Gå videre til hovedindholdet

Nikon Evangelister

Efter at have stiftet og drevet gruppen Nikon Fotografer på Flickr i mange år, har jeg besluttet at lukke gruppen fordi den ikke længere er aktiv. Der er godt nok 445 medlemmer, men gruppen anvendes kun til at auto-poste billeder. Ingen vil rigtig deltage i konkurrencer eller selv tage initiativ til at bidrage.

Derfor vil jeg hellere være medlem af en lille gruppe med færre men engagerede medlemmer - en slags Fotoklub på nettet for Nikon Evangelister.

Er du Nikon fotograf og dybt fascineret af fotografering samt interesseret i at udvikle dine fotografiske evne, så er dette gruppen for dig. Det er vigtigt, at du er indstillet på at være aktiv med idéer til hvordan denne on-line fotoklub kan udvikle sig til et dynamisk forum, hvor vi taler om kamera teknik, fotoredigering, afvikler fotokonkurrencer etc. Det er vigtigt, at vi går efter kvalitet ved at lægge færre billeder ud, men til gengæld fortæller historien og teknikken bag billedet. Vi kan oprette debatforum hvor vi drøftet en specifik fotogenre eller teknik - f.eks. portræt fotografering og flash fotografering.

Du skal søge om medlemskab. Jeg går efter kvalitet og ikke kvantitet. Følg dette link: http://www.flickr.com/groups/2185803@N24/

Og det fantastiske ved Flickr er, at det nu er muligt at få 1 TERABYTE af lagerkapacitet. Det svarer til 218.000 billeder i en størrelse på 16MB. Vildt.

Kommentarer

  1. Hej Lars ... tak for en kanon god blok.... følger den nøje.... lyder også spændene med Flickr ... jeg er jo nybegynder inden for denne skønne og spændene hobby.... kigger lidt nærmere på flickr og prøver at tilmelde mig for at kunne bidrage med lidt billeder og andet.... mvh Tom

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tom,

      Du skal være velkommen - alle der ønsker at lære af hinanden og bidrage - samt skyder med Nikon - er velkommen i denne on-line fotoklub :-)

      Vh Lars

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e...

Nikon D5100 anmeldelse

Så er det tid til at se på Nikon D5100 – kameraet der placerer sig imellem Nikon D3100 og Nikon D7000 , og dermed skal finde sin egen berettigelse i forhold til det populære Nikon D3100 ”begynder” spejlreflekskamera og det avancerede Nikon D7000 ”seriøs amatør” spejlreflekskamera. Her er en tabel over de væsentligste forskelle mellem D3100, D5100 og D7000: Nikon D5100 minder meget om Nikon D3100 i sit fysiske udtryk. Det er kun en anelse bredere og dybere – vi taler om få millimeter – primært pga. den fleksible skærm, der vipper ud fra kamerahuset i en vinkel på 180 grader og kan rotere 360 grader om sin egen akse. Og netop skærmen er en af de store forskelle mellem D3100 og D5100 - både fordi du kan placere LCD-skærmen på Nikon D5100 som du vil, hvor den på Nikon D3100 (og Nikon D7000) sidder fast. Desuden er opløsningen på fulde 921.000 pixels på Nikon D5100 mod 230.000 pixels på Nikon D3100. Opløsningen er altså 4 gange større og LCD skærmen er dermed langt...

Munke klæder til tørre

At ligge ved stranden eller poolen er ikke min kop te. Men vi besluttede alligevel at tage et smut til Krabi i Thailand, for at få salg og varme. Men mine forhåbninger om gode fotomuligheder var ikke store. Men heldigvis er jeg gift med en meget aktiv kvinde, der hellere vil ud og vandre end at ligge og slikke sol (datteren på 17 år var ikke helt enig i denne prioritering - men fulgte dog med :-) ). Vi besøgte blandt andet et buddistisk tempel (Tiger Temple) og i de omkringliggende skove og klipper, fandt jeg dette motiv.  Munkene vasker deres tøj i hånden, og hænger det til tørre under et klippeudspring. Igen er det mit trofast Nikon Coolpix A ("kun" 16 MB DX), der er med på rejsen. Manuel Fokus | Du er kun et klik væk fra dit bedste foto | larskirsteinphoto.com