Gå videre til hovedindholdet

Hvorfor Nikon?


Hvad var de primære årsager til at du valgte Nikon fremfor den andre gode brands?

Fortæl os din historie og fremfør dine argumenter. Det vil være interessant, om vi kan opbygge en liste med top 5 argumenter for hvorfor valget faldt på Nikon. Var det et analog arvestykke, der satte dig igang? Var det en god sælger? Var det markedsføringen? Garantiordningen? Designet? Inspiration fra en professionel fotograf? osv.

Kommentarer

  1. Jeg valgte i sin tid Nikon, fordi det var det sejeste og mest professionelle grej - det, som alle pressefotograferne brugte, som kunne holde til alt og bare fungerede - også selv om batterierne løb ud og regnen silede ned.
    Ja, det var i 80'erne, hvor jeg som en af mange købte film i 30-meter ruller og selv spolede i kassetter, for jeg tog tusinder af billeder - og det blev også til tusinder af film hen ad vejen. Og aldrig svigtede mit Nikon F2a med motordrev samt et Nikon F som 2. kamera.
    Min yndlingsoptik var 85 mm bl.a. 1,8 og 180 bl. 2,8, men jeg havde også den specielle 50-300 zoom, som vejede flere kilo og egentlig ikke var særlig anvendelig. Selv en Novoflex 400 mm. blev det til hen ad vejen, men også den måtte ud igen, da den ikke tegnede skarpt nok.
    Da vi kom frem til halvfemserne købte jeg digitalkamera fra Olympus (2500, 20e) og da de efterhånden blev bedre og mere praktiske, så solgte jeg hele Nikon-kufferten og købte Canon EOS 1Ds full-frame 10 mpix med et par L-optikker.
    Lige siden har jeg været ovenud tilfreds med mit Canon-grej, som nu er justeret ind til lutter sublime L-optikker. Jeg har haft EOS 1Ds Mk III og har nu EOS 5D mk. II, da jeg havde brug for full-frama videooptagelse i topklasse HD. Og det har jeg fået!
    Selv om jeg har været helhjertet Nikon mand i mange, mange år, så er jeg imponeret over Canons kvalitet og udvikling, hvor særligt mit EOS 1Ds Mk III kunne skyde og skyde uden at tabe pusten, og altid stillede piv-skarpt lynende hurtigt og under alle lysforhold.
    Vil jeg gå tilbage til Nikon en dag? Næ, det tror jeg ikke. Jeg kan ikke se nogen argumenter for at udskifte full-frame 21 Mpix og for en formue i L-optikker med Nikon.
    Canon har holdt tempoet i udviklingsafdelingen oppe og deres produkter holder. På alle måder. Ingen fejl, ingen svigt, ingen problemer. Bare skarpe skud!
    Eneste fristelse kunne være Sony Nex 6/7, for det er godt nok mange kilo Canon at slæbe rundt med, hvis man får en hæderlig kvalitet med et halvt så stort kamera - og så ser det jo lækkert ud.
    Kunne Nikons nye små og store modeller friste? Næ, de er uden tvivl helt i orden, men der er ikke noget som rager så meget op over hvad de andre leverandører kan tilbyde, at jeg fristes.
    Så det er min Nikon-historie.
    Mange hilsner
    Lars

    SvarSlet
  2. Mit første spejlreflekskamera var et Nikon D40. Det er 5 år siden. I efteråret foretog jeg, efter en ulidelig lang research periode, en seriøs opgradering til et Nikon D7000. Hvilket jeg bestemt ikke har fortrudt.
    Min foto-mentor er selv Nikon mand. Så min hang til Nikon har jeg såmænd arvet fra ham.

    Venlig hilsen Camilla

    SvarSlet
  3. Steen Rosbjørn Jensen,29. december 2012 kl. 22.40

    Helsingør 29 12 2012.

    Undertegnede skriver hermed min historie, hvorfor jeg idag er en meget stolt og glad Nikon bruger.I perioden 1970 til 1974 stod jeg i lære som maskinarbejder på Helsingør Værft, og deraf kom i kontakt med mange svende,og en af dem var en fotosamler som havde ca 400 gamle kameraer,men til daglig brugte han Nikon F og F1 som jeg var meget imponeret af.Mit kameravalg blev af økonomiske årsager som lærling Olympus OM1 og OM2 indtil de digitale kameraer mere og mere kom frem, så købte jeg et 4,2 MP kamera fra Olympus,senere købte jeg en en Canon IXUS 850, men som så mange andre måtte jeg have et kamera med udskiftelig optik, så valget blev et Canon spejlrefleks EOS 400D jeg ville nu begynde at fotografere dyr og ikke mindst fugle,mit valg af objektiv blev Sigma 150-500 men det fungerede ikke særligt godt sammen med masser af uskarpe billeder. Mit sidste Canon køb blev en 17-55 f 2,8 som Canon annoncerede med cash back hvor man senere ville få refunderet 500kr ved køb af denne optik.Efter adskellige forgæves forsøg og klager til Canon har jeg aldrig fået en krone, jeg var sur og skuffet.I 2008 fik jeg muligheden for at investere i noget Prof grej,men hvad skulle der stå på kameraet Canon som havde snydt mig eller Nikon valget blev Nikon, det har jeg aldrig fortrudt, den service jeg har oplevet er helt uhørt, som eks.Da Nikon DK hørte at jeg havde forespurgt på en Nikon D3 med en Nikon 600mm f4 vr,sendte de straks en Nikon mand til Helsingør med en D3, men da 600mm ikke endnu var produceret fik jeg demonstreret og afprøvet og taget en masse billeder med en 400mm f 2,8 vr.Det kalder jeg service, senere har jeg af af Nikon lånt og afprøvet en D3X.og jeg er idag meget glad for jeg valgte Nikon og har idag 15 registrerede prof.produkter D3 D300 D800 samt objektiver fra 14-24mm til 600m f4 vr jeg hører ofte fra Canon folket jeg møder i naturen, havde det været idag, havde jeg købt Nikon.

