Gå videre til hovedindholdet

Nikon D3200 i april

Nu forlyder det, at Nikon vil lancere Nikon D3200 i april - en opdatering til Nikon D3100. De første specifikationer er:
  • 24 MP sensor
  • 11 AF punkter
  • 4 fps
  • ISO interval: 100-6400, med hi-ISO på 12800
  • Forbedret video funktionalitet
Til Nikon arrangementet i Den Sorte Diamant idag var vi en gruppe entusiaster, der talte om de kommende DX-modeller. Vores bud var, at Nikon vil lancere D400 i en DX-version med +21 MP sensor og ikke som en entry-level FX-model. Vi var også inde på, at D7000 ville gennemgå en mindre opdatering. Men med lanceringen af Nikon D3200 med en 24 MP sensor, så må vi forvente, at Nikon D5100 og Nikon D7000 også opgraderes til minimum 24 MP. Pludselig virker det som om Nikon har for mange DX-modeller:
  • D3200
  • D5200
  • D7100
  • D400
Måske kommer der ikke en D400 men "blot" en opgradering af D7000 til D7100?! Men hvis vi fjerner Nikon D400 fra DX-familien og flytter den op i FX-familien, så der det således:
  • D3200 (DX)
  • D5200 (DX)
  • D7100 (DX)
  • D400 (FX)
  • D800 (FX)
  • D4 (FX)
Og med de kommende prisstigninger på Nikon D800, så er der åbnet op for en mere agressiv prissat Nikon D400 i FX-udgave. Spændende tanke!

Kommentarer

  1. Jeg har svært ved at se Nikon vælge at lade en Nikon D7100 være en erstatning for Nikon D300s, med mindre man vælger at forsyne D7100 med et proft kamerahus samt en bedre seriebilledefunktion. For brugere, der er vant til at bruge et proft kamerahus vil en D7100 i D7000 hus være en skuffelse. Og det vil efterlade et hul i Nikons dslr-udbud, som vil sende mange brugere i armenepå Canon og/eller Sony.
    Det kunne selvfølgeligt være rigtigt lækkert, hvis D400 blev et FX, men det tror jeg desværre ikke, selvom det IMØ vil give mening, da Nikons entrylevel dslr så vil være DX og Nikons semiproffe/proffe segment vil være FX.

    SvarSlet
  2. Noget bud på hvornår man vil kunne købe D3200 i DK?

    SvarSlet
  3. Nej - jeg har desværre ingen informationer om lanceringsdato og pris i Danmark. Men jeg arbejder på det!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test - hukommelseskort

En læser har spurgt mig hvilket type hukommelseskort man skal vælge til Nikon D3100. Det er et meget relevant spørgsmål, som jeg vil forsøge at belyse og besvare her. D3100 kan tage både almindelige fotos og video. Som udgangspunkt, så er hastigheden på hukommelseskortet afgørende, hvis du tager mange fotos i en sekvens. Nikon D3100 kan "kun" tage 3 fotos i en sekvens og dermed kan du anvende et standard hukommelseskort. En anden faktor er størrelsen på den hukommelsesbuffer kameraet er udstyret med. Jo større hukommelsesbuffer i kameraet jo flere fotos kan kameraet gemme før disse skrives til hukommelseskortet. Så det er også en faktor der spiller ind. Endelig betyder det også meget hvor store billedfiler du arbejder med. Er kameraet indstillet til at fotografere i raw, så fylder filerne mest og dermed er der flere data per foto, der skal skrives til buffer og kort. Optager du i jpg, så fylder filerne mindre og data behandles derfor hurtigere. I mit eget Nikon D300 a

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e

Personaleportrætter til en virksomhedshjemmeside

Nikon D810, AF-S 105mm, 1/60 sek ved f/2.8, ISO 64 Det er absolut ikke en kedelig opgave, at fotografere personaleportrætter til en hjemmeside. Ofte sker det i en rigtig god atmosfære med plads til kollegialt drillerier. Min opgave er at sikrer et produktionsmiljø, der giver plads til dette og lader mig instruere modellen sekunder før billedet bliver taget. Efter den indledende dialog med kunden på telefon/mail, tager jeg ud til adressen og besigtiger lokalerne. Jeg foretrækker, at lave personaleportrætter, der afspejler deres arbejdsmiljø i baggrunden. Billederne til dette blog indlæg er taget hos en revisor, og jeg har forsøgt at afspejle deres erhverv med den valgte baggrund (masser af mapper med regnskaber). Men selvfølgelig kan kravet til fotoet også være en hvid eller tonet baggrund - og så klarer vi også dette. Min opsætning er rimelig simpel. To lyskilder - en sæt Elinchrom D-Lite IT 2/4 enheder med henholdsvis en Elinchrom Deep Silver paraply og en Elinchrom EL-str