Mange af os med et Nikon DSLR kamera lider at NAS (Nikon Acquisition Syndrome), og har derfor brug for ofte at købe Nikon udstyr eller relateret udstyr til vores altopslugende hobby.
I år er julegaven til mig selv en kompakt og støjsikker ekstern hardisk på 1 TB. Selvom jeg har mit komplette billedarkiv på min Mac harddisk og på en normal ekstern WD harddisk, så har jeg besluttet, at købe en ultra kompakt transportable ekstern harddisk på hele 1 TeraByte. Valgte faldt på Transcend StoreJet 25M 1 TB USB 3.0, der koster 895 kr fordi den er udført i en robust og gummibelagt konstruktion, der er stødsikker efter militær standard. Desuden synes jeg designet er flot!
Som du kan se på billedet, så er denne harddisk ikke større end at den kan være i en lomme, og dermed nemt kan bringes med ud på en rejse eller til et kundebesøg. Strømmen kommer direkte fra USB-stikket. Overførslen af data sker via USB 3.0 med 5GB/sekund. Installation kræver ikke noget software. Blot tilslut harddisken til USB-porten på din PC. Det er muligt at hente en software-pakke indeholdende flere nyttige programmer til back-up og genskabelse af tabte data.
Det kunne være interessant at høre, om der er flere blandt læserne af denne blog, som ynder at give sig selv gode fotorelaterede julegaver :-) Skriv en kommentar!
Kommentarer
Send en kommentar