Gå videre til hovedindholdet

Nikon D600

Nu begynder rygterne omkring det kommende "lavpris" full frame (FX) kamera fra Nikon at tage form.

Her er en liste over specifikationerne på Nikon D600:


  • 24MP FX sensor 
  • 39 AF punkter
  • 5 fps
  • HD Video
  • Indbygget GPS
  • 2 SD kortpladser
  • Indbygget flash med 1/250 sekund sync hastighed
  • To bruger definerede indstillinger - U1 & U2
  • En Fn knap
  • Mulighed for batterigreb
  • Ingen indbygget fokusmotor i kameraet!

Det sidste punkt er en konsekvens af at prisen skal være attraktiv, hvorfor der ikke er råd til at udstyre kameraet med indbygget fokusmotor. Derfor fungerer Nikon D600 så også kun med AF-S objektiver, der har indbygget fokusmotor i objektivet.

Lancering bliver hen over sommeren og levering omkring Photokina i september (lad os nu se). Prisen lander sikkert omkring de 11.000 - 13.000 kroner inkl. moms.

Nu tror jeg ikke længere på et Nikon D400 - idet Nikon D600 lander lige i dette prisleje hvor Nikon D300/D300S har været.

Kommentarer

  1. Jeg tror så stadigvæk på D400, fordi, der er altså folk derude, som gerne vil have et cropfaktor kamera i den prisklasse. Og laver man en D600 uden af-motor i kamerahuset, vil det være en potentiel deal breaker for en del - bl.a. mig, der ikke vil kunne bruge min fine 60mm prime og min 70-210mm push and pull zoom mere, fordi de FX-objektiver uden fokusmotor. Tilbage sidder jeg med min 80-200mm AFS og min 24-85mm der også er AFS. Og så skal jeg ud og investere i en prime - sandsynligvis den nye 85mm G version. Det kan selvfølgelig lade sig gøre, men det ender nok med, jeg bare holder fast i min gamle D200 og ser hvad der sker på den anden side af lanceringen af D600. Jeg synes at Nikon gør sig skyldig i forlade best possible product strategien til fordel for, hvordan får man lige tvunget folk til at købe en masse AF-S objektiver og drukne brugtmarkederne med deres gamle D-objektiver. I am not amused.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan uden problemer følge din argumentation og irritation. Jeg har selv en del DX objektiv, som jo godt kan anvendes på D800, men da jeg planlægger at beholde mit D300 og fortsat anvende det, så går det nok.

      Med hensyn til en topmodel i DX-familien så er der kun to muligheder:

      1) En opgradering af D7000
      2) En lancering af D400

      Efter lanceringe af D3200 tror jeg mere på en opgradering ad D7000 til D7100. Dette vil give følgende kameraer:

      DX: D3200, D5200, D7100 (forudsætter en opgradering af D5100).
      FX: D600, D800, D4

      Alle andre modeller udfases.

      Mh Lars

      Slet
  2. Jeg har i den sidste måned kikket efter et nyt kamera. Jeg går fra en D3000 til ??.
    Jeg havde for noget tid siden udset mig D7000 eller gå helt op et en D700. De ligger nemlig inden for mit budget.
    Da der så dukkede rygter op om D600 har jeg så holdt mig fra at bestille en D700 som er mit umiddelbare valg pt.
    D700 har rigtig mange fordele set ud fra de objektiver jeg pt har til DX formatet og har endda også nogle uden fokusmotor.
    Efter at have set rygterne om specs på D600 vil jeg mene at Nikon skyder sig selv i foden. Det kan jo ikke passe at man har en D700 med en så godt et spec og så lancerer man en skrabet model af dette kamera. Jeg er ikke interesseret i video - det er jo et kamera jeg vil have. Indbygget GPS.... næ jeg har en smartphone der tagger billederne med gps-koordinater som jeg har prøvet, men har aldrig haft brug for det.
    Hvis prisen som man snakker om er 11-12K for D600 så er der ikke langt til at jeg vil købe en D700 - den stod til 12.995,- for nogle dage siden - dog er den lige sat op til 13.995,-.
    .... Hov var der nogen der sagde Pentax eller Canon .... :)
    Mvh
    Ole

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ole,

      Desværre er Nikon, Canon og de øvrige kameraproducenter underlagt markedsmekanismerne. Langt den største den af DSLR omsætningen kommer fra entry level kameraer. Derfor lancerer Nikon et D3200 med 24MP pixel, hvilket er overkill for 99% af alle entry level købere. Men da det er et meningsløst pixel ræs der styre markedsandelene i dette segment, så ser vi sådanne specifikationer.

