Gå videre til hovedindholdet

Nordjyske Medier skifter til Nikon

Når der scores på stadion, har Nordjyske Medier billedet omgående på nettet med Nikons trådløse overførsel.
Øjeblikkelig overførsel af billede fra kamera til internettet eller avisredaktionen samt høj servicegrad er baggrunden for, at Nordjyske Medier i Aalborg nu foretager en kraftig satsning på fremtidens fotoudstyr.

“Vi har besluttet at indkøbe nyt udstyr til alle vore 26 fotografer, og efter at have vurderet markedet grundigt, har vi fundet, at Nikon opfylder vore behov bedst," siger fotochef Henrik Bo fra Nordjyske Medier. Han oplyser, at ordren, som er i millionklassen, leveres af fotogrossisten Goecker i Risskov.

Nordjyske Medier forsyner nu hver fotograf med to Nikon D3 kamerahuse med tilhørende GPS-enhed, 14-24, 24-70 og 70-200 mm objektiver plus en telekonverter samt to flash med trådløs fjernbetjening. Desuden er der indkøbt en række faste superteleobjektiver, samt enheder til trådløs billedoverførsel.

“Det sidste forventer vi os meget af. Når AaB for eksempel spiller i Champions League, er vi ofte tæt på yderste deadline. Med trådløs billedoverførsel fra fotografen på stadion kan vi have billedet på redaktionen eller på netavisen inden for et minut, og lige der er tidsfaktoren kritisk," siger Henrik Bo.

Goecker har sikret, at alle Nordjyske Mediers fotografer uddannes i brugen af deres nye udstyr, og desuden er der takket være Nikons NPS Service for professionelle fotografer skabt adgang til hurtig service og gratis låneudstyr, hvis noget grej beskadiges.

Ordren til Nordjyske Medier leveres hen over sommeren. Nordjyske Medier i Aalborg omfatter Nordjyske Stiftstidende, en bred vifte af lokalaviser i hele Nordjylland samt webavisen nordjyske.dk.

Nikon D3
Nordjyske Medier har valgt verdens hurtigste digitalkamera med op til 9 billeder i sekundet i FX-format og 11 billeder i sekundet i DX-format. D3 er specielt rettet mod professionelle reportage- og actionfotografer med fremragende billedkvalitet selv under ekstremt dårlige lysforhold. Nordjyske Medier har købt 43 D3-kamerahuse.

Objektiver
Nordjyske Medier har valgt at forsyne hver fotograf med Nikons tre mest solgte til professionelle reportage- og actionfotografer: 14-24 mm f/2.8, 24-70 mm f/2.8 og 70-200 mm f/2.8. Til sidstnævnte leveres også telekonverter TC-14E II. Desuden er der indkøbt et antal 300 mm f/2.8, 400 mm f/2.8, 500 mm f/4 og 600 mm f/4.

Udstyr
Hver fotograf forsynes med to stk. Speedlight SB-900 samt en trådløs Speedlight Commander SU-800. Hvert kamera er forsynet med GPS-enhed GP-1, som forsyner hvert billedes exif-data med præcis angivelse af længde- og breddegrad samt højde over havet. Det kan f.eks. bruges til at fastlægge den præcise lokation for optagelsen på landkort eller via Google Earth.

Trådløse sendere
Nordjyske Medier har også anskaffet et antal trådløse sendere af typen WT-4, som sender billeder trådløst fra kameraet til en computer i nærheden eller fra kameraet til fotografens mobiltelefon, som kan videresende til hele verden – øjeblikkeligt. En centralt placeret billedredaktør, for eksempel på et sportsstadion, kan modtage billeder simultant fra fem kameraer og inden for sekunder udvælge og videresende de bedste til en redaktion eller til upload på internettet. Hermed er det slut med de såkaldte "runnere", der løber rundt på et sportsstadion og indsamler CF-hukommelseskort hos fotograferne.

Service og Nikon School
Alle fotografer er medlemmer af NPS Service, som sikrer professionelle fotografer hurtigere reparation og service samt gratis låneudstyr og fortrinslevering ved køb af nyt udstyr. Alle fotografer hos Nordjyske Medier vil blive undervist af Nikon-medarbejdere i den optimale udnyttelse af deres nye udstyr.

Besøg Nordjyske's webavis.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nikon D3100 test

Så har jeg modtaget et Nikon D3100 til test fra Nikon Danmark. Testen vil blive delt op i flere afsnit og i første afsnit vil jeg beskrive kameraet som jeg oplever det, og fokusere på de specifikationer som jeg mener er relevante for målgruppen til dette kamera. Så lad os starte med målgruppen. Hvem køber et Nikon D3100? Prisen ligger omkring 4.200 kr. inkl. moms og standard objektivet AF-S DX 18-55mm f/3.5-5.6 G VR og er et godt prispunkt for de fleste familier og dermed har jeg allerede indikeret, at Nikon D3100 er det perfekte familiekamera med gode standard fotoprogrammer og muligheden for at optage video i fuld HD til afspilning på TV'et eller computer skærmen. Mere ambitiøse fotografer vil se på Nikon D7000, da de her får flere justeringsmuligheder i selve kameraet, men ikke specielt bedre digital opløsning på fotoet og endda samme kvalitet på video optagelser. Nikon D3100 er meget kompakt for et spejlrefleks og dermed markant mindre end mit eget Nikon D300. Vægten e...

Nikon D5100 anmeldelse

Så er det tid til at se på Nikon D5100 – kameraet der placerer sig imellem Nikon D3100 og Nikon D7000 , og dermed skal finde sin egen berettigelse i forhold til det populære Nikon D3100 ”begynder” spejlreflekskamera og det avancerede Nikon D7000 ”seriøs amatør” spejlreflekskamera. Her er en tabel over de væsentligste forskelle mellem D3100, D5100 og D7000: Nikon D5100 minder meget om Nikon D3100 i sit fysiske udtryk. Det er kun en anelse bredere og dybere – vi taler om få millimeter – primært pga. den fleksible skærm, der vipper ud fra kamerahuset i en vinkel på 180 grader og kan rotere 360 grader om sin egen akse. Og netop skærmen er en af de store forskelle mellem D3100 og D5100 - både fordi du kan placere LCD-skærmen på Nikon D5100 som du vil, hvor den på Nikon D3100 (og Nikon D7000) sidder fast. Desuden er opløsningen på fulde 921.000 pixels på Nikon D5100 mod 230.000 pixels på Nikon D3100. Opløsningen er altså 4 gange større og LCD skærmen er dermed langt...

Personale portrætter hos PWC i Ringsted

Når opgaven består i at fotografere 85 ansatte hos PWC i Ringsted, så skal den planlægges godt for at selve fotograferingen bliver effektiv. Opgaven endte med at tage blive løst over 3 dage. Der blev skudt over 1.500 billeder. På billeder ser I min opstilling. Et hovedlys samt et sidelys til at lysne venstre side af ansigtet. For hver person skulle der skydes et "miljø" portræt, hvor personen står i kontorlandskabet. Herefter skulle der skydes et "headshot" på hvid baggrund. Jeg anvendte den samme lys opstilling for både miljø og headshot, men flyttede en hvid baggrund ind bag personen ved headshot samt anvendte en Speedlight bag personen til at lyse baggrunden op. Til miljø fotoet anvendte jeg stativ og til headshot fotoet skød jeg håndholdt. I begge tilfælde med AF-S 70-200mm f/2.8E ED VR. Redigering blev foretaget primært i Lightroom. Dog måtte jeg over i PhotoShop, når der var reflekser fra lyskilderne i brillerne, som skulle fjernes. Til hver...