Gå videre til hovedindholdet

Nikon DR-6 Vinkelsøger


Et af de råd jeg ofte støder på i fotoblade er "Get down low", hvor læseren opfordres til at finde en ny fotovinkel tættere på jorden for på den måde at skabe et dramatiske perspektiv i f.eks. et landskabsfoto.

Men hvor det er uendeligt nemt blot at stå op og tage et foto, så er det forbundet med en del besvær at komme ned i jordhøjde, og man skal ofte have et dække med at ligge på. Hvis der bare fandtes en måde at se i søgeren uden at skulle kravle helt ned bag kameraet! Og det gør der sørme :-)



Nikon DR-6 er et spændende tilbehørsprodukt til et stort udvalg af Nikon kameraer med rektangulær søgerfatning. Med Nikon DR-6 vises søgerbilledet i rette vinkler (via den indbyggede tagprisme) i forhold til kameraets optiske akse. Her er Nikon DR-6 monteret på mit Nikon D600.

Hvis du er interesseret i makrofotografering, så er Nikon DR-6 også særdeles velegnet af flere årsager. Vinkelsøgeren kan vinkles i forskellig retning, og gør det meget nemmere at opstille kameraet på et stativ i lav højde i skæve vinkler, hvilket ofte er tilfældet, når jeg fotograferer makro. Og en anden stor fordel er, at du med Nikon DR-6 har mulighed for at forstørre motivet i søgeren ved hjælp af en 2X forstørrelsesfaktor (gengivelsesforholdet sættes til enten 1:1 eller 1:2), der aktiveres ved en relativt stor og praktisk knap på Nikon DR-6.

Det er også muligt at stille skarpt i søgeren via den store dioptri justering (minder om en fokusring), så du få et meget skarpt søgerbilled (1:1 er -8,0 til +3,8 dioptrier. Ved 1:2 er det -5,0 til +6,0 dioptrier).





Nikon DR-6 er ikke nogen simpel konstruktion. Objektivkonstruktionen ved 1:1 er 7 elementer i 5 grupper (herunder tagprisme). Ved 1:2 er der 8 elementer i 6 grupper (herunder tagprisme).

Nikon DR-6 er ikke helt billig, men i de ovenfor beskrevne situationer samt mange andre jeg ikke har tænkt på, der er det uhyre praktisk at have en vinkelsøger på kameraet. Måske er det også smart at anvende en vinkelsøger ved videooptagelse!?

Nikon DR-6 måler 48 x 81.5 x 59.5 mm og vejer ca. 90 gram.

Nikon DR-6 passer på følgende Nikon kameraer: D200, D300, D300S, D3000, D3100, D3200, D40, D40X, D50, D5100, D5200, D60, D600, D70, D70S, D7000, D7100, D80 og D90.

Bedste pris på markedet er hos nikonphotoexpert.com til 1.595 kr.

Kommentarer

  1. Hej, god artikel. Men man kan altså ikke anvende den ved videooptagelse. For der sendes billedet jo udenom spejlet direkte på sensoren og derfra til skærmen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Søren,
      Jamen - så vi fik afklaret det spørgsmål jeg stillede i artiklen :-) Tak for dit input (video er fortsat nyt for mig).
      Vh
      Lars

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e...

Nikon D5100 anmeldelse

Så er det tid til at se på Nikon D5100 – kameraet der placerer sig imellem Nikon D3100 og Nikon D7000 , og dermed skal finde sin egen berettigelse i forhold til det populære Nikon D3100 ”begynder” spejlreflekskamera og det avancerede Nikon D7000 ”seriøs amatør” spejlreflekskamera. Her er en tabel over de væsentligste forskelle mellem D3100, D5100 og D7000: Nikon D5100 minder meget om Nikon D3100 i sit fysiske udtryk. Det er kun en anelse bredere og dybere – vi taler om få millimeter – primært pga. den fleksible skærm, der vipper ud fra kamerahuset i en vinkel på 180 grader og kan rotere 360 grader om sin egen akse. Og netop skærmen er en af de store forskelle mellem D3100 og D5100 - både fordi du kan placere LCD-skærmen på Nikon D5100 som du vil, hvor den på Nikon D3100 (og Nikon D7000) sidder fast. Desuden er opløsningen på fulde 921.000 pixels på Nikon D5100 mod 230.000 pixels på Nikon D3100. Opløsningen er altså 4 gange større og LCD skærmen er dermed langt...

Personale portrætter hos PWC i Ringsted

Når opgaven består i at fotografere 85 ansatte hos PWC i Ringsted, så skal den planlægges godt for at selve fotograferingen bliver effektiv. Opgaven endte med at tage blive løst over 3 dage. Der blev skudt over 1.500 billeder. På billeder ser I min opstilling. Et hovedlys samt et sidelys til at lysne venstre side af ansigtet. For hver person skulle der skydes et "miljø" portræt, hvor personen står i kontorlandskabet. Herefter skulle der skydes et "headshot" på hvid baggrund. Jeg anvendte den samme lys opstilling for både miljø og headshot, men flyttede en hvid baggrund ind bag personen ved headshot samt anvendte en Speedlight bag personen til at lyse baggrunden op. Til miljø fotoet anvendte jeg stativ og til headshot fotoet skød jeg håndholdt. I begge tilfælde med AF-S 70-200mm f/2.8E ED VR. Redigering blev foretaget primært i Lightroom. Dog måtte jeg over i PhotoShop, når der var reflekser fra lyskilderne i brillerne, som skulle fjernes. Til hver...