan. Men i US og Europa er ikke successen like stor. I følge CIPA er salget av speiløse system hos Nikon steget i Japan med 16,8% på seks måneder. Mens salget globalt sank med 18.5% på samme tid.

    Mvh. Peter

    SvarSlet
  5. Det er selvklart meget svært at sælge kompakt-kameraer (point'n'shoot), når mange mobiltelefoner gør det rigtig udmærket i forhold til den mest almindelige lejlighedsfotografering.

    Personligt har jeg haft MEGET svært ved at forliges med det Nikon 1 kamera, lige siden det kom frem.
    Det er muligt, at det - rent teknisk og på andre måder - er et glimrende fotografiapparat, men hvorfor skal det være så GRIMT ?!

    ..Jesper

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e...

Nikon D5100 anmeldelse

Så er det tid til at se på Nikon D5100 – kameraet der placerer sig imellem Nikon D3100 og Nikon D7000 , og dermed skal finde sin egen berettigelse i forhold til det populære Nikon D3100 ”begynder” spejlreflekskamera og det avancerede Nikon D7000 ”seriøs amatør” spejlreflekskamera. Her er en tabel over de væsentligste forskelle mellem D3100, D5100 og D7000: Nikon D5100 minder meget om Nikon D3100 i sit fysiske udtryk. Det er kun en anelse bredere og dybere – vi taler om få millimeter – primært pga. den fleksible skærm, der vipper ud fra kamerahuset i en vinkel på 180 grader og kan rotere 360 grader om sin egen akse. Og netop skærmen er en af de store forskelle mellem D3100 og D5100 - både fordi du kan placere LCD-skærmen på Nikon D5100 som du vil, hvor den på Nikon D3100 (og Nikon D7000) sidder fast. Desuden er opløsningen på fulde 921.000 pixels på Nikon D5100 mod 230.000 pixels på Nikon D3100. Opløsningen er altså 4 gange større og LCD skærmen er dermed langt...

Personale portrætter hos PWC i Ringsted

Når opgaven består i at fotografere 85 ansatte hos PWC i Ringsted, så skal den planlægges godt for at selve fotograferingen bliver effektiv. Opgaven endte med at tage blive løst over 3 dage. Der blev skudt over 1.500 billeder. På billeder ser I min opstilling. Et hovedlys samt et sidelys til at lysne venstre side af ansigtet. For hver person skulle der skydes et "miljø" portræt, hvor personen står i kontorlandskabet. Herefter skulle der skydes et "headshot" på hvid baggrund. Jeg anvendte den samme lys opstilling for både miljø og headshot, men flyttede en hvid baggrund ind bag personen ved headshot samt anvendte en Speedlight bag personen til at lyse baggrunden op. Til miljø fotoet anvendte jeg stativ og til headshot fotoet skød jeg håndholdt. I begge tilfælde med AF-S 70-200mm f/2.8E ED VR. Redigering blev foretaget primært i Lightroom. Dog måtte jeg over i PhotoShop, når der var reflekser fra lyskilderne i brillerne, som skulle fjernes. Til hver...