Selvom Nikkor objektiver er sande optiske mesterværker, så er det umuligt at undgå, at når flere krumme linser sammensættes i et objektiv for at muliggøre den ønskede effekt - f.eks. en zoom eller vidvinkel, så vil der opstå svage optiske forvrængninger. Disse ses bedst hvis du fotograferer en flade med styrende horisontale og vertikale linier - f.eks en mur. De to mest almindelige optiske forvrængninger kaldes for tøndeform (Barrel Distortion) og Nålepude form (Pincushion Distortion).
Selvom flere editeringsprogrammer - f.eks Lightroom også giver mulighed for at rette optiske forvrængninger, så er det altid bedst at foretage dette i kameraet - især hvis billederne skal sendes videre uden redigering.
Følgende Nikon kameraer har mulighed for at foretage forvrængningskontrol:
D4 / D90 / D600 / D800 / D800E /D3100 / D3200 / D5000 / D5100 / D5200 / D7000 / D7100
Det er ikke svært at installere dette på dit kamera. Du henter programmet til en folder på din PC, hvorefter dette flyttes overpå kameraets SD-kort, og afvikles her. Den præcise installationsvejledning finder du nedenfor for henholdvis Mac og PC.
Distortion control data: MAC
Distortion control data: PC
Kommentarer
Send en kommentar