      Video er kommet for at blive - på alle kameraer. Min datter vil gerne uddannes som fotograf, og tager derfor på Mediehøjskolen. Men hendes fokus bliver 70% video og 30 foto, da det er videodelen der kommer til at give hende et job.
      Jeg har helle ikke tænkt på at skyde video med mine DSLR, men med D800 vil jeg starte på det - også fordi muligheden for at udskifte objektivet giver nogle spændende muligheder.

      Lige som pixel ræset dikterer et 24MP D3200, så styrer fokus på større sensorer behovet for et entry level FX-kamera.

      Jeg synes Nikon D7000 er et komplet DX-kamera og kommer der en opgradering i form af Nikon D7100, så bliver det blot endnu bedre til samme pris.
      Ligeledes synes jeg Nikon D800 er et komplet FX-kamera til mit all-round fotobehov. Derfor skifter jeg fra D300 til D800 og håber så at der ikke bliver behov for at skifte kamera de næste 10 år.

      Vh Lars

      Slet
  3. Tak for dit svar. Jeg kan sagtens følge din argumentation på alle punkter. Og du har helt ret i, at D7100 i en opgraderet udgave nok vil tiltale mange som et bud på en top-model i DX-serien. Som en, der har prøvet D7000, vil jeg dog sige, at ergonomien på en D200 er langt bedre end på D7000. Men det kan jo måske tænkes, at en del af opgraderingen af D7000 til D7100 netop bliver et mere proft kamerahus?

    SvarSlet
  4. jeg har skuffen fuld af AI/AI-s objektiver, så et D600 skal ihvertfald have en koblingspal til AI blænderingen, hvis det skal være interessant for mig. Men den feature har Nikon indtil nu kun tilbudt på kamerahuse med fokusmotor, så jeg er ikke optimistisk. Jeg har kun et AF-D objektiv så fokusmotor kan jeg undvære.

    SvarSlet
  5. Nikon plejer kun at tilbyde en koblingspal til AI/AI-s objektiver på kamerahuse med fokusmotor, så det tror jeg ikke det får. Skidt for mig med skuffen fuld af skarpt AI/AI-s FX glas :-(

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e...

Nikon D5100 anmeldelse

Så er det tid til at se på Nikon D5100 – kameraet der placerer sig imellem Nikon D3100 og Nikon D7000 , og dermed skal finde sin egen berettigelse i forhold til det populære Nikon D3100 ”begynder” spejlreflekskamera og det avancerede Nikon D7000 ”seriøs amatør” spejlreflekskamera. Her er en tabel over de væsentligste forskelle mellem D3100, D5100 og D7000: Nikon D5100 minder meget om Nikon D3100 i sit fysiske udtryk. Det er kun en anelse bredere og dybere – vi taler om få millimeter – primært pga. den fleksible skærm, der vipper ud fra kamerahuset i en vinkel på 180 grader og kan rotere 360 grader om sin egen akse. Og netop skærmen er en af de store forskelle mellem D3100 og D5100 - både fordi du kan placere LCD-skærmen på Nikon D5100 som du vil, hvor den på Nikon D3100 (og Nikon D7000) sidder fast. Desuden er opløsningen på fulde 921.000 pixels på Nikon D5100 mod 230.000 pixels på Nikon D3100. Opløsningen er altså 4 gange større og LCD skærmen er dermed langt...

Personale portrætter hos PWC i Ringsted

Når opgaven består i at fotografere 85 ansatte hos PWC i Ringsted, så skal den planlægges godt for at selve fotograferingen bliver effektiv. Opgaven endte med at tage blive løst over 3 dage. Der blev skudt over 1.500 billeder. På billeder ser I min opstilling. Et hovedlys samt et sidelys til at lysne venstre side af ansigtet. For hver person skulle der skydes et "miljø" portræt, hvor personen står i kontorlandskabet. Herefter skulle der skydes et "headshot" på hvid baggrund. Jeg anvendte den samme lys opstilling for både miljø og headshot, men flyttede en hvid baggrund ind bag personen ved headshot samt anvendte en Speedlight bag personen til at lyse baggrunden op. Til miljø fotoet anvendte jeg stativ og til headshot fotoet skød jeg håndholdt. I begge tilfælde med AF-S 70-200mm f/2.8E ED VR. Redigering blev foretaget primært i Lightroom. Dog måtte jeg over i PhotoShop, når der var reflekser fra lyskilderne i brillerne, som skulle fjernes. Til hver...