I dette indlæg vil jeg tale om to begreber, der ofte skaber lidt forvirring hos nye brugere af spejlreflekskameraer (men ofte også hos mere erfarne amatørfotografer).
Fast og variabel brændvidde (Focal length)
Brændvidde udtrykkes som en mm-værdi og står skrevet på objektivet. Generelt arbejder vi med to type brændvidder. Fast brændvidde ved objektiver med et fast brændvidde tal (f.eks 50 mm) eller variabel brændvidde ved et objektiv med variabel brændvidde område (f.eks 70-200 mm).
To eksempler er:
Et andet vigtig tal er blænden udtrykt ved f-værdien, som også står på objektivet. En stor blænde udtrykkes ved en lav f-værdi (f.eks. f/1.4) og betyder, at der kommer meget lys ind i objektivet. En lav blænde udtrykkes ved en høj f-værdi (f.eks. f/16) betyder, at der ikke kommer meget lys igennem objektivet - blændelamellerne har lavet en lille åbning hvorigennem lyset kan passere. Ovenstående to eksempler er altså to meget lysfølsomme objektiver, hvor 50 mm f/1.4 er et mere lysfølsomt objektiv end 70-200 mm f/2.8, der dog er i stand til at yde den samme f-værdi på 2.8 i hele brændvidde-området på 70-200 mm.
Er "brændvidde" og "zoom" så det samme? Det er det ikke, fordi "zoom" er en produktegenskab og "brændvidde" er den tekniske forklaring på hvordan "zoom" effekten opnås. Så når du skal tæt på et motiv, så skal der anvendes en høj brændvidde (f.eks. 300mm) og når vi kommer ud i denne mm-størrelse, så taler vi om et teleobjektiv. Hvis objektivet har et variabelt brændvidde område, så kan objektivet zoome ind på motivet fra f.eks. en brændvidde på 18mm til en brændvidde på 200mm.
En lav f-værdi giver også den meget eftertragtede slørede baggrundseffekt. En høj f-værdi betyder, at der arbejdes med stor dybdeskarphed - altså at mere af området foran og bagved motivet er i fokus.
Derfor er der markant forskel på følgende to objektiver:
Det første objektiv er produceret specifikt til DX-kameraer med en reduceringsfaktor på 1.5. Den maksimale lysfølsomhed (f/3.5) opnås kun ved 18mm og den svageste lysfølsomhed (f/5.6) opnåes ved 200mm. Dette objektiv er dermed kompakt, let og ikke så dyrt. Desuden kan objektivet gå helt ned til 18mm og dermed fungere som en vidvinkel, hvilket er godt til f.eks. landskaber.
Det andet objektiv kan anvendes både på DX og FX kameraer og har samme stærke lysfølsomhed ved en brændværdi på 70mm og på 200mm og i hele området imellem disse to brændværdier. Dette objektiv er så også meget længere, større (større glas), tungere og dyrere. Et super objektiv til indendørs sportsstævner, hvor lyset er dårligt og en hurtig lukketid er påkrævet, og hvor det er godt både at kunne dække hele banen og zoome ind på en sportsudøver.
DX og FX (Crop factor)
I de gamle analoge kameraer anvendte man film og negativet havde en størrelse på 24 x 35mm. I digitale kameraer arbejdes der med flere størrelse på en billedsensor. Vi ser bort fra kompaktkameraerne, hvor den indbyggede billedsensor er meget lille, og fokuserer på spejlreflekskameraerne (DSLR).
I mange år anvendte kamera producenterne udelukkende en billedsensor, der er mindre end størrelse på det traditionelle negativ. Hos Nikon anvendte man en reduceringsfaktor på 1.5 (crop factor = DX = 16 x 24mm), hvilket betyder, at denne billedsensor er 1.5 gang mindre end størrelsen på det traditionelle negativ. For et AF-S DX Nikkor 18-200mm f/3.5-5.6 G ED VR objektiv betyder det, at det foto man tager svarer til at man havde anvendt et objektiv med en brændvidde på 27-300 mm på et analog kamera, hvorfor man nu er kommet 1.5 gange tættere på motivet.
For nogle år siden lancerede Nikon så det første digitale spejlreflekskamera med en billedsensor på størrelse med det originale 24 x 35mm negativ (full frame = FX).
Størrelsen på en billedsensor er afgørende for hvordan objektiverne opfører sig i henhold til de specifikationer der står på objektivet. F.eks vil et 50mm fast objektiv svarer til 75mm på alle DX-kameraer (D40, D50, D60, D70, D80, D90, D100, D200, D300) men på et FX-kamera (D700, D3, D3s og D3x) vil 50 mm svarer til 50 mm, da billedsensoren ikke er reduceret i størrelse i forhold til det originale negativformat.
Kan man så anvende DX-objektiver på et FX-kamera? Det kan du godt, men da hele billedsensoren nu ikke dækkes af lys fra objektivet, så reduceres mega pixel størrelsen på fotoet med en faktor 1.5!
