Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Har Nikon Coolpix P7100 fortsat en berettigelse?

Hos DXO Mark er det muligt at sammenligne specifikationer og testresultater på Nikon 1 V1 og Nikon Coolpix P7100 . Nikon 1 V1 er dyrere end Nikon Coolpix P7100, men har bedre specifikationer, bedre præstationer og muligheden for at udskifte objektiver. Læg dertil, at Nikon 1 V1 er lettere og mindre. Hvad mener I? Hvad er argumenterne for at beholde Nikon Coolpix P7100 i sortimentet?

UMTER - Spændende fotoblad

umter magazine er et magasin, der viser fotokunst af udvalgte fotografer - nye som etablerede - og alle med en serie af billeder og en tilhørende historie. Umter udgives i pdf-format og er gratis!

Nikon D800 den 7.2

Dette har jeg nævnt før, men nu er det slået fast med syvtommer søm, at Nikon D800 lanceres den 7. februar og at kameraet leveres med 36MP sensor. Leverancer til forhandlere skulle starte ganske få uger senere. Dermed kan vi få Nikon D800 med på Påskeferie :-) Samtidig forlyder det, at Nikon D300S og Nikon D700 er blevet taget ud af sortimentet.  Hvis vi ser bort fra Nikon's leveringsproblemer med Nikon D7000 i de seneste måneder, så er det en kendsgerning, at Nikon D7000 har været en stor salgssucces og at dette også er sket på bekostning af Nikon D300S, der har haft svært ved at finde en plads mellem Nikon D7000 og Nikon D700. Dermed kan vi også regne med, at der snart lanceres en Nikon D400 , der klart differentierer sig fra Nikon D7000 (måske med en 24MP sensor?!) og et mere professionelt design og konfiguration. Det er nemligt fortsat interessant for Nikon, at have et DX-kamera som "entry" punkt i deres professionelle linie, idet fotografer der anvender...

Stille på Nikon fronten

Der er meget stille på Nikon fronten i øjeblikket. Der har været noget skriverier omkring en opdatering til Nikon D3100 (D3200), men jeg har ikke vurderet at det var værd at omtale. Vi venter alle på lanceringen af Nikon D800 primo februar. Hvis I følger med i mit Projekt 365 på bloggen "Kirstein's Shutter Bug" , så kan I læse om mine erfaringer med at anvende en Nikon MC-36 kabeludløser . En kabeludløser gør det muligt, at "trykke" på kameraets udløser via et kabel. Det er også muligt at fokusere via MC-36. Dette er praktisk, hvis du er landskabsfotograf og ønsker et helt skarpt foto uden nogen form for rystelse - heller ikke fra spejlet, der kan skabe en lille rystelse, når det slår op så lyset kan ramme sensoren (undgås ved at anvende "Mirror Up (MU)" indstillingen, der findes på nogle Nikon kameraer. Det samme gør sig gældende ved makrofotografering. Senest har jeg taget et selvportræt ved at fokusere og trykke på udløseren via MC-36.

DK-19 på lager

Hvis du ejer et Nikon F5, F6, D2, D3 eller D4, så er DK-19 den rigtige "rubber eyecub" til dig. Fem enheder er netop kommet på lager. Prisen er 115 kr. + forsendelse. Bestilles her .

Kabeludløser til Nikon

Er du interesseret i at fotografere med kamera på stativ og langsom lukketid (f.eks. makro, landskaber, skumringstiden etc.) så er det en idé, at anskaffe en kabeludløser, så du kan "trykke" på udløseren på kameraet uden at røre selve kameraet og dermed risikere at introducere rystelser. Dette er også relevant hvis du tager landskabsbilleder og anvender "mirror up" teknikken, hvor spejlet løftes op inden eksponeringen, så den potentielle rystelse forårsaget af spejlets normale bevægelse også elimineres. Er du ejer af et af følgende Nikon kameraer - Nikon D3000, D3100, D5000, D5100, D7000, D90 og D4, så kan du anvende Nikons prisbillige kabeludløser - MC-DC2 . Jeg har netop fået 5 hjem på lager, og du kan bestille dem via nikonphotoexpert.com - prisen er kun 185 kr. + forsendelse.