Sidste fredag havde jeg fornøjelsen af, at deltage i premieren på Nikons PROschool, som blev afholdt hos Symbion i København.
Den primære instruktør var Casper Tybjerg, som udover at være en meget dygtig professionel fotograf, også er officiel Nikon ambassadør. Det var første gang jeg mødte Casper og han er virkelig en superflink og meget inspirerende fyr at lytte til. Hans venlighed og åbenhed gør, at man aldrig føler sig for dum til at stille spørgsmål, hvilket gør Casper til en rigtig dygtig instruktør.
Formålet med kurset, som varede i fire timer, var, at gennemgå alle menuer i D3 og D300 (og principielt set også D200) og lære tips og tricks omkring disse to kameraers mange funktioner. Selv om det var intens og der blev videregivet utrolig megen information, var det et meget informativt og lærerigt at deltage på dette kursus. Jeg gik i hvert fald hjem med en meget større viden om, hvordan jeg får mere ud af mit Nikon DSLR og kan bestemt anbefale PROschool kurset overfor andre Nikon entusiaster.
Kommentarer
Send en kommentar