Gå videre til hovedindholdet

Nikon D800 - med og uden AA-filter

Nikon D800 leveres i to udgaver - med et AA-filter til $3.000 og uden AA-filter til $3.500.

Og hvad er så et AA-filter?

AA står for Anti Aliasing - på dansk et lavpasfilter. Det er et filter, der sidder foran sensoren og forhindrer pixellering. Der er tale om en sløring på pixelniveau, der bl.a. skal forhindre den uønskede "Moiré" effekt.

Når Nikon lancerer D800 med og uden AA-filter, så er det fordi visse fotografer med meget specifikke fotografiske behov, ikke ønsker en sådan sløring og dermed nogen form for filter foran sensoren. De ønsker en "ren og usløret" datafil i højeste kvalitet. Det er bl.a. derfor at alle RAW-filer fra traditionelle spejlreflekskameraer skal tilføres skarphed i et fotoredigeringsprogram. Fotograferes der i JPEG-format, så tilfører kameraet selv en yderligere skarphed.

En mere teknisk forklaring på AA-filteret: Billedbehandlingsprocessoren i et kamera har en såkaldt "samplingsrate", der begrænses af sensorens opløsning (antallet af pixels) samt de informationer motivet har, som "fortolkes" af objektivets kvalitet. I praksis kan motivets "fortolkning" via objektivet til sensoren giver flere informationer end samplingsraten kan håndtere. Dermed risikerer man, at der registreres falske informationer - også kalder "aliasing".  Et eksempel på aliasing er et Moiré-mønster, der er et udtryk for manglende sensoropløsning i forhold til de informationer motivet giver via objektivet.

Her er et eksempel på Moiré effekt i et foto optaget med et Leica M9 kamera, der ikke er udstyret med et AA-filter.



Derfor er de fleste spejlreflekskameraer som standard udstyret med et Anti-Aliasing-filter, der så sørger for, at informationsindholdet tilpasses sensorens opløsning.

Og det lyder jo utroligt, at en sensor på 36 MP ikke har opløsning nok til at registrere alle informationer, men der er fortsat et stykke vej før dette er tilfældet i traditionelle spejlreflekskameraer.

Hvilken version skal man så vælge? Jeg foretrækker muligheden for at kunne maksimere kvaliteten og fotograferer naturbilleder og portrætter (her skal jeg så undgå at modellen er iført tøj med striber, der vil kunne fremkalde Moiré effekten). Derfor vil jeg vælge udgaven uden AA-filter.

Prisen opgives til henholdsvis $3.000 og $3.500. Vi skal huske på, at dansk moms skal tillægges, så en markedspris på 19.995 kr. inkl. moms og 23.995 kr. inkl. moms er mit bud.

Kommentarer

  1. ..betyder det at hvis man vælger den uden AA-filter, at man så skulle rense for støv DIREKTE på ccd?...eller har Nikon mon fundet den hellig gral mod støv?...spændende!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er faktisk et godt spørgsmål. Jeg antager, at der fortsat er en form for filter foran sensoren, men at dette filter blot ikke har en kvalitetsforringende egenskab. Jeg undersøger nærmere!
      Mh Lars

      Slet
  2. Det tyder på, at der i tillæg til AA-filteret er et såkaldt optisk low-pass filter, der sidder foran CCD'en. Dette filter kan også bevæges på fire frekevenser for at fjerne støvpartikler fra "CCD'en" - dvs. det er ikke CCD'en støvpartiklerne sidder på, men det optiske low-pass filter foran!

    SvarSlet
  3. oh det lyder fint...tak for dit svar Lars :-)

    Hilsen
    Anders

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e...

Nikon D3100 test - hukommelseskort

En læser har spurgt mig hvilket type hukommelseskort man skal vælge til Nikon D3100. Det er et meget relevant spørgsmål, som jeg vil forsøge at belyse og besvare her. D3100 kan tage både almindelige fotos og video. Som udgangspunkt, så er hastigheden på hukommelseskortet afgørende, hvis du tager mange fotos i en sekvens. Nikon D3100 kan "kun" tage 3 fotos i en sekvens og dermed kan du anvende et standard hukommelseskort. En anden faktor er størrelsen på den hukommelsesbuffer kameraet er udstyret med. Jo større hukommelsesbuffer i kameraet jo flere fotos kan kameraet gemme før disse skrives til hukommelseskortet. Så det er også en faktor der spiller ind. Endelig betyder det også meget hvor store billedfiler du arbejder med. Er kameraet indstillet til at fotografere i raw, så fylder filerne mest og dermed er der flere data per foto, der skal skrives til buffer og kort. Optager du i jpg, så fylder filerne mindre og data behandles derfor hurtigere. I mit eget Nikon D300 a...

Notre Dame med Nikon Coolpix A

Coolpix A, 1/25 sek, f/3.5, ISO 1600 Når jeg tager på korte weekend ture til udlandet, så er det ofte mit lille Nikon Coolpix A kamera, der følger med. Det er udstyret med en DX-sensor med "kun" 16MP, og det faste objektiv er virkelig skarpt. Menu-strukturen er velkendt fra de normale Nikon DSLR kameraer, og mange kontrolfunktioner kan justeres direkte via diverse knapper på kameraet - lidt som et rangefinder. De viste billeder er selvfølgelig efterbehandlet i Lightroom - men da det er muligt at skyde i RAW med Nikon Coolpix, så er der mange data og ofte et stort dynamisk område at arbejde med - specielt i skyggerne. Coolpix A, 1/20 sek, f/4.5, ISO 1600 Nikon Coolpix A er ikke længere i Nikon's sortiment, men jeg vil alligevel anbefale, at anskaffe det som et godt rejsekamera. Coolpix A, 1/25 sek, f/4.5, ISO 1600 Coolpix A, 1/320 sek, f/8.0, ISO 100 Billederne blev taget i februar 2018. Manuel Fokus | Du er kun et klik væk fra dit bedste fo...