Gå videre til hovedindholdet

Udpakning af Nikon D3200. Tanker om videooptagelse.


Det er så moderne med "unpacking videoer" på YouTube, at jeg har valgt at vise hvad der følger med i en Nikon D3200 med AF-S 18-55mm VR pakke på en lidt gammeldags måde - via billeder :-)




Det spændende tidspunkt inden man åbner for den jomfruelige boks første gang. En nydelig indpakning velegnet til udstilling og salg i butikker.


Når boksen åbnes afsløres en bunke dokumenter samt objektivet - godt pakket ind i stød absorberende pap. Under dokumenterne finder vi kameraet og en hvid boks med diverse tilbehør.


Ok - lad os se på bunken af papirer og CD'er. 

  • Introduktion til Nikon School
  • Nummereret billet til introduktionskursus på Nikon School (afholdes i Danmark af Nikon.dk)
  • Værdipakke indeholdende "Check & Clean" og "Nikon School Introduktion" (værdi: 2.680 kr.)
  • D3200 brugervejledning på dansk (75 sider) - samt tilsvarende på CD.
  • Garantibevis på D3200 og AF-S 18-55G VR (skal udfyldes inden indlevering til reparation)
  • Garantiregler samt adresse på samtlige Nikon afdelinger i Europa & Afrika
  • Nikon ViewNX2 - et program til at importere og organisere dine billeder



Så kommer vi til alt tilbehøret:

  • EN-EL14 batteri
  • MH-24 batterioplader - kommer i to dele, der lige skal klikkes sammen
  • AN-DC3 Nikon rem
  • UC-E17 USB kabel - anvendes til at koble kamera og PC sammen, så billeder kan overføres
  • EG-CP14 A/V kabel - anvendes til at koble kamera og TV sammen, så billeder kan ses på TV
  • DK-5 øjestykkedæksel - anvendes til at blokere lysindfald vis søgeren (anvendes yderst sjældent)



Her har jeg monteret objektivet på D3200. Et flot og elegant DSLR med en imponerende 24 MP sensor og fuld HD video.

På mandag skal jeg skyde video med D3200 til en erhvervshjemmeside. Til det formål har jeg udstyret kameraet med et hurtigt 32GB hukommelseskort fra SanDisk samt den eksterne mikrofon Nikon ME-1 for at få en bedre lyd og i stereo. Videoen vil jeg optage med fast lukkehastighed (S) på 1/50 sekund og anvende 24 fps (billeder i sekundet). Det er en tommelfinger regel ved videooptagelse, at lukkehastigheden "nævner" skal være dobbelt så stor som antal fps. Selvom jeg anvender ekstern mikrofon og dermed burde undgå støj fra zoom-funktionen, så slår jeg zoom fra og fokuserer manuelt da mit motiv sidder stille og taler. 
Da jeg har valgt lukkeprioriteret tilstand (S) skal lysfølsomheden justeres ved at ændre på (A) og ISO. Til lyssætning vil jeg se om det naturlige lysindfald fra nogle store vinduer samt en reflektor på den modsatte side til at lys skyggesiden op, er nok. Ellers skal der arbejdes med kunstig lys i form af mine Elinchrom flash lamper, hvor jeg vil anvende "model lyset" i form af en almindelig glødepærer. Dermed burde jeg også undgå at blæseren starter. Dette bevirker så, at hvidbalancen skal justeres manuelt til omkring 3200 Kelvin. 

Men det aller vigtigste er at montere kameraet på et godt stabilt stativ med en mulighed for glidende panorering. Selvom det ikke er et decideret videostativ, så kan Velbon VS-443D godt anvendes til en blød panorering på grund af den fleksible vertikale stang, hvor også et praktisk kuglehoved sidder.

Kommentarer

  1. Hej Lars:-)

    Kameraet lyder som noget jeg måske skulle købe i nærmeste fremtid;-) Det jeg tænker lidt over det er om det er bedre end d3100? Det jeg vil bruge det til er mest at tage billeder af familie sammenkoster, natur og billeder af møbler til min netshop :-) Hvis vi nu siger at jeg havde købt det hvilken linse vil så være bedst til mit formål? og skal jeg også købe et ekstra batteri? er noget andet jeg også skal købe? eller noget jeg måske skal tage forhold til?


