Når professionelle fotografer taler om hvilket zoom objektiv de oftest anvender, så er det uden tvivl AF-S 70-200mm f/2.8 fra Konge-rækken. Det er også et dyrt objektiv, hvilket ikke er noget problem, når du anvender det dagligt som en del af dit job. Men den høje pris placerer objektivet udenfor rækkevidde for det fleste amatørfotografer. Derfor er der et kæmpe marked for en billigere udgave, hvor der ikke nødvendigvis er gået på kompromis med skarpheden, men hvor lysfølsomheden er reduceret og objektivhuset ikke er vejrforseglet. Rygtet siger endvidere, at Nikon introducerer VRIII - den nyeste version af Nikon's vibrationsreduktionsteknologi - på dette objektiv. Det bliver spændende at høre om forskellen mellem VRII og VRIII.
Her passer Nikon AF-S 70-200mm f/4 perfekt ind i billedet. Og timingen er god. Både Nikon D600 og Nikon D800 ejere er i målgruppen for dette objektiv. Mit gæt er et prispunkt på 8.995 kr.
Rygtet angiver en officiel lancering den 24.10. De første leverancer bør derfor kommer til Danmark medio december.
Jeg er rigtig glad for din glimrende og på mange måder meget oplysende blog (og nyhedsbrevet). Indimellem bliver det dog en kende nørdet og ikke mindst indforstået for den, der nok er Nikon-entusiast; men måske ikke helt inde i jargonen og de mere subtile detaljer i Nikon-universet. Så her kommer 10.000-kroners spørgsmålet: Hvad i alverden
SvarSleter Kongerækken?
Hej Jens,
SletJa - nogen gange blive det for indforstået. Det beklager jeg. Tak fordi du kan lide min blog :-)
Kongerækken referer til de tre objektiver:
AF-S 14-24mm f/2.8
AF-S 24-70mm f/2.8
AF-S 70-200mm f/2.8
De er fast bestanddel i enhver professionel Nikon fotografs taske, og primært de objektiver, som Nikon amatørfotografer drømmer om at eje.
Venlig hilsen
Lars
Hej Lars,
SvarSletHvad er "ulempen" ved at anvende dette AF-S objektiv på mit D3100 ? Jeg mener, det er jo ikke et DX?
Hej DJCarten,
SletDet er et objektiv tilpasset alle kameraer med en FX-sensor eller et analog kamera med 24x36mm film, hvilket betyder. Når objektivet anvendes på et DX-kamera, hvor DX-sensoren er mindre en 24-36mm (FX) medfører det, at billedet som objektivet skaber fylder mere end størrelsen på sensoren, hvilket medfører, at din faktiske brændvidde er på 105 - 300mm. Så det er den eneste ulempe (dette kaldes crop faktoren på 1.5x). Et objektiv med DX-betegnelsen er specielt udviklet til DX-kameraer hvilket betyder, at en brændvidde på f.eks. 18-105mm svarer til 18-105mm.
Hvis du monterer et DX-objektiv på et FX-kamera, så vil billedet, som objektivet danner, ikke kunne dække hele sensoren, hvilket giver den omvendte effekt - billedet bliver "beskåret" og fylder derfor også mindre i Megapixel.
Mh
Lars
Hej Lars,
SletBare for at få det skåret ud i pap - Det vil sige hvis jeg montere dette FX objektiv på mit D3100, så vil det jeg se igennem objektivet, ikke komme ud på billedet 100% ?
Hej DJCarten,
SletHvis du monterer et FX objektiv på et DX, så får du fortsat det billed du ser i søgeren. Men et FX objektiv producerer et større billed end det du ser i søgeren, der så rækker ud over sensoren. Det er derfor man taler om en crop (beskæringsfaktor) på 1.5X. Derfor vil et billed fra et DX-kamera taget med en brændvidde på 50mm svarer til en brændvidde på 75mm. Hvis du sætter et FX-objektiv på et kamera med en sensor, der i størrelse passer til det billed objektivet laver (24-36mm), så er 50mm fortsat 50mm.
Vh Lars
Hej igen Lars,
SletNu har jeg jo lige tidligere spurgt ind til sigma's 70-200 f2,8 - men hvornår får vi en test af dette objektiv? Jeg kunne godt tænke mig at hører lidt om dine forventninger og erfaringer med dette objektiv monteret på et d3100.
Umiddelbart er det jo "kun" bokeh og det helt hurtige skud med f2,8 som der ændres på - men skyder det skarpt? :)
For jeg skal da være ærlig og sige at f2,8 er en lækker mulighed, men så ville jeg jo nok købe sigma - helst ville jeg jo gerne holde mig i nikon's verden, men så bliver det med komprimis til et f4 da f2,8 udgaven er alt for dyr til hobby brug.
Mvh Carsten
Hej Carsten,
SletJeg har eet eksemplar på vej fra Nikon. Så snart det er leveret, så går jeg igang med at teste det. Det skal jo sælges via NikonPhotoExpert.com :-)
Vh Lars