Et lille tip til week-enden.
Alle Nikon DSLR kameraer har en "+/-" knap til at justere eksponeringen med i trin af 1/3 blænde - ofte placeret lige ved siden af udløserknappen. Og det er der en god årsag til. Dog er der ikke mange der anvender "+/-" knappen. Og det er her at histogrammet er nyttigt. Når du gennemser dine fotos på bagsiden af kameraet, skal du sikrer dig, at du også kan se et histogram for billedet.
Sådan indstiller du et Nikon D3200 til at vise et histogram.
Gå til "Billedvisningsmenu" - vælg her "Billedvisningsindstillinger" - vælg herefter "Yderligere billedinformation" - sæt et flueben ud for "Oversigt" (og ikke ud for "RGB-histogram"). Afslut med at gå til feltet "Udført" og tryk på "OK" knappen. Når du herefter vælger et billed og betragter det på skærmen bag på kameraet, kan du bladre fra billed til billed ved at trykke til venstre eller højre på multivælgeren. Hvis du trykker op eller ned på multivælgeren, så vises en mindre udgave af billedet sammen med et histogram og en del andre informationer om det pågældende billed - bl.a. blændeværdi, lukkehastighed, ISO, brændvidde, Hvidbalance (WB), EV kompensation ("+/-") etc.
Et konkret eksempel
Nu vil jeg vise tre billeder jeg tog på Frederiksberg igår, for at illustrere hvordan jeg benytter histogrammet til at finde den rigtige eksponering, således at den efterfølgende redigering i Lightroom og Photoshop bliver så minimal som muligt.
Til hvert foto har jeg knyttet et histogram taget fra Lightroom. Da jeg tog billedet så jeg på kamera histogrammet som omtalt ovenfor. Graferne er de samme - de er blot vist i sort/hvid, og ikke med data om farverne Rød, Grøn og Blå samt 18% Grå, som Lightroom histogrammet viser.
Uden at gå for meget ind i hvad histogrammet viser, så anvender jeg det kun til een ting når jeg fotograferer. Nemlig om der er pixeldata helt til venstre (Sort) og helt til højre (Hvid) i histogrammet. Hvis kurven starter helt til venstre og slutter helt til højre, så er jeg sikker på, at der er brugbar pixeldata i hele det dynamiske område. Hvis du ser, at kurven klumper sig sammen i enten den ene eller den anden enden, så er det et tegn på, at der er en del pixeldata, der er helt sort eller helt hvid (udbrændte områder i dit billed). Hvis du skyder i RAW kan nogen af disse data "redes" tilbage i det normale dynamiske område i den efterfølgende redigering i f.eks. Lightroom - men ikke alle! Så derfor er det bedre at få den bedst mulige eksponering i kameraet, og her er histogrammet uundværlig.
Der var et flot sollys denne dag, så jeg satte ISO til 64. Kameraet er et Nikon D800 med et AF-S 24-70mm f/2.8 objektiv. Før dette billed fotograferede jeg en anden bygning, og her havde jeg valgt en eksponeringskompensation ("+/-" knappen) på +0.3. Dette havde jeg glemt at justere tilbage til nul (hvad man ofte gør)!
Alle Nikon DSLR kameraer har en "+/-" knap til at justere eksponeringen med i trin af 1/3 blænde - ofte placeret lige ved siden af udløserknappen. Og det er der en god årsag til. Dog er der ikke mange der anvender "+/-" knappen. Og det er her at histogrammet er nyttigt. Når du gennemser dine fotos på bagsiden af kameraet, skal du sikrer dig, at du også kan se et histogram for billedet.
Sådan indstiller du et Nikon D3200 til at vise et histogram.
Gå til "Billedvisningsmenu" - vælg her "Billedvisningsindstillinger" - vælg herefter "Yderligere billedinformation" - sæt et flueben ud for "Oversigt" (og ikke ud for "RGB-histogram"). Afslut med at gå til feltet "Udført" og tryk på "OK" knappen. Når du herefter vælger et billed og betragter det på skærmen bag på kameraet, kan du bladre fra billed til billed ved at trykke til venstre eller højre på multivælgeren. Hvis du trykker op eller ned på multivælgeren, så vises en mindre udgave af billedet sammen med et histogram og en del andre informationer om det pågældende billed - bl.a. blændeværdi, lukkehastighed, ISO, brændvidde, Hvidbalance (WB), EV kompensation ("+/-") etc.
