Gå videre til hovedindholdet

Nikon D800 den 7.2

Dette har jeg nævnt før, men nu er det slået fast med syvtommer søm, at Nikon D800 lanceres den 7. februar og at kameraet leveres med 36MP sensor. Leverancer til forhandlere skulle starte ganske få uger senere. Dermed kan vi få Nikon D800 med på Påskeferie :-)

Samtidig forlyder det, at Nikon D300S og Nikon D700 er blevet taget ud af sortimentet. 

Hvis vi ser bort fra Nikon's leveringsproblemer med Nikon D7000 i de seneste måneder, så er det en kendsgerning, at Nikon D7000 har været en stor salgssucces og at dette også er sket på bekostning af Nikon D300S, der har haft svært ved at finde en plads mellem Nikon D7000 og Nikon D700.

Dermed kan vi også regne med, at der snart lanceres en Nikon D400, der klart differentierer sig fra Nikon D7000 (måske med en 24MP sensor?!) og et mere professionelt design og konfiguration. Det er nemligt fortsat interessant for Nikon, at have et DX-kamera som "entry" punkt i deres professionelle linie, idet fotografer der anvender de helt store zoom-objektiver ser en fordel i at DX-kameraet med sin crop faktor på 1.5 øger brændvidden markant.

Mit bud er derfor, at vi inden sommeren 2012 har følgende DSLR-kameraer fra Nikon:

  • Nikon Entry: Nikon D3100, Nikon D5100 og Nikon D7100
  • Nikon Prof: Nikon D400, Nikon D800, Nikon D4 og Nikon D3X

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e...

Nikon D5100 anmeldelse

Så er det tid til at se på Nikon D5100 – kameraet der placerer sig imellem Nikon D3100 og Nikon D7000 , og dermed skal finde sin egen berettigelse i forhold til det populære Nikon D3100 ”begynder” spejlreflekskamera og det avancerede Nikon D7000 ”seriøs amatør” spejlreflekskamera. Her er en tabel over de væsentligste forskelle mellem D3100, D5100 og D7000: Nikon D5100 minder meget om Nikon D3100 i sit fysiske udtryk. Det er kun en anelse bredere og dybere – vi taler om få millimeter – primært pga. den fleksible skærm, der vipper ud fra kamerahuset i en vinkel på 180 grader og kan rotere 360 grader om sin egen akse. Og netop skærmen er en af de store forskelle mellem D3100 og D5100 - både fordi du kan placere LCD-skærmen på Nikon D5100 som du vil, hvor den på Nikon D3100 (og Nikon D7000) sidder fast. Desuden er opløsningen på fulde 921.000 pixels på Nikon D5100 mod 230.000 pixels på Nikon D3100. Opløsningen er altså 4 gange større og LCD skærmen er dermed langt...

Personaleportrætter til en virksomhedshjemmeside

Nikon D810, AF-S 105mm, 1/60 sek ved f/2.8, ISO 64 Det er absolut ikke en kedelig opgave, at fotografere personaleportrætter til en hjemmeside. Ofte sker det i en rigtig god atmosfære med plads til kollegialt drillerier. Min opgave er at sikrer et produktionsmiljø, der giver plads til dette og lader mig instruere modellen sekunder før billedet bliver taget. Efter den indledende dialog med kunden på telefon/mail, tager jeg ud til adressen og besigtiger lokalerne. Jeg foretrækker, at lave personaleportrætter, der afspejler deres arbejdsmiljø i baggrunden. Billederne til dette blog indlæg er taget hos en revisor, og jeg har forsøgt at afspejle deres erhverv med den valgte baggrund (masser af mapper med regnskaber). Men selvfølgelig kan kravet til fotoet også være en hvid eller tonet baggrund - og så klarer vi også dette. Min opsætning er rimelig simpel. To lyskilder - en sæt Elinchrom D-Lite IT 2/4 enheder med henholdsvis en Elinchrom Deep Silver paraply og en Elinchrom EL-str...