Gå videre til hovedindholdet

Nikon 1 J3 er et lækkert lille kamera

Det har taget mig en del tid at acceptere Nikon 1 system kameraet. Men den hastighed hvormed Nikon opdaterer systemet, samt udvikler objektiver og tilbehørsprodukter gør, at jeg ikke længere kan ignorere dette system. Bedre sent end aldrig.

Jeg har anvendt Nikon 1 J3 i et par dage, og tager det nu med på en forretningsrejse. Det er udstyret med "standard" objektivet på 10-30mm (man skal gange brændvidden med en faktor 2.7 for at få 35-mm ækvivalenten).

Her er et udsnit af specifikationer, som jeg vil fremhæve. Den komplette liste finder du her:


  • Antal pixel på sensoren: 14.2 millioner
  • Sensor type og størrelse: CMOS-sensor (CX-format) på 13.2 x 8.8 mm
  • Filformat: NEF (RAW - 12-bit) og JPEG
  • Lukkertype: Elektronisk
  • Lukkertid: 1/16.000 - 30 sekund i trin på 1/3 EV
  • Flash synk: Ved 1/60 sekund eller længere
  • Billeder per sekund (ca.): 5, 15, 30 eller 60
  • Lysmåling: Matrix centervægtet eller Spot
  • Programmer: P, S, A og M
  • Eksponeringskompensation: -3 til +3 EV i trin på 1/3 EV
  • ISO-følsomhed: ISO 160-6400 i trin på 1 EV
  • Autofokus: Hybrid AF (fasedetekteret ( kontrastbaseret)
  • AF-metode: Enkeltpunkts AF og Autovalg af AF
  • Indbygget flash: Ja
  • Flash kompensation: -3 til +1 EV i trin på 1/3 EV
  • Hvidbalance: Auto og flere forvalg
  • HD-video: Ja
  • LCD-skærm: 7.5 cm TFT LCD på 921.000 punkter
  • Forbindelser: HDMI og Hi-Speed USB
  • Størrelse: 101 x 60.5 x 28.8 mm
  • Vægt: 244 gram

Nikon 1 J3 er utrolig nemt at anvende, og menustrukturen er meget overskuelig. Billedkvaliteten overrasker, så lad os se på nogle billeder:

1/160 sek ved f/9.0 (0 EV), ISO 160, 10mm (13 MB NEF)

1/100 sek ved f/11.0 (0 EV), ISO 160, 30mm (13 MB NEF)

Disse billeder er ikke behandlet på nogen måde. Jeg har kun konverteret NEF-filen til DNG og eksporteret til JPG (1000 x 1000 pixel / 240 ppi), hvilket reducerer filstørrelsen fra 13 MB til under 1 MB - det skal vi lige tage højde for, når billedkvaliteten vurderes.

Som det fremgår, så rammes hvidbalancen flot med en lille hældning til den kølige side (blå). Men prøv at forstørre billederne. Det er ganske imponerende.

1/500 sek ved f/4.5 (0 EV), ISO 200, 18.2mm (13 MB NEF)

Her er to billeder af min smukke datter, hvor vi anvendte den indbyggede flash uden nogen form for kompensation. Det første billed er direkte fra kameraet - det efterfølgende har jeg behandlet.

1/30 sek ved f/3.8 (0 EV), ISO 160, 11.8mm (10 MB NEF)


Her har I et billed taget ved ISO-2000 og her gengivet i DNG-fuld størrelse (det er noget af loftet i hallen). Flashen blev udløst (automatisk), men da der var højt til loftet, og ledetallet ikke er stort på den indbyggede flash, så blev ISO'en automatisk justeret (det kan man slå fra) til ISO 2000.

1/15 sek ved f/5.0 (0 EV), ISO 2000, 22.7mm (13 MB NEF)

Jeg synes den digitale støj er rimelig godt kontrolleret!

I får mere om Nikon 1 J3 mens jeg er afsted på min rejse. Jeg vil beskrive kameraets funktioner, knapper, indstillingsmuligheder etc. Dette var kun en lille smagsprøve :-) Nu skal jeg pakke min kuffert. Stay tuned....

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test - hukommelseskort

En læser har spurgt mig hvilket type hukommelseskort man skal vælge til Nikon D3100. Det er et meget relevant spørgsmål, som jeg vil forsøge at belyse og besvare her. D3100 kan tage både almindelige fotos og video. Som udgangspunkt, så er hastigheden på hukommelseskortet afgørende, hvis du tager mange fotos i en sekvens. Nikon D3100 kan "kun" tage 3 fotos i en sekvens og dermed kan du anvende et standard hukommelseskort. En anden faktor er størrelsen på den hukommelsesbuffer kameraet er udstyret med. Jo større hukommelsesbuffer i kameraet jo flere fotos kan kameraet gemme før disse skrives til hukommelseskortet. Så det er også en faktor der spiller ind. Endelig betyder det også meget hvor store billedfiler du arbejder med. Er kameraet indstillet til at fotografere i raw, så fylder filerne mest og dermed er der flere data per foto, der skal skrives til buffer og kort. Optager du i jpg, så fylder filerne mindre og data behandles derfor hurtigere. I mit eget Nikon D300 a

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e

Personaleportrætter til en virksomhedshjemmeside

Nikon D810, AF-S 105mm, 1/60 sek ved f/2.8, ISO 64 Det er absolut ikke en kedelig opgave, at fotografere personaleportrætter til en hjemmeside. Ofte sker det i en rigtig god atmosfære med plads til kollegialt drillerier. Min opgave er at sikrer et produktionsmiljø, der giver plads til dette og lader mig instruere modellen sekunder før billedet bliver taget. Efter den indledende dialog med kunden på telefon/mail, tager jeg ud til adressen og besigtiger lokalerne. Jeg foretrækker, at lave personaleportrætter, der afspejler deres arbejdsmiljø i baggrunden. Billederne til dette blog indlæg er taget hos en revisor, og jeg har forsøgt at afspejle deres erhverv med den valgte baggrund (masser af mapper med regnskaber). Men selvfølgelig kan kravet til fotoet også være en hvid eller tonet baggrund - og så klarer vi også dette. Min opsætning er rimelig simpel. To lyskilder - en sæt Elinchrom D-Lite IT 2/4 enheder med henholdsvis en Elinchrom Deep Silver paraply og en Elinchrom EL-str