    Venlig hilsen Lene:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene,

      Til de formål du beskriver, vil et D3100 fungere lige så godt. Den ekstar store sensoropløsning på 24 MP hos D3200 er ikke nødvendig ved almindelige billeder, der skal vises på skærm eller printes i A4-A3 størrelse.

      Jeg vil anbefale et Nikon D3100 hus med et AF-S 35mm f/1.8G objektiv. Fast brændvidde objektiv (35mm) er perfekt til fotografering af ting til web shop og er meget skarpt samtidig med at du kan opnå en god sløret baggrund mens motivet står skarpt ved lave blændeværdier som f/1.8.

      Men du kan også uden problemer starte med kit objektivet - AF-S 18-55mm f/3.5-5.6G VR, der giver en acceptabel zoom og er nogenlunde lys stærk (f/3.5).

      Det er altid en god idé at købe et ekstra batteri (EN-EL14). der er ikke noget værre end at løbe tør for strøm "on-location".

      Desuden vil jeg anbefale et stativ der er velegnet til affotografering af produkter til web-shop -Velbon VS 443D - du kan læse min tet her: http://nikonnyt.blogspot.de/2012/05/et-godt-kamerastativ-til-foto-og-video.html

      Venlig hilsen
      Lars

      Slet
  2. -Mig Lene igen, kan det passe at jeg kan købe ''huset'' for kun ca 4000? :-)

    SvarSlet
  3. Jeps - et Niko D3200 hus koster i min e-butik kr. 4.095 inkl. moms og fragt.

    Venlig hilsen
    Lars

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e...

Nikon D5100 anmeldelse

Så er det tid til at se på Nikon D5100 – kameraet der placerer sig imellem Nikon D3100 og Nikon D7000 , og dermed skal finde sin egen berettigelse i forhold til det populære Nikon D3100 ”begynder” spejlreflekskamera og det avancerede Nikon D7000 ”seriøs amatør” spejlreflekskamera. Her er en tabel over de væsentligste forskelle mellem D3100, D5100 og D7000: Nikon D5100 minder meget om Nikon D3100 i sit fysiske udtryk. Det er kun en anelse bredere og dybere – vi taler om få millimeter – primært pga. den fleksible skærm, der vipper ud fra kamerahuset i en vinkel på 180 grader og kan rotere 360 grader om sin egen akse. Og netop skærmen er en af de store forskelle mellem D3100 og D5100 - både fordi du kan placere LCD-skærmen på Nikon D5100 som du vil, hvor den på Nikon D3100 (og Nikon D7000) sidder fast. Desuden er opløsningen på fulde 921.000 pixels på Nikon D5100 mod 230.000 pixels på Nikon D3100. Opløsningen er altså 4 gange større og LCD skærmen er dermed langt...

Personale portrætter hos PWC i Ringsted

Når opgaven består i at fotografere 85 ansatte hos PWC i Ringsted, så skal den planlægges godt for at selve fotograferingen bliver effektiv. Opgaven endte med at tage blive løst over 3 dage. Der blev skudt over 1.500 billeder. På billeder ser I min opstilling. Et hovedlys samt et sidelys til at lysne venstre side af ansigtet. For hver person skulle der skydes et "miljø" portræt, hvor personen står i kontorlandskabet. Herefter skulle der skydes et "headshot" på hvid baggrund. Jeg anvendte den samme lys opstilling for både miljø og headshot, men flyttede en hvid baggrund ind bag personen ved headshot samt anvendte en Speedlight bag personen til at lyse baggrunden op. Til miljø fotoet anvendte jeg stativ og til headshot fotoet skød jeg håndholdt. I begge tilfælde med AF-S 70-200mm f/2.8E ED VR. Redigering blev foretaget primært i Lightroom. Dog måtte jeg over i PhotoShop, når der var reflekser fra lyskilderne i brillerne, som skulle fjernes. Til hver...