Gå videre til hovedindholdet

Nikon lancerer Coolpix L610 med 14x zoom


Nikon har netop lanceret COOLPIX L610, som er et brugervenligt og intelligent kompaktkamera. Med en bagbelyst CMOS-sensor på 16 megapixels, videoindspilning i fuld HD, vibrationsreducering (VR) i objektivet og nem autoindstilling med et intelligent AF-system fanger du nemt livets højdepunkter. Et NIKKOR-objektiv med 14x optisk zoom åbner op for nye kreative muligheder og gør COOLPIX L610 til den perfekte ledsager på enhver ferie og andre særlige lejligheder.

- COOLPIX L610 har et kompakt kamerahus med ergonomisk greb, så det ligger sikkert og ubesværet i hænderne. Takket være funktioner som nem autoindstilling, automatisk motivvælger, og et intelligent autofokussystem bliver billedkvaliteten perfekt, siger Thomas Lorenzen, produktspecialist hos Nikon Danmark.



Se helheden

COOLPIX L610 der er udstyret med et kraftfuldt NIKKOR-objektiv med 14x optisk zoom (25-350mm), giver præcision og skarpe billeder selv når motivet er langt væk eller på gruppebilleder med mange personer. Samtidig sikrer den bagbelyste CMOS-sensor med 16-megapixel en naturlig farvegengivelse selv ved fotografering i svagt lys, som eksempelvis en middag i stearinlysets skær.

Indstillingen "Let panorama" udvider billedomfanget yderligere til 360° og 180° - billeder. Mens kameraet panorerer vertikalt eller horisontalt, tager CMOS-sensoren en hurtig billedserie, der sammensættes til et smukt panoramabillede.

Nemmere at tage uforglemmelige billeder

COOLPIX L610 er kameraet som klarer alt selv. Vælg blandt 19 motivtyper for at finde den, der passer bedst til situationen, eller brug den nemme autoindstilling, og lad den automatiske motivvælger sørge for den optimale opsætning. Det intelligente autofokussystem vælger automatisk det bedste autofokuspunkt, så billederne bliver skarpe uanset motivet, og uanset hvor i kompositionen motivet er placeret.

Indspil film i fuld HD (1080p) med stereolyd

Nu kan man hurtigt skifte til video i fuld HD med en særskilt knap, der øjeblikkeligt skifter fra stillbilleder til video. Hele zoomomfanget på 14x optisk zoom og autofokus er tilgængelig under optagelsen.

Kreative muligheder i kameraet

Med COOLPIX L610 er det nemt at være kreativ med både billeder og videoer. I hurtig-retoucheringsmenuen kan billeder forbedres direkte i kameraet uden brug af computer. Funktionen har mange forskellige filtereffekter så som Selektiv farve, der konverterer dine billeder til monokrom og tilføjer farver i valgfrie områder af billedet, eller Stjernefilter der tilføjer en stjerneeffekt omkring objekter man gerne vil fremhæve.


COOLPIX L610 fås i farverne: rød, sort og sølv og sælges i butikkerne fra 6. september til en vejledende pris på 1.695 kr.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e...

Nikon D5100 anmeldelse

Så er det tid til at se på Nikon D5100 – kameraet der placerer sig imellem Nikon D3100 og Nikon D7000 , og dermed skal finde sin egen berettigelse i forhold til det populære Nikon D3100 ”begynder” spejlreflekskamera og det avancerede Nikon D7000 ”seriøs amatør” spejlreflekskamera. Her er en tabel over de væsentligste forskelle mellem D3100, D5100 og D7000: Nikon D5100 minder meget om Nikon D3100 i sit fysiske udtryk. Det er kun en anelse bredere og dybere – vi taler om få millimeter – primært pga. den fleksible skærm, der vipper ud fra kamerahuset i en vinkel på 180 grader og kan rotere 360 grader om sin egen akse. Og netop skærmen er en af de store forskelle mellem D3100 og D5100 - både fordi du kan placere LCD-skærmen på Nikon D5100 som du vil, hvor den på Nikon D3100 (og Nikon D7000) sidder fast. Desuden er opløsningen på fulde 921.000 pixels på Nikon D5100 mod 230.000 pixels på Nikon D3100. Opløsningen er altså 4 gange større og LCD skærmen er dermed langt...

Munke klæder til tørre

At ligge ved stranden eller poolen er ikke min kop te. Men vi besluttede alligevel at tage et smut til Krabi i Thailand, for at få salg og varme. Men mine forhåbninger om gode fotomuligheder var ikke store. Men heldigvis er jeg gift med en meget aktiv kvinde, der hellere vil ud og vandre end at ligge og slikke sol (datteren på 17 år var ikke helt enig i denne prioritering - men fulgte dog med :-) ). Vi besøgte blandt andet et buddistisk tempel (Tiger Temple) og i de omkringliggende skove og klipper, fandt jeg dette motiv.  Munkene vasker deres tøj i hånden, og hænger det til tørre under et klippeudspring. Igen er det mit trofast Nikon Coolpix A ("kun" 16 MB DX), der er med på rejsen. Manuel Fokus | Du er kun et klik væk fra dit bedste foto | larskirsteinphoto.com