Gå videre til hovedindholdet

En god og billig soft boks.


At fotografere med flash er meget spændende - men også udfordrende. Jeg elsker min SB-900 flash og  anvender den ofte til hurtige portrætopgaver, hvor jeg ikke kan tage så meget udstyr med, og skal være mobil og hurtig til at gøre udstyret klar. For at blødgøre lyset og give mulighed for at holde flashen tættere  på motivet, anvender jeg en soft boks fra Micnova til 295 kr. Den fylder ikke meget sammenfoldet og fastgøres nemt til SB-900 hovedet med et velcro bånd omkring hovedet og velcro bånd på soft boksen. Modellen jeg anvender måler 20 x24 cm, og kan dermed godt sidde på en SB-900 (eller SB-910, SB-700 og SB-800) når denne er monteret i flash skoen. Men det er en god idé at placere flashen på et stativ for dermed at kunne styre lyset bedre.


Dette billed er helt ubehandlet - taget direkte fra kameraet. Soft boksen er monteret på en SB-900 og sidder i flash skoen. Jeg skyder på ISO 200 for at få lidt mere af baggrunden med. På ISO 100 er modellen (min datter) fortsat flot belyst, men baggrunden er meget mørkere. Så lyset på modellen forbliver blødt selvom jeg øger ISO for at give mere lys til omgivelserne.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e...

Nikon D3100 test - hukommelseskort

En læser har spurgt mig hvilket type hukommelseskort man skal vælge til Nikon D3100. Det er et meget relevant spørgsmål, som jeg vil forsøge at belyse og besvare her. D3100 kan tage både almindelige fotos og video. Som udgangspunkt, så er hastigheden på hukommelseskortet afgørende, hvis du tager mange fotos i en sekvens. Nikon D3100 kan "kun" tage 3 fotos i en sekvens og dermed kan du anvende et standard hukommelseskort. En anden faktor er størrelsen på den hukommelsesbuffer kameraet er udstyret med. Jo større hukommelsesbuffer i kameraet jo flere fotos kan kameraet gemme før disse skrives til hukommelseskortet. Så det er også en faktor der spiller ind. Endelig betyder det også meget hvor store billedfiler du arbejder med. Er kameraet indstillet til at fotografere i raw, så fylder filerne mest og dermed er der flere data per foto, der skal skrives til buffer og kort. Optager du i jpg, så fylder filerne mindre og data behandles derfor hurtigere. I mit eget Nikon D300 a...

Notre Dame med Nikon Coolpix A

Coolpix A, 1/25 sek, f/3.5, ISO 1600 Når jeg tager på korte weekend ture til udlandet, så er det ofte mit lille Nikon Coolpix A kamera, der følger med. Det er udstyret med en DX-sensor med "kun" 16MP, og det faste objektiv er virkelig skarpt. Menu-strukturen er velkendt fra de normale Nikon DSLR kameraer, og mange kontrolfunktioner kan justeres direkte via diverse knapper på kameraet - lidt som et rangefinder. De viste billeder er selvfølgelig efterbehandlet i Lightroom - men da det er muligt at skyde i RAW med Nikon Coolpix, så er der mange data og ofte et stort dynamisk område at arbejde med - specielt i skyggerne. Coolpix A, 1/20 sek, f/4.5, ISO 1600 Nikon Coolpix A er ikke længere i Nikon's sortiment, men jeg vil alligevel anbefale, at anskaffe det som et godt rejsekamera. Coolpix A, 1/25 sek, f/4.5, ISO 1600 Coolpix A, 1/320 sek, f/8.0, ISO 100 Billederne blev taget i februar 2018. Manuel Fokus | Du er kun et klik væk fra dit bedste fo...