    Med venlig Steen Rosbjørn Jensen.

    SvarSlet
  4. Hvorfor Nikon?

    Da jeg begyndte at tage fotos tilbage i 1995 begyndte jeg med et Canon 5000(Analog) som hurtigt blev udskiftet til Canon EOS 500, senere igen til EOS 3.
    Da Canon 300D kom i 2003 købte jeg den og så en Canon 100-400 zoom, som jeg virkeligt nød at bruge. Jeg tage ofte fotos af dyr(zoo) eller af fly der starter og lander.
    Men syntes bare at 300D var så pokkers sløv til at starte op, hvis jeg sammenligner med det analoge EOS 3. Jeg må tilstå at jeg dengang gik ret meget op i hvor hurtigt et kamera kunne tage fotos, men hvis det er så lang tid om at starte op når man tænder på on, så er ens motiv ofte væk.
    Så i 2008 skifte jeg så til Nikon D90, hvilket jeg må tilstå var noget af en omvæltning særlig da Canon og Nikon montere deres optik forskelligt.
    Den Nikon D90 blev så senere skiftet ud med D7000 som jeg havde i et år så købte jeg Nikon D800, hvilket jeg må tilstå at det er det bedste kamera jeg har haft i hænderne. Okay den er dyr, men syntes den er pengene værd-.

    Hilsen Allan

    SvarSlet
  5. Mit første SLR endte med at blive et Nikon D80 efter at jeg havde været nede i en butik og sammenligne det med en tilsvarende model fra Canon (kan ikke huske hvilken). Ergonomien var langt bedre på Nikon så det blev et D80 selvom den vist var lidt dyrere. Jeg har i dag et D700 og har ikke nogen planer om at skifte det ud, det tager stadigt fremragende billeder og hverken D600 eller D800 kan direkte erstatte mit D700. Men hvis nu Nikon kommer med en D800s med chippen fra D4'eren, så kan det være jeg opgraderer ;)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e...

Nikon D5100 anmeldelse

Så er det tid til at se på Nikon D5100 – kameraet der placerer sig imellem Nikon D3100 og Nikon D7000 , og dermed skal finde sin egen berettigelse i forhold til det populære Nikon D3100 ”begynder” spejlreflekskamera og det avancerede Nikon D7000 ”seriøs amatør” spejlreflekskamera. Her er en tabel over de væsentligste forskelle mellem D3100, D5100 og D7000: Nikon D5100 minder meget om Nikon D3100 i sit fysiske udtryk. Det er kun en anelse bredere og dybere – vi taler om få millimeter – primært pga. den fleksible skærm, der vipper ud fra kamerahuset i en vinkel på 180 grader og kan rotere 360 grader om sin egen akse. Og netop skærmen er en af de store forskelle mellem D3100 og D5100 - både fordi du kan placere LCD-skærmen på Nikon D5100 som du vil, hvor den på Nikon D3100 (og Nikon D7000) sidder fast. Desuden er opløsningen på fulde 921.000 pixels på Nikon D5100 mod 230.000 pixels på Nikon D3100. Opløsningen er altså 4 gange større og LCD skærmen er dermed langt...

Personale portrætter hos PWC i Ringsted

Når opgaven består i at fotografere 85 ansatte hos PWC i Ringsted, så skal den planlægges godt for at selve fotograferingen bliver effektiv. Opgaven endte med at tage blive løst over 3 dage. Der blev skudt over 1.500 billeder. På billeder ser I min opstilling. Et hovedlys samt et sidelys til at lysne venstre side af ansigtet. For hver person skulle der skydes et "miljø" portræt, hvor personen står i kontorlandskabet. Herefter skulle der skydes et "headshot" på hvid baggrund. Jeg anvendte den samme lys opstilling for både miljø og headshot, men flyttede en hvid baggrund ind bag personen ved headshot samt anvendte en Speedlight bag personen til at lyse baggrunden op. Til miljø fotoet anvendte jeg stativ og til headshot fotoet skød jeg håndholdt. I begge tilfælde med AF-S 70-200mm f/2.8E ED VR. Redigering blev foretaget primært i Lightroom. Dog måtte jeg over i PhotoShop, når der var reflekser fra lyskilderne i brillerne, som skulle fjernes. Til hver...