Et konkret eksempel
Nu vil jeg vise tre billeder jeg tog på Frederiksberg igår, for at illustrere hvordan jeg benytter histogrammet til at finde den rigtige eksponering, således at den efterfølgende redigering i Lightroom og Photoshop bliver så minimal som muligt.
Til hvert foto har jeg knyttet et histogram taget fra Lightroom. Da jeg tog billedet så jeg på kamera histogrammet som omtalt ovenfor. Graferne er de samme - de er blot vist i sort/hvid, og ikke med data om farverne Rød, Grøn og Blå samt 18% Grå, som Lightroom histogrammet viser.
Uden at gå for meget ind i hvad histogrammet viser, så anvender jeg det kun til een ting når jeg fotograferer. Nemlig om der er pixeldata helt til venstre (Sort) og helt til højre (Hvid) i histogrammet. Hvis kurven starter helt til venstre og slutter helt til højre, så er jeg sikker på, at der er brugbar pixeldata i hele det dynamiske område. Hvis du ser, at kurven klumper sig sammen i enten den ene eller den anden enden, så er det et tegn på, at der er en del pixeldata, der er helt sort eller helt hvid (udbrændte områder i dit billed). Hvis du skyder i RAW kan nogen af disse data "redes" tilbage i det normale dynamiske område i den efterfølgende redigering i f.eks. Lightroom - men ikke alle! Så derfor er det bedre at få den bedst mulige eksponering i kameraet, og her er histogrammet uundværlig.
Der var et flot sollys denne dag, så jeg satte ISO til 64. Kameraet er et Nikon D800 med et AF-S 24-70mm f/2.8 objektiv. Før dette billed fotograferede jeg en anden bygning, og her havde jeg valgt en eksponeringskompensation ("+/-" knappen) på +0.3. Dette havde jeg glemt at justere tilbage til nul (hvad man ofte gør)!
Hvis jeg blot ser på billedet, så ser det umiddelbart fint ud og histogrammet viser også, at der er pixeldata i begge ender. Så det er ok. Men som histogrammet også viser, så er der en anelse overvægt mod den lyse ende af skalaen, hvor især farven blå trækker op (himlen). Derfor besluttede jeg at trykke på eksponeringskompensationsknappen ("+/-" - knappen) og skrue lidt ned for lyset ved at vælge -0.3 (1/3 blændtrin). Altså 2/3 blændetrin i forhold til det første billed, der havde en EV på +0.3.
Nu er himmelen fin blå og der er gode detaljer i skyerne, men jeg synes bygningen og skyggen fra en anden bygning er blevet for mørke. Det er den store skygge, der stikker ud med en søjle til venstre i histogrammet, og da der ikke er mange farver i denne skygge, er det den grå tone der dominerer.
Så løsningen var faktisk ikke at indtaste nogen form for eksponeringskompensation i dette tilfælde. Her er EV atter på nul ("+/-" er sat til "0"), og nu viser histogrammet en flot jævn fordeling. Den store skygge har fået mere lys og dominerer derfor mindre. Desuden er himlen mere troværdig blå (mange har en tendens til at gøre himlen mere blå end den faktisk var da billedet blet taget) og de mange vinduer og skodder er godt belyst, så jeg kan vise mange detaljer her (det er jo trods alt et arkitektonisk billed).
Her er det færdige billed. Som I kan se har jeg rettet perspektivet så begge bygningsgavle er lodrette. Billedet er beskåret i bunden så der er mere fokus på bygningen og ikke pladsen og den store skygge foran. Som en lille finesse har jeg ændret en anelse på farvetoningen ved at øge værdien for magenta, da dette passede bedre til denne bygning. Til sidste er der tilført ekstra skarphed.
Mange tak for den meget brugbare artikel! Det var lige hvad jeg havde brug for.
SvarSletMed venlig hilsen
Frands Thygesen
Det glæder mig Frank!
SletHej Lars,
SvarSletRigtig fed gennemgang! Har godt gået og brugt eksponering i aften billeder, men var slet ikke klar over den ville kunne gøre så meget ved et billede på høj-lys-dag.
Ikke mindst rart lige at få en forklaring på histogrammet!
Hej DJCarten,
SvarSletDet glæder mig, at du kunne finde ny viden og inspiration in artiklen. Jeg mener, at det er vigtigt at arbejde med komposition og eksponering i kameraet, så den efterfølgende redigering i f.eks. Lightroom bliver så "mild" som muligt.
Vh Lars