Nikon F3 er et ikonisk SLR. Jeg ejer et selv, og elsker dette kamera. Den glæde jeg føler blot ved at røre ved dette mekaniske vidunder er stor. I andre har måske lignende favoritter blandt Nikon's SLR kameraer. Lad mig høre hvilket Nikon SLR I synes er det mest ikoniske, og som I enten ejer eller gerne vil eje.
Men det store spørgsmål er om eet Nikon DSLR nogensiden vil nå ikonisk status om 20 år. Mit bud er Nikon D300(S) - ikke blot fordi jeg selv ejer dette kamera (D300), men fordi det på mange måder blev et reference DSLR for mange af os amatørfotografer. Det var det kamera vi voksede op med, og som vi beholdt indtil vi tog springet til FX-formatet - mange af os sprang over D700, og ventede til D800 og D600.
Hvad mener I? Hvilket Nikon DSLR vil opnå ikonisk status om 20 år?
Jeg tror vi skal tilbage til NIKON F for at tale om et rigtigt ikon camera ...
SvarSletOlin
Udviklingen går så hurtigt i dag at kameraerne ikke er på markedet i lang tid nok til at opnå den status.
SvarSletHvis der skulle være et kamera der skulle blive det, så tror jeg mere på D3/D700 der virkeligt ændrede hvad folk troede var muligt mht. ISO performance.
D700'eren (som jeg selv ejer) var det perfekte kamera for mange - den fantastiske billedechip fra D3'eren til en langt billigere pris og mulighed for at opnå 8fps. Det var på mange områder et komplet kamera uden nogen væsentlige svagheder og det er stadigt et fantastisk kamera i dag.