Jeg har altid slukket mit kamera efter brug. Det er en meget indgroet vane. Så snart der er blot et lille ophold i billedtagningen, så sætter jeg kameraet på "OFF". Men det er faktisk ikke nødvendigt. Nikon kameraerne er udstyret med et "power manegement" system, der sikrer, at alle strømforbrugende dele (såsom skærmen på bagsiden eller tilsluttes GPS-enhed) slukkes efter en periode med inaktivitet. Derfor er det ikke nødvendigt at sætte kameraet i "OFF" position for at spare strøm!
Næste gang du tager ud for at fotografere, så lad blot kameraet være i "ON" tilstand hele tiden.
I menu kan du desuden justere hvorlænge skærmen bag på kameraet (som er den store strømsluger), skal være tændt i forskellige funktioner. Se under Brugerindstillinger punkt (C) (kan være placeret forskelligt afhængig af model).
På samme knap er der et "el-pære" symbol, der giver lys til den lille LCD-skærm. En fjeder mekanisme gør, at den funktion kun kan aktiveres ved at holde knappen.
Kommentarer
Send en kommentar