Gå videre til hovedindholdet

Spørgsmål & Svar: Hvilken zoom tele skal jeg købe?

Her kommer et ofte stillet spørgsmål omkring zoom tele objektiver, hvor pris og kvalitet hænger tæt sammen. Jo mere lysstærk (typisk f/2.8) en zoom tele er, jo dyrere (større og tungere) er den også. Skal man købe original Nikon udstyr eller er et zoom objektiv fra f.eks. Sigma, Tokina eller Tamron lige så gode?

Mange har som jeg og læseren, hvis spørgsmål jeg har valgt at bringe, købt et Nikkor 18-200mm f/3.5-5.6 G ED DX VR Zoom objektiv. Med en blænde (f-tal) på 3.5-5.6 (dvs. 3.5 ved 18mm og 5.6 ved 200mm), så er dette objektiv ikke specielt lysstærk ved 200mm. Derfor er det ikke velegenet til f.eks. fotografering af indendørs sport (hvor der skal en hurtig lukketid til for at få et skarpt foto) og i generelt vanskelige lysforhold, hvor man fortsat ønsker en hurtig lukketid og en lav ISO for at maksimere kvaliteten af fotoet.
Jeg har investeret i et Sigma 70-200mm f/2.8 APO DG Macro HSM EX Zoom (ny model her), da det er ca. halv pris af et tilsvarende fra Nikon og levere en lige så god optisk kvalitet. Dette er altid en subjektiv vurdering, men en gennemlæsning af flere test af dette objektiv på nettet, overbeviste mig om, at her var "value for money".

Spørgsmålet: 
"Hej Lars.

Jeg mangler et godt råd.
Jeg har jo min D90 og min 18-200mm VR II, som jer er utrolig tilfreds med.
For et par måneder siden købte jeg en 70-300mm VR. Det har jeg dog fortrudt. Jeg kan lavet et lige så godt resultat med min 18-200mm med beskæring.
Nu har vi en plan om en safari i Tanzania i september, og min forhandler vil faktisk godt tage min 70-300mm tilbage hvis jeg køber en 80-400mm. Min problemer, at den nuværende 80-400mm får lidt dårlig omtale, måske mest fordi den er 10 år gammel, og alle venter vist på en upgraded udgave.
Har du et godt råd ?"
Mit svar:
 
Jeg vil overveje to løsninger: 
  1. Mit drømmeobjektiv - det nye Nikkor 70-200mm f/2.8 VR. Dertil en telekomverter på 1.4 eller 2.0. Da det er et lysstærkt objektiv så kan det sagtens tåle at få sat en telekomverter på 2x på (det så ændre f/2.8 til f/5.5 - men på en safari er der jo ofte meget lys)
  2. Et Sigma zoom objektiv på enten 120- 400mm eller 50 - 500mm. De har lige lanceret et par nye. God kvalitet for pengene
God tur :-)

Efterfølgende fik jeg følgende mail fra læseren:
"Hej Lars,
Tak for kommentarerne.
Jeg valgte løsning 1), men med en 1.4 konverter. Det er super."
Share

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e...

Nikon D5100 anmeldelse

Så er det tid til at se på Nikon D5100 – kameraet der placerer sig imellem Nikon D3100 og Nikon D7000 , og dermed skal finde sin egen berettigelse i forhold til det populære Nikon D3100 ”begynder” spejlreflekskamera og det avancerede Nikon D7000 ”seriøs amatør” spejlreflekskamera. Her er en tabel over de væsentligste forskelle mellem D3100, D5100 og D7000: Nikon D5100 minder meget om Nikon D3100 i sit fysiske udtryk. Det er kun en anelse bredere og dybere – vi taler om få millimeter – primært pga. den fleksible skærm, der vipper ud fra kamerahuset i en vinkel på 180 grader og kan rotere 360 grader om sin egen akse. Og netop skærmen er en af de store forskelle mellem D3100 og D5100 - både fordi du kan placere LCD-skærmen på Nikon D5100 som du vil, hvor den på Nikon D3100 (og Nikon D7000) sidder fast. Desuden er opløsningen på fulde 921.000 pixels på Nikon D5100 mod 230.000 pixels på Nikon D3100. Opløsningen er altså 4 gange større og LCD skærmen er dermed langt...

Personale portrætter hos PWC i Ringsted

Når opgaven består i at fotografere 85 ansatte hos PWC i Ringsted, så skal den planlægges godt for at selve fotograferingen bliver effektiv. Opgaven endte med at tage blive løst over 3 dage. Der blev skudt over 1.500 billeder. På billeder ser I min opstilling. Et hovedlys samt et sidelys til at lysne venstre side af ansigtet. For hver person skulle der skydes et "miljø" portræt, hvor personen står i kontorlandskabet. Herefter skulle der skydes et "headshot" på hvid baggrund. Jeg anvendte den samme lys opstilling for både miljø og headshot, men flyttede en hvid baggrund ind bag personen ved headshot samt anvendte en Speedlight bag personen til at lyse baggrunden op. Til miljø fotoet anvendte jeg stativ og til headshot fotoet skød jeg håndholdt. I begge tilfælde med AF-S 70-200mm f/2.8E ED VR. Redigering blev foretaget primært i Lightroom. Dog måtte jeg over i PhotoShop, når der var reflekser fra lyskilderne i brillerne, som skulle fjernes. Til hver...