Gå videre til hovedindholdet

Nikon D600 positioneringsforvirring




Med introduktionen af Nikon D600 har Nikon introduceret fire nye FX-kameraer i 2012. Nikon D4, Nikon D800E, Nikon D800 og Nikon D600. Det er ganske imponerende.

Jeg følger en del diskussioner på diverse fora, og der er en del forvirring omkring positioneringen af D600 i forhold til de øvrige Nikon kameraer. Er det et semi professionelt eller pro consumer kamera?
Nikon har selv positioneret D600 øverst i sit "consumer" sortiment - altså som et avanceret amatør fotograf kamera. Men mange ser også D600 som et back-up kamera til professionelle fotografers øvrige FX-kameraer. Det er især D700, der forvirrer billedet. Er D600 en afløser for D700 eller D7000?

For at skabe lidt perspektiv bliver vi nødt til at medtage hvilket formål kameraet skal tjene. Samt prispunkter.

I flere år har vi læst om hvordan professionelle fotografer primært har udstyret sig med et D3/D3S og med et D700 som back-up. Nogle få har desuden valgt D3X - ofte med et ekstra D3X/D700 som back-up.

Ingen tvivl om at D4 er afløseren for D3/D3S og til en stor grad er D800E/D800 afløseren for D4X. Men hvilket back-up kamera skal man vælge til D4? Penge spiller jo også en rolle. Her havde mange sat deres lid til D600, men efter en nærmere granskning af de manglede "pro" egenskaber på D600, så er dette ikke længere et åbenlys back-up valg. D700 er jo allerede officielt udfaset og Nikon D3X må være på vej ud af sortimentet. Så Nikon har med lanceringerne i 2012 helt ændret på kamerapositioneringsbilledet.

Hvis du er professionel studie-, landskabs-, arkitekt-, portræt-, bryllups- eller produktfotograf så er Nikon D800E/D800 kameraet velegnet. Og back-up er enten endnu et D800E eller et D800.

Hvis du er professionel sports, rapportage, aktionsfotograf så er Nikon D4 kameraet velegnet. Og da billeder per sekund er afgørende, så er back-up enten et D3 eller endnu et D4.

D600 er dermed ikke et naturligt back-up kamera for "pro'erne". Det er et naturligt FX-kamera for de amatørfotografer, der længe har drømt om at "gå full frame", og derfor har Nikon også placeret D600 i toppen af "consumer" sortimentet.

Kommer der et nyt DX-kamera? Jeg tror der kommer en opgradering til D7000 (D7100/D7200), der opgraderer D7000 på nogle få men væsentlige punkter, så den mere matcher D600, og valget reelt står mellem fordele ved henholdsvis DX og FX-sensor. Dermed stiger prisen også, og vil placere sig tættere på prisen for D600 - måske omkring 9.995 kr.

Nu er det ikke ofte at man taler om "back-up" kamera til amatørfotografer. Men de af os amatører, der arbejder i gråzonen mellem den rene amatør og den professionelle fotograf med betalte opgaver, kan have behov for at have et back-up kamera med på "arbejde". Selv fotograferer jeg med D800, og har nu taget et D600 som back-up, velvidende at D600 byder på visse "pro" mangler i forhold til D600, som jeg vil komme ind på i min anmeldelse af D600.

Men hvad er jeres tanker om dette? Er I enige i, at D600 eller er et oplagt back-up kamera for pro'er? Hvad mener I taler for D600 i stedet for et D7000 (og især et opgraderet D7000)?

Kommentarer

  1. Hej
    For mig er det faktisk en lidt underlig diskusion denne her. Når man ser på div. sider og det du selv skriver, virker det som om man har "opfundet" et segment der hedder semipro, det findes jo ikke i nikonverdenen, der findes consumer og pro. I zoom`s nye Alt om Nikon har den gode Jan Hansen også opfundet semipro. Jeg vil mene at det må være de to segmenter som Nikon selv skriver, der er de rigtige, det er jo også de cameramodeller der er i prosegmentet der afgør om man kan blive medlem af NPU/NPS.
    Blot en lille kommentar.
    De bedste hilsner
    Kim

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e

Personaleportrætter til en virksomhedshjemmeside

Nikon D810, AF-S 105mm, 1/60 sek ved f/2.8, ISO 64 Det er absolut ikke en kedelig opgave, at fotografere personaleportrætter til en hjemmeside. Ofte sker det i en rigtig god atmosfære med plads til kollegialt drillerier. Min opgave er at sikrer et produktionsmiljø, der giver plads til dette og lader mig instruere modellen sekunder før billedet bliver taget. Efter den indledende dialog med kunden på telefon/mail, tager jeg ud til adressen og besigtiger lokalerne. Jeg foretrækker, at lave personaleportrætter, der afspejler deres arbejdsmiljø i baggrunden. Billederne til dette blog indlæg er taget hos en revisor, og jeg har forsøgt at afspejle deres erhverv med den valgte baggrund (masser af mapper med regnskaber). Men selvfølgelig kan kravet til fotoet også være en hvid eller tonet baggrund - og så klarer vi også dette. Min opsætning er rimelig simpel. To lyskilder - en sæt Elinchrom D-Lite IT 2/4 enheder med henholdsvis en Elinchrom Deep Silver paraply og en Elinchrom EL-str

Nikon D5100 anmeldelse

Så er det tid til at se på Nikon D5100 – kameraet der placerer sig imellem Nikon D3100 og Nikon D7000 , og dermed skal finde sin egen berettigelse i forhold til det populære Nikon D3100 ”begynder” spejlreflekskamera og det avancerede Nikon D7000 ”seriøs amatør” spejlreflekskamera. Her er en tabel over de væsentligste forskelle mellem D3100, D5100 og D7000: Nikon D5100 minder meget om Nikon D3100 i sit fysiske udtryk. Det er kun en anelse bredere og dybere – vi taler om få millimeter – primært pga. den fleksible skærm, der vipper ud fra kamerahuset i en vinkel på 180 grader og kan rotere 360 grader om sin egen akse. Og netop skærmen er en af de store forskelle mellem D3100 og D5100 - både fordi du kan placere LCD-skærmen på Nikon D5100 som du vil, hvor den på Nikon D3100 (og Nikon D7000) sidder fast. Desuden er opløsningen på fulde 921.000 pixels på Nikon D5100 mod 230.000 pixels på Nikon D3100. Opløsningen er altså 4 gange større og LCD skærmen er dermed langt mer