Share |
Fast og variabel brændvidde (Focal length)
Brændvidde udtrykkes som en mm-værdi og står skrevet på objektivet. Generelt arbejder vi med to type brændvidder. Fast brændvidde ved objektiver med et fast brændvidde tal (f.eks 50 mm) eller variabel brændvidde ved et objektiv med variabel brændvidde område (f.eks 70-200 mm).
To eksempler er:
Et andet vigtig tal er blænden udtrykt ved f-værdien, som også står på objektivet. En stor blænde udtrykkes ved en lav f-værdi (f.eks. f/1.4) og betyder, at der kommer meget lys ind i objektivet. En lav blænde udtrykkes ved en høj f-værdi (f.eks. f/16) betyder, at der ikke kommer meget lys igennem objektivet - blændelamellerne har lavet en lille åbning hvorigennem lyset kan passere. Ovenstående to eksempler er altså to meget lysfølsomme objektiver, hvor 50 mm f/1.4 er et mere lysfølsomt objektiv end 70-200 mm f/2.8, der dog er i stand til at yde den samme f-værdi på 2.8 i hele brændvidde-området på 70-200 mm.
Er "brændvidde" og "zoom" så det samme? Det er det ikke, fordi "zoom" er en produktegenskab og "brændvidde" er den tekniske forklaring på hvordan "zoom" effekten opnås. Så når du skal tæt på et motiv, så skal der anvendes en høj brændvidde (f.eks. 300mm) og når vi kommer ud i denne mm-størrelse, så taler vi om et teleobjektiv. Hvis objektivet har et variabelt brændvidde område, så kan objektivet zoome ind på motivet fra f.eks. en brændvidde på 18mm til en brændvidde på 200mm.
En lav f-værdi giver også den meget eftertragtede slørede baggrundseffekt. En høj f-værdi betyder, at der arbejdes med stor dybdeskarphed - altså at mere af området foran og bagved motivet er i fokus.
Derfor er der markant forskel på følgende to objektiver:
Det første objektiv er produceret specifikt til DX-kameraer med en reduceringsfaktor på 1.5. Den maksimale lysfølsomhed (f/3.5) opnås kun ved 18mm og den svageste lysfølsomhed (f/5.6) opnåes ved 200mm. Dette objektiv er dermed kompakt, let og ikke så dyrt. Desuden kan objektivet gå helt ned til 18mm og dermed fungere som en vidvinkel, hvilket er godt til f.eks. landskaber.
Det andet objektiv kan anvendes både på DX og FX kameraer og har samme stærke lysfølsomhed ved en brændværdi på 70mm og på 200mm og i hele området imellem disse to brændværdier. Dette objektiv er så også meget længere, større (større glas), tungere og dyrere. Et super objektiv til indendørs sportsstævner, hvor lyset er dårligt og en hurtig lukketid er påkrævet, og hvor det er godt både at kunne dække hele banen og zoome ind på en sportsudøver.
DX og FX (Crop factor)
I de gamle analoge kameraer anvendte man film og negativet havde en størrelse på 24 x 35mm. I digitale kameraer arbejdes der med flere størrelse på en billedsensor. Vi ser bort fra kompaktkameraerne, hvor den indbyggede billedsensor er meget lille, og fokuserer på spejlreflekskameraerne (DSLR).
I mange år anvendte kamera producenterne udelukkende en billedsensor, der er mindre end størrelse på det traditionelle negativ. Hos Nikon anvendte man en reduceringsfaktor på 1.5 (crop factor = DX = 16 x 24mm), hvilket betyder, at denne billedsensor er 1.5 gang mindre end størrelsen på det traditionelle negativ. For et AF-S DX Nikkor 18-200mm f/3.5-5.6 G ED VR objektiv betyder det, at det foto man tager svarer til at man havde anvendt et objektiv med en brændvidde på 27-300 mm på et analog kamera, hvorfor man nu er kommet 1.5 gange tættere på motivet.
For nogle år siden lancerede Nikon så det første digitale spejlreflekskamera med en billedsensor på størrelse med det originale 24 x 35mm negativ (full frame = FX).
Størrelsen på en billedsensor er afgørende for hvordan objektiverne opfører sig i henhold til de specifikationer der står på objektivet. F.eks vil et 50mm fast objektiv svarer til 75mm på alle DX-kameraer (D40, D50, D60, D70, D80, D90, D100, D200, D300) men på et FX-kamera (D700, D3, D3s og D3x) vil 50 mm svarer til 50 mm, da billedsensoren ikke er reduceret i størrelse i forhold til det originale negativformat.
Kan man så anvende DX-objektiver på et FX-kamera? Det kan du godt, men da hele billedsensoren nu ikke dækkes af lys fra objektivet, så reduceres mega pixel størrelsen på fotoet med en faktor 1.5!
Share |
Kommentarer
Send